Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2729828_0001.png
Lone Andersen, Landbrug & Fødevarer
Maria Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening
Peter Busck, Dansk Skovforening
[email protected]
J.nr. 2023-2506
Den 15. marts 2023
Kære Maria Gjerding, Peter Busck og Lone Andersen,
Tak for jeres henvendelse af 1. marts 2023 om lovgennemgangen og den
kommende lov om natur og biodiversitet.
Jeg har aftalt med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at jeg besvarer
jeres henvendelse, da arbejdet med lovgennemgangen og den kommende lov om
natur og biodiversitet er forankret i Miljøministeriet.
Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for jeres store engagement i både
lovgennemgangen og den kommende lov om natur og biodiversitet. Det er meget
værdsat.
Som I ved, er lovgennemgangen afsluttet med de offentliggjorte rapporter om
”Adgangsforhold
til naturen”
og ”Beskyttelse
af enkeltstående træer”
i 2022 samt
”Faunakriminalitet” i januar 2023. Det ændrer ikke på, at vi har et stort fokus på
at understøtte incitamenter hos forskellige aktører som bl.a. lodsejere til at
fremme natur, biodiversitet og et grønnere Danmark. Tværtimod. Vi står midt i en
biodiversitetskrise, der kræver handling - derfor prioriterer vi arbejdet med en ny
natur- og biodiversitetslov.
Som det fremgår i regeringsgrundlaget
”Ansvar for Danmark”,
vil vi i regeringen
indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et
grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030,
som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet
natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur. Målsætningerne skal
udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark,
herunder sameksistens med landbrug og udbygning med vedvarende energi.
Målsætningerne skal endvidere tænkes sammen med en ny havplan.
Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at de politiske indsatser skal hvile på et
fagligt grundlag, hvor der i udgangspunktet inddrages vurderinger fra mere end én
faglig kilde. Indsatserne skal prioriteres, så der skabes mest miljø- og natureffekt
for de afsatte ressourcer.
Vi er stadig tidligt i processen med den kommende natur- og biodiversitetslov.
Men det står allerede nu klart, at vi har en stor og vanskelig opgave foran os. Vi
kommer til at trække på rigtig mange gode kræfter til arbejdet – både på tværs af
regeringen, fagligheder og interessenter. Derfor er jeg også glad for, at I melder jer
på banen med engagement og gode idéer til arbejdet.
Samtidig vil jeg love jer, at I kommer til at høre meget mere herom.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om uddybning af, hvordan rapporteringen af faunakriminalitet kan begrunde afslutningen af lovgennemgangen på Miljøministeriets og Fødevareministeriets ressortområder
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
2