MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 589: MFU spm. om status for politiets arbejde, organisering og resultater i forhold til sager om dyremishandling, herunder de aktuelle sagsbehandlingstider

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Folketinget

Miljø- og Fødevareudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. juni 2023

Politikontoret

Emilie Green van de Ven

2023-0032/33-0078

2857994

Besvarelse af spørgsmål nr. 589 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 589 (Alm. del), som Folketin-

gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)

Peter Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 589: MFU spm. om status for politiets arbejde, organisering og resultater i forhold til sager om dyremishandling, herunder de aktuelle sagsbehandlingstider

Spørgsmål nr. 589 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-

valg:

”Vil

ministeren redegøre for status for politiets arbejde, organi-

sering og resultater i forhold til sager om dyremishandling, her-

under de aktuelle sagsbehandlingstider?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at Midt- og Vestsjællands Politi som

led i rigspolitireformen i medfør af aftale om politiets og ankla-

gemyndighedens økonomi 2021-2023 overtog det landsdæk-

kende, overordnede ansvar for de politifaglige og juridiske op-

gaver på dyrevelfærds- og tungvognsområdet. Opgaverne er pr.

1. januar 2022 forankret i henholdsvis en juridisk og en politi-

faglig enhed, der har det overordnede formål at sikre ensartet

sagsbehandling på tværs af politikredsene og sørge for, at den

overordnede nationale og internationale indsats på dyrevel-

færdsområdet implementeres og udmøntes i politikredsene.

Dette sker bl.a. ved udfærdigelse af vejledninger, deling af vi-

den, efteruddannelse af politiets sagsbehandlere og tilsyn med

kredsenes behandling af dyrevelfærdssager. Styrelsesansvaret

er fortsat forankret i Rigspolitiet.

Der er i landets 12 politikredse etableret særlige enheder, der har

ansvaret for at håndtere anmeldelser og varetage det opsøgende

arbejde i forbindelse med dyrevelfærdssager, herunder sager om

mishandling af dyr, jf. § 58, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 1597

af 8. juli 2021 om dyrevelfærd (herefter dyrevelfærdsloven). En-

hederne er sammensat af specialuddannede politibetjente og ju-

ridisk personale med henblik på at sikre en ensartet og effektiv

håndhævelse af dyrevelfærdslovgivningen i hele landet.

I forbindelse med aftalen om finansloven for 2019 blev der her-

udover etableret tre regionale specialiserede dyrevelfærdsenhe-

der. Baggrunden for etablering af de specialiserede dyrevel-

færdsenheder var et ønske om i højere grad at sikre en proaktiv

og opsøgende indsats på dyrevelfærdsområdet med henblik på

at forebygge og opfange større og mere komplekse sager på dy-

revelfærdsområdet.

For så vidt angår beskrivelse af etableringen og organiseringen

af de tre specialiserede dyrevelfærdsenheder skal Rigspolitiet

henvise til Justitsministeriets besvarelse af 4. juli 2022 af

Side 2/7

spørgsmål nr. 1118 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Føde-

vareudvalg.

Dyrevelfærdsområdet varetages endvidere af politiets tre regio-

nale tungvognscentre med specialiserede færdselsbetjente, der

er særligt uddannet til at udføre kontrol af dyretransporter.

Tungvognscentrene er ligesom de specialiserede dyrevelfærds-

enheder forankret i henholdsvis Nordjyllands Politi, Sydøstjyl-

lands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra den Landsdækkende Enhed for Juridisk Dyrevelfærd og

Tungvogn (LEJDT) ved Midt- og Vestsjællands Politi.

LEJDT har oplyst, at politiets indsats på dyrevelfærdsområdet

rammesættes af en vejledning om politiets indsats og samar-

bejde i dyrevelfærdssager, der fastsætter de nærmere retnings-

linjer for politiets arbejde. Disse retningslinjer pålægger blandt

andet hver politikreds at have en fagansvarlig sagsbehandler og

specialiserede sagsbehandlere, der har gennemført politiets kur-

sus i dyrevelfærdssagers behandling, samt en klar ledelsesmæs-

sig forankring af dyrevelfærdsindsatsen.

LEJDT har endvidere oplyst, at der derudover løbende afholdes

møder mellem landets politikredse, herunder Midt- og Vestsjæl-

lands Politi, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, anklagemyndigheden

og Fødevarestyrelsen for at sikre et tværfagligt samarbejde og

en ensartet sagsbehandling på dyrevelfærdsområdet.

Dyrevelfærdsområdet omfatter blandt andet overtrædelse af

reglerne om dyrevelfærd, dyretransport og dyresundhed, ulovlig

handel med kæledyr, ulovlig handel med truede dyr og ulovlige

handlinger mod fredede dyr (faunakriminalitet). Sager om dyre-

mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, er den alvorlig-

ste overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

LEJDT har videre oplyst, at når politiet modtager en anmeldelse

på dyrevelfærdsområdet, herunder om mishandling af dyr, fra

enten en borger, dyreværnsorganisation eller myndighed, vil po-

litiet iværksætte en efterforskning af forholdet hurtigst muligt

ud fra af en vurdering af de faktuelle oplysninger.

Politiets kontrol af dyrehold, hvor der er mistanke om dyremis-

handling, vil som udgangspunkt ske med bistand fra en embeds-

dyrlæge.

Hvis en overtrædelse af dyrevelfærdsloven konstateres og be-

skrives af embedsdyrlægen som grov uforsvarlig behandling

med karakter af mishandling, har politiet mulighed for at sigte

den pågældende for overtrædelse af dyrevelfærdsloven samt at

Side 3/7

pålægge den ansvarlige for dyret at behandle dyret forsvarligt.

Den ansvarlige kan således pålægges at gøre det, der er nødven-

digt for, at dyrene igen bliver behandlet på en dyrevelfærdsmæs-

sig forsvarlig måde inden en fastsat frist. Der kan blandt andet

gives pålæg om, at dyrene fodres, plejes, behandles for sygdom

eller aflives i overensstemmelse med bestemmelserne i dyrevel-

færdslovens § 40. Pålægget er situationsbestemt og kan som ho-

vedregel kun gives på baggrund af en erklæring fra en dyrlæge.

LEJDT har yderligere oplyst, at politiet kontrollerer, om pålæg-

get bliver efterkommet inden for den fastsatte frist. Hvis et på-

læg ikke efterkommes af den ansvarlige for dyreholdet, medfø-

rer det en pligt for politiet til enten at sørge for, at dyrene be-

handles forsvarligt i overensstemmelse med kravene i pålægget,

eller at dyrene aflives, hvis det er forbundet med væsentlig li-

delse at lade dem leve. Politiet kan endvidere beslutte at sælge,

slagte eller aflive dyr, hvis forholdene taler for det, herunder dy-

rets tilstand, udsigten til, at ejeren kan passe dyret igen, og ud-

gifterne, hvis dyret bliver anbragt et andet sted.

LEJDT har videre oplyst, at straffesager med sigtelse for gro-

vere uforsvarlig behandling af dyr og grovere uforsvarlig be-

handling af dyr med karakter af mishandling som hovedregel

bliver forelagt Det Veterinære Sundhedsråd.

I forbindelse med behandling af straffesager om dyremishand-

ling vil det tillige blive overvejet, om der kan ske (midlertidig)

frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

kan indledningsvis oplyse, at det alene er mu-

ligt at trække oplysninger om anmeldelser, henlæggelser, sigtel-

ser, afgørelser og sagsbehandlingstider for sager om dyremis-

handling, der er anmeldt inden den 15. november 2022. Dette

skyldes, at der pr. 15. november 2022 er taget nye gerningskoder

vedrørende dyrevelfærdsloven i brug, hvilket har betydet, at der

ikke længere findes en særskilt gerningskode for dyremishand-

ling.

Indtil den 15. november 2022 er sager om dyremishandling efter

dyrevelfærdsloven således registreret på en tidligere gernings-

kode vedrørende dyreværnsloven (”89111 dyreværnsloven,

mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr”), mens de

fra den 15. november 2022 og frem er registreret på en ny ger-

ningskode

(”89107 dyrevelfærd”), som også omfatter sager, der

ikke vedrører dyremishandling.

Side 4/7

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen derfor trukket data

vedrørende gerningskoden ”89111 dyreværnsloven, mishand-

ling/grovere uforsvarlig behandling af dyr” for

sager, der blev

anmeldt i perioden fra den 1. januar 2022, hvor dyrevelfærdslo-

ven trådte i kraft, og til den 15. november 2022.

Rigsadvokaten har således trukket oplysninger fra politiets sags-

behandlingssystem (POLSAS) om antallet af anmeldelser, hen-

læggelser, sigtelser og afgørelser vedrørende sager om dyremis-

handling, hvor der er sket anmeldelse i perioden fra den 1. ja-

nuar 2022 til den 15. november 2022, jf. tabel 1 nedenfor.

Derudover har Rigsadvokaten trukket oplysninger om den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse i sa-

ger vedrørende dyremishandling, hvor der er sket anmeldelse i

perioden fra den 1. januar 2022 til den 15. november 2022, jf.

tabel 2 nedenfor.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at når en sag er anført

med en gerningskode ved anmeldelsen, vil denne gerningskode

som udgangspunkt følge sagen. I tabel 1 nedenfor fremgår der-

for oplysninger for 2023 for de sigtelser, henlæggelser og afgø-

relser, som er registreret på den gamle gerningskode. Det

samme gør sig gældende for tabel 2 vedrørende sagsbehand-

lingstid.

Tabel 1. Antal anmeldelser, henlæggelser, sigtelser og afgø-

relser vedr. mishandling/grovere uforsvarlig behandling af

dyr, fordelt på år (opgjort på sager/forhold):

Sagstrin

Anmeldelser

Henlæggelser

Sigtelser

Afgørelser

Afgørelser i alt

År

2022

2023

Idømt bøde

Afgjort med bødeforelæg

Påtale opgivet (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2)

Sigtelsen grundløs - særlovgivningen (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 1)

Tabel 2. Sagsbehandlingstid i dage fra anmeldelse til afgø-

relse vedr. mishandling/grovere uforsvarlig behandling af

dyr, fordelt på år:

År

Dage fra anmeldelse

til afgørelse

2022

143,2

2023

220,5

Side 5/7

Bemærkninger til tabellerne

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssy-

stem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt

statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske

data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørel-

sen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer. Tallene er opgjort efter

seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden. Derfor er

afgørelserne ikke nødvendigvis endelige. Anmeldelser, henlæggelser, sigtel-

ser og afgørelser er periodiseret efter det tidspunkt, hvor der i pågældende

sag er foretaget anmeldelse, sagen er henlagt, der er rejst sigtelser eller sagen

er afgjort. Der vil være en periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet

af afgørelser i 2023 kan vedrøre sigtelser rejst i 2022. Anmeldelser og hen-

læggelser er opgjort efter antal sager. Det vil sige antallet af unikke journal-

numre. Sigtelser og afgørelser er opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor

mange personer pr. journalnummer, der er blevet sigtet og har modtaget en

afgørelse for pågældende strafbare forhold. Data omfatter kun sager, hvor

der er sket anmeldelse i perioden fra den 1. januar 2022 til den 15. november

2022. Data er opdateret den 27. maj 2023.

Rigsadvokaten har herudover trukket data vedrørende gernings-

koden ”89107 Dyrevelfærd” for sager, der er anmeldt i perioden

fra den 15. november 2022 til den 1. maj 2023. Rigsadvokaten

skal dog bemærke, at eftersom denne gerningskode i modsæt-

ning til den tidligere

gerningskode (”89111 dyreværnsloven,

mishandling/grovere uforsvarlig behandling af dyr”) ikke kun

omfatter sager om dyremishandling, vil data ikke kunne bruges

til at sige noget om, hvor mange sager der isoleret set har vedrørt

dyremishandling, eller hvad sagsbehandlingstiden isoleret set

har været for disse sager.

Rigsadvokaten har således trukket oplysninger fra politiets sags-

behandlingssystem (POLSAS) om antallet af anmeldelser, hen-

læggelser, sigtelser og afgørelser vedrørende sager om overtræ-

delse af dyrevelfærdsloven, hvor der er sket anmeldelse i perio-

den fra den 15. november 2022 til den 1. maj 2023, jf. tabel 3

nedenfor.

Derudover har Rigsadvokaten trukket oplysninger om den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse i sa-

ger vedrørende overtrædelse af dyrevelfærdsloven, hvor der er

sket anmeldelse i perioden fra den 15. november 2022 til den 1.

maj 2023, jf. tabel 4 nedenfor.

Tabel 3. Antal anmeldelser, henlæggelser, sigtelser og afgø-

relser vedr. overtrædelse af dyrevelfærdsloven, fordelt på år

(opgjort på sager/forhold):

Sagstrin

Anmeldelser

År

2022 2023

247

597

Side 6/7

Henlæggelser

Sigtelser

Afgørelser

Afgørelser i alt

Idømt bøde

Afgjort med bødeforelæg

Påtale opgivet (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2)

Dom uden retsmøde

Tiltale undladt med advarsel - særlovgivning (Rpl. § 722, stk.

1, nr. 1 eller nr. 7)

249

466

159

168

Tabel 4. Sagsbehandlingstid i dage fra anmeldelse til afgø-

relse vedr. overtrædelse af dyrevelfærdsloven, fordelt på år: