Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2662183_0001.png
Pesticider og Biocider
J.nr. 2023 - 4513
Ref. MASOM
Den 29. januar 2023
Miljøstyrelsens opgørelse af PFAS i sprøjtemidler
Miljøstyrelsen redegør i det følgende for, om der ud fra den foreliggende viden vurderes at forekomme
PFAS i de sprøjtemidler (plantebeskyttelsesmidler), der bliver udbragt på markerne. Helt overordnet
består plantebeskyttelsesmidler af aktivstoffer og hjælpestoffer. Aktivstoffer er den del af produktet,
der sikrer pesticidproduktets tiltænkte virkning (bekæmper skadevoldere eller regulerer planters
vækst), mens hjælpestofferne bl.a. omfatter opløsningsmidler, overfladeaktive stoffer og spredemidler.
Hvor aktivstofferne er godkendelsespligtige under Pesticidforordningen, er hjælpestofferne i
plantebeskyttelsesmidlerne ikke i sig selv godkendelsespligtige, men reguleres som udgangspunkt
under den generelle kemikalieregulering (REACH). Da reguleringen af aktivstoffer og hjælpestoffer er
forskellig, er gennemgangen herunder opdelt i de to grupperinger.
Aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er PFAS-forbindelser
Miljøstyrelsen har gennemgået listen over plantebeskyttelsesmidler, som aktuelt er godkendt til at
blive anvendt på marker i Danmark. I opgørelsen er inkluderet anvendelse i skovbrug og
juletræsplantager samt anvendelse på golfbaner og sportspladser, da formålet med spørgsmålet
vurderes at være en afklaring af, om der kan spredes PFAS til miljøet ved anvendelse af pesticider. I
tillæg er gennemgået listen over plantebeskyttelsesmidler, der aktuelt er godkendt til bejdsning af
udsæd i Danmark, hvor den bejdsede udsæd må anvendes i Danmark. Udsæd kan fx være frø, korn,
kartofler og blomsterløg.
Af opgørelsen for aktivstofferne fremgår, at der er 14 aktivstoffer i aktuelt godkendte
plantebeskyttelsesmidler i Danmark til brug på marker (bredt set), der kan karakteriseres som PFAS i
henhold til OECDs terminologi
1
: Diflufenican, flonicamid, fluazinam, fludioxonil, fluopyram, gamma-
cyhalothrin, lambda-cyhalothrin, mefentrifluconazol, oxathiapiprolin, picolinafen, pyroxsulam, tau-
fluvalinat, tefluthrin og triflusulfuron-methyl.
Bidrag fra aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler til forurening med PFAS
Aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidler, der er PFAS-forbindelser, bidrager ikke til den forurening
med PFAS, som ses som en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand,
grundvand, overfladevand, badevand og slam, som kan findes her:
https://mst.dk/media/227870/oversigt-over-pfas-graensevaerdier_.pdf.
Det skyldes, at de PFAS-
forbindelser, som disse grænseværdier gælder for, er nogle andre PFAS-forbindelser end aktivstofferne
i plantebeskyttelsesmidlerne.
1
https://www.oecd.org/chemicalsafety/portal-perfluorinated-chemicals/terminology-per-and-polyfluoroalkyl-
substances.pdf
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om liste over sprøjtemidler, der anvendes i Danmark, som indeholder PFAS-stoffer
For de nævnte aktivstoffer gælder, at der kun er 1 eller 2 C-atomer ud af flere C-atomer i aktivstofferne,
hvor der sidder fluor-atomer på. Det gælder for de nævnte stoffer, pånær fludioxonil, at de indeholder
en eller to såkaldt CF3-gruppe(r). Stoffer med CF3-grupper kan
potentielt,
ud fra den kemiske
struktur, føre til dannelse og udvaskning af nedbrydningsproduktet trifluoreddikesyre (TFA). TFA
indeholder de tre fluor-molekyler fra CF3-gruppen. Fludioxonil har i stedet en såkaldt CF2-gruppe
(med to fluor-molekyler), og der kan derfor ikke potentielt dannes TFA fra fludioxonil.
For de 13 nævnte aktivstoffer med CF3-gruppe(r) kan der, som nævnt,
potentielt
dannes og udvaskes
TFA. En vurdering af dannelse og udvaskning af TFA indgår dog ikke i den risikovurdering, der er
foretaget i forbindelse med de aktuelle godkendelser af de danske produkter med disse stoffer.
Miljøstyrelsens godkendelse af plantebeskyttelsesmidler tager udgangspunkt i materiale fra EU-
vurderinger, som for hvert aktivstof sammenfattes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA) i en såkaldt EFSA-konklusion. Her fremgår det, hvilke nedbrydningsprodukter, der kan
dannes fra aktivstofferne og om disse nedbrydningsprodukter skal inddrages i en risikovurdering ift.
udvaskning til grundvand i forbindelse med den nationale godkendelse af plantebeskyttelsesmidlerne.
For de 13 aktivstoffer fremgår det ikke af EFSA-konklusionen, at dannelse og udvaskning af TFA skal
indgå i risikovurderingen ift. udvaskning til grundvand.
Miljøstyrelsen har i 2021 offentliggjort data for en massescreening, hvor TFA indgik. Der blev i
screeningen gjort fund af TFA i prøver fordelt over hele landet. Der blev fundet TFA i 219 ud af 247
undersøgte grundvandsboringer svarende til i 89 procent af boringerne. Videnskabelige undersøgelser
fra Tyskland, Kina og USA peger på, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra fluorerede
kølemidler, der anvendes i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Disse stoffer kan nedbrydes til
TFA i atmosfæren og derefter via regnvandet blive fordelt til overfladvand og jord, hvorefter det kan
sive ned til grundvandet. Dette understøttes af, at TFA er fundet i regnvand. TFA fremgår fx som et
nedbrydningsprodukt fra pesticid-aktivstofferne flurtamon og flufenacet af EFSA-konklusionen for
disse stoffer. Der har aldrig været godkendt plantebeskyttelsesmidler med flurtamon og flufenacet i
Danmark.
TFA reguleres i drikkevandsbekendtgørelsen i Danmark som et industrikemikalie med en kravværdi
på 9 mikrogram pr. liter fastsat ud fra en sundhedsvurdering frem for efter den politisk fastsatte
kravværdi for pesticider på 0,1 mikrogram pr. liter. Dette skyldes dels, at det for pesticider godkendt i
Danmark på nuværende tidspunkt ikke fremgår af EFSA-konklusionerne, at TFA skal inddrages i
risikovurderingerne ift. udvaskning til grundvand og dels, at der er identificeret en lang række
industrielle anvendelser, der er kilder til TFA. Der er ikke konstateret overskridelser af kravværdien
for TFA på 9 mikrogram pr. liter i grundvandsovervågningen.
Miljøstyrelsen har desuden undersøgt, om de nævnte aktivstoffer og deres kendte
nedbrydningsprodukter har indgået i Miljøstyrelsens massescreeninger for pesticidstoffer i grundvand
i årene 2019-2021. Det kan i den forbindelse oplyses, at der er foretaget målinger for alle aktivstofferne
på nær gamma-cyhalothrin uden, at stofferne er fundet. Desuden er der målt for enkelte
nedbrydningsprodukter, som også kan karakteriseres som PFAS. For disse stoffer er der heller ikke
gjort fund i massescreeningerne 2019-202o.
Hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler
Miljøstyrelsen har ikke et samlet register over, hvilke hjælpestoffer der indgår i godkendte
plantebeskyttelsesmidler eller en registrering af, om nogle af disse hjælpestoffer kan karakteriseres
som PFAS. Der gælder ikke et forbud mod PFAS hjælpestoffer generelt og heller ikke i
plantebeskyttelsesmidler, så hvis anvendelsen af et pesticidprodukt vurderes at være sikker, kan et
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om liste over sprøjtemidler, der anvendes i Danmark, som indeholder PFAS-stoffer
PFAS, der er lovligt iht. reglerne under REACH eller POP-Forordningen, indgå i et godkendt
pesticidprodukt (herunder sprøjtemidler).
Selvom der ikke gælder et generelt forbud mod alle PFAS, stilles der iht. Pesticidforordningen krav til
virksomhederne, der søger om godkendelse af et produkt. Virksomhederne skal dokumentere, hvilke
hjælpestoffer der indgår i produkterne. Ud fra disse oplysninger foretager Miljøstyrelsen en samlet
vurdering og godkender kun plantebeskyttelsesmidler, hvor den konkrete anvendelse er vist at være
sikker ift. sundhed og miljø, herunder grundvand. Der foretages et tjek af, om der for de anviste
hjælpestoffer er sundhedsmæssige effekter og klassificeringer bl.a. i ECHAs database.
Miljøstyrelsen har også oplysninger om, hvilke hjælpestoffer der ikke lovligt må indgå i
plantebeskyttelsesmidler. I henhold til POP-Forordningen er det generelt i EU forbudt at fremstille,
markedsføre og anvende PFOS og PFOA, eller kemiske produkter der indeholder PFOS og PFOA (med
enkelte tidsbegrænsede undtagelser). Dette gælder også stoffer, der kan nedbrydes til PFOS eller
PFOA. Pesticider er omfattet af dette generelle forbud mod PFOS og PFOA, og det er derfor ikke lovligt
at tilsætte PFOS og PFOA til plantebeskyttelsesmidler. I februar 2023 træder der desuden et yderligere
forbud i kraft, der også vil være gældende for hjælpestofferne i pesticider. Dette er en EU
anvendelsesbegrænsning under REACH af C9-C14 PFCA, deres salte og beslægtede stoffer.
Yderligere oplister EU-Kommissionens forordning (EU) 2021/383 af 3. marts 2021 om ændring af
bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (pesticidforordningen)
uacceptable hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler (plantebeskyttelsesmidler). Iht. denne forordning
har medlemsstaterne udpeget hjælpestoffer, som de fandt uacceptable i plantebeskyttelsesmidler.
Disse hjælpestoffer er blevet meddelt af Belgien, Frankrig, Italien, Litauen, Norge, Spanien, Tyskland
og Østrig. Blandt disse hjælpestoffer bør være de stoffer, der har en harmoniseret klassificering som
kræftfremkaldende stoffer i kategori 1A eller 1B, som mutagene i kategori 1A eller 1B, eller som
reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B, de stoffer, der er identificeret som PBT eller vPvB, de
stoffer, der er identificeret som særligt problematiske på grund af hormonforstyrrende egenskaber og
de stoffer, der er identificeret som POP. Det er ikke særskilt opgjort, om nogle af disse stoffer er
karakteriseret som PFAS, men Miljøstyrelsen har gennemgået de 144 stoffer på listen i det nævnte
bilag 3, og ingen af disse 144 stoffer kan karakteriseres som PFAS. At denne liste over uacceptable
hjælpestoffer ikke omfatter PFAS-forbindelser, kan indikere, at indhold af problematiske PFAS-
forbindelser ikke er udbredt i aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler i EU, da stoffer i så fald
burde være meldt ind til listen.
Endelig har Miljøstyrelsen spurgt brancheorganisationen Dansk Planteværn, om deres kendskab til
anvendelse af PFAS som hjælpestoffer i danske plantebeskyttelsesmidler. Dansk Planteværn oplyser,
at den europæiske brancheforening, CropLife Europe (CLE), har gennemført en
rundspørgeundersøgelse blandt sine medlemmer. På baggrund af denne undersøgelse har Dansk
Planteværn ingen viden om, at PFAS anvendes som hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler på det
europæiske marked.
Bidrag fra hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler til forurening med PFAS
Da Miljøstyrelsen ikke har et samlet register over, hvilke hjælpestoffer der indgår i godkendte
plantebeskyttelsesmidler eller en registrering af, om nogle af disse hjælpestoffer kan karakteriseres
som PFAS, er det ikke muligt konkret at vurdere, om der er et bidrag fra hjælpestoffer i
plantebeskyttelsesmidler til forurening med PFAS. Jf. ovenstående er der dog ikke noget, der tyder på,
at aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler bidrager til den forurening med PFAS, som udgør en
overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand,
badevand og slam (jf. ovenstående for aktivstofferne).
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om liste over sprøjtemidler, der anvendes i Danmark, som indeholder PFAS-stoffer
4