Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2725697_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 4505
Den 19. juni 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 633 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Fra 1. januar 2023 skal der være minimum tre meter bræmmer langs vandløb og søer som følge af de
EU-bestemte krav om God Landbrugs- og Miljømæssig Stand (GLM), jf. den nye CAP-landbrugsreform.
I forvejen forvalter kommunerne og fører tilsyn med to meter bræmmer langs vandløbene. Ministeren
bedes i den forbindelse redegøre for omfanget af manglende overholdelse af kravet om de tre meter
bræmmer samt hvordan ministeren sikrer, at reglerne om bræmmer bliver overholdt?”
Svar
Det er Landbrugsstyrelsen, der fører tilsyn med kravet om minimum tre meter bræmmer langs vandløb
og søer. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg derfor indhentet en udtalelse fra Landbrugssty-
relsen, der har oplyst følgende:
”Kravet om bræmmer af tre meters bredde langs søer og vandløb (GLM 4) er en af de standarder for god
landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2021/2115.
Kravet er i Danmark fastsat i § 6 i bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2023 om konditionalitet. Efter
bestemmelsen må jordbehandling, gødskning, sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler samt dyrkning
af andre afgrøder end græs eller andet grøntfoder ikke finde sted i en bræmme på tre meter langs de
vandløb og søer, der er omfattet af § 69, stk. 1 i vandløbsloven.
GLM 4 er en del af EU’s konditionalitetsregler fastlagt i CAP-forordningen. Dette indebærer, at overtræ-
delser kan sanktioneres med administrative sanktioner i form af nedsættelse af eller udelukkelse fra
udbetaling af landbrugsstøtte. Konditionalitetssystemet viderefører det hidtidige krydsoverensstem-
melsessystem, som er en tilsvarende sanktionsmekanisme. Overholdelsen af GLM 4 indgår i Landbrugs-
styrelsens konditionalitetskontrol og kontrolleres ved fysisk kontrol på landbrugsbedriften. Konditiona-
litetskontrollen er en stikprøvekontrol, der omfatter mindst en procent af de omfattede modtagere af
landbrugsstøtte.
Overtrædelser af GLM 4 sanktioneres efter de generelle regler om anvendelse og beregning af sanktioner
under konditionalitet. Sanktionerne i form af nedsættelse eller udelukkelse af landbrugsstøtten fastsæt-
tes under disse regler ud fra en konkret vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og varighed, ligesom
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 633: MFU spm. om omfanget af manglende overholdelse af kravet om de tre meter bræmmer, og hvordan ministeren sikrer, at reglerne om bræmmer bliver overholdt
sanktionsfastsættelsen afhænger af, om overtrædelsen er uagtsom eller forsætlig, og om der er tale om
en gentagen overtrædelse. Støttenedsættelsen ved en enkeltstående, uagtsom overtrædelse udgør som
hovedregel tre procent af den landbrugsstøtte, der er omfattet af konditionalitet, mens den ved en for-
sætlig overtrædelse som minimum skal udgøre 15 procent. Sidstnævnte procentsats kan ud fra en kon-
kret vurdering fastsættes til op til 100 procent af den omfattede landbrugsstøtte.
Da kravet om tre-metersbræmmer er indført med virkning fra 1. januar 2023 er kontrollen af tre-me-
tersbræmmer først påbegyndt ved 2023 og udføres jævnt over hele året. Landbrugsstyrelsen har derfor
først et dækkende overblik over overtrædelsernes omfang i 2024.
Kommunernes forvaltning af vandløb
Kommunerne er vandløbsmyndighed, hvilket betyder, at kommunerne har ansvaret for at håndhæve de
nationale krav til bræmmer. De nationale regler er uændrede og er fastsat i vandløbslovens §69, stk. 1,
som et krav om to-metersbræmmer langs vandløb, der er åbne og naturlige eller højt målsatte.
Landbrugsstyrelsen har tilsynet med to-metersbræmmerne, jf. § 1 i bekendtgørelsen om tilsyn med
bræmmer langs vandløb og søer. Denne kontrol gennemføres sammen med krydsoverensstemmelses-
og konditionalitetskontrollen. Når Landbrugsstyrelsens konstaterer en manglende overholdelse af to-
metersbræmmerne, oversendes oplysninger om dette til de relevante kommuner til videre sagsbehand-
ling. Det er således kommunerne, der håndhæver de overtrædelser af de nationale regler, som Land-
brugsstyrelsen konstaterer.”
Jacob Jensen
/
Helle Agerdal Olsen
2