Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2718394_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. juni 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 603 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmusen (EL).
Spørgsmål nr. 603 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan kontrolleres det, om der er tilstrækkelig etagehøjde ved Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol-
ler ved samlesteder?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Transportforordningen indeholder de generelle krav til højden i transportmidler
1
. I det rum, hvor dy-
rene er anbragt, og på alle etager skal der være tilstrækkeligt med plads til, at der kan sikres god venti-
lation over dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen
omstændigheder må begrænses. For grise over 40 kg er kravene til indvendig højde yderligere præciseret
i transportbekendtgørelsen
2
.
På nuværende tidspunkt findes der ikke specifikke indvendige højdekrav ved transport af grise under
40 kg. Der foretages derfor en individuel veterinærfaglig vurdering af den indvendige højde. Den vete-
rinærfaglige vurdering foretages ud fra fastlagte parametre, der er beskrevet i fælles retningslinjer for
Fødevarestyrelsens tilsynsførende for vurdering af indvendig højde ved transport af grise under 40 kg.
Den veterinærfaglige vurdering lægger bl.a. til grund, at der skal være:
Tilstrækkelig højde til, at det højeste dyr skal kunne stå i naturlig stilling og foretage naturlige
bevægelser, og at dyrene ikke må kunne slå hovedet eller ryggen mod loftet.
Tilstrækkelig plads til ventilation (ud fra det højeste dyr). Den nødvendige plads til ventilation
afhænger bl.a. af det anvendte ventilationssystem, køretøjets udformning, læssetæthed samt
udetemperaturen på ruten.
Kravet til indvendig højde øges ved f.eks. stigende udetemperaturer, transportlængde samt det
anvendte ventilationssystem og dyrenes læssetæthed.”
1
2
Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport (nr. 1/2005 af 22. december 2004), bilag I, kapitel II, pkt. 1.2.
Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport (nr. 26 af 13/01/2020), § 9, stk. 1, ved en tabel i bilag 1.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvor meget frihøjde over ryggen på grise på ca. 30 kg betragtes som nødvendig for at sikre tilstrækkelig ventilation
Jeg kan oplyse, at der på nuværende tidspunkt arbejdes på at få implementeret minimumskrav til ind-
vendig højde ved transport af grise under 40 kg i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport
i forlængelse af den nuværende tabel
2
. I forlængelse af dette kan jeg henvise til besvarelsen af 24. maj
2023 af spørgsmål nr. 488 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2