Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-4303
Den 15. juni 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 596 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 596 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere de problemstillinger, som rejses i artiklen ”Ærøskøbing Bageri”, Fyns Amts
Avis, den 23. maj 2023, om reglerne, vejledningerne og fortolkningerne bl.a. vedr. vask af tøj, og hvor
det skal foregå, opstilling af vaskemaskine m.v.? Vil ministeren oplyse, om det giver anledning til over-
vejelse om generel ændring af reglerne?”
Svar:
Jeg er meget opmærksom på, at fødevarevirksomheder ikke pålægges unødvendige byrder, samtidig
med at vi sikrer en høj fødevaresikkerhed. Jeg har netop igangsat et initiativ under overskriften
Lug ud
i lovgivningen,
hvor fokus er på at forenkle regler og fjerne unødige regler. Det er en del af initiativet, at
der er mulighed for at indmelde regler til ministeriet, som man finder uhensigtsmæssige.
Jeg har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, men kan oplyse, at det følger af EU’s hygiejne-
regler, at fødevarer skal beskyttes mod kontaminering, og at tøjvask bør foregå hygiejnisk forsvarligt.
Vurderingen af risiko for kontaminering er en faglig vurdering, som foretages af Fødevarestyrelsen, her-
under i forhold til risiko for kontaminering ved vask af arbejdstøj. Fødevarestyrelsen er blevet bedt om
at vurdere, om styrelsens vejledning om reglerne kan forbedres.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K