MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om liste over sprøjtemidler, der anvendes i Danmark, som indeholder PFAS-stoffer

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Pesticider og Biocider

J.nr. 2023 - 4513

Ref. MASOM

Den 29. januar 2023

Miljøstyrelsens opgørelse af PFAS i sprøjtemidler

Miljøstyrelsen redegør i det følgende for, om der ud fra den foreliggende viden vurderes at forekomme

PFAS i de sprøjtemidler (plantebeskyttelsesmidler), der bliver udbragt på markerne. Helt overordnet

består plantebeskyttelsesmidler af aktivstoffer og hjælpestoffer. Aktivstoffer er den del af produktet,

der sikrer pesticidproduktets tiltænkte virkning (bekæmper skadevoldere eller regulerer planters

vækst), mens hjælpestofferne bl.a. omfatter opløsningsmidler, overfladeaktive stoffer og spredemidler.

Hvor aktivstofferne er godkendelsespligtige under Pesticidforordningen, er hjælpestofferne i

plantebeskyttelsesmidlerne ikke i sig selv godkendelsespligtige, men reguleres som udgangspunkt

under den generelle kemikalieregulering (REACH). Da reguleringen af aktivstoffer og hjælpestoffer er

forskellig, er gennemgangen herunder opdelt i de to grupperinger.

Aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er PFAS-forbindelser

Miljøstyrelsen har gennemgået listen over plantebeskyttelsesmidler, som aktuelt er godkendt til at

blive anvendt på marker i Danmark. I opgørelsen er inkluderet anvendelse i skovbrug og

juletræsplantager samt anvendelse på golfbaner og sportspladser, da formålet med spørgsmålet

vurderes at være en afklaring af, om der kan spredes PFAS til miljøet ved anvendelse af pesticider. I

tillæg er gennemgået listen over plantebeskyttelsesmidler, der aktuelt er godkendt til bejdsning af

udsæd i Danmark, hvor den bejdsede udsæd må anvendes i Danmark. Udsæd kan fx være frø, korn,

kartofler og blomsterløg.

Af opgørelsen for aktivstofferne fremgår, at der er 14 aktivstoffer i aktuelt godkendte

plantebeskyttelsesmidler i Danmark til brug på marker (bredt set), der kan karakteriseres som PFAS i

henhold til OECDs terminologi

: Diflufenican, flonicamid, fluazinam, fludioxonil, fluopyram, gamma-

cyhalothrin, lambda-cyhalothrin, mefentrifluconazol, oxathiapiprolin, picolinafen, pyroxsulam, tau-

fluvalinat, tefluthrin og triflusulfuron-methyl.

Bidrag fra aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler til forurening med PFAS

Aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidler, der er PFAS-forbindelser, bidrager ikke til den forurening

med PFAS, som ses som en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand,

grundvand, overfladevand, badevand og slam, som kan findes her:

https://mst.dk/media/227870/oversigt-over-pfas-graensevaerdier_.pdf.

Det skyldes, at de PFAS-

forbindelser, som disse grænseværdier gælder for, er nogle andre PFAS-forbindelser end aktivstofferne

i plantebeskyttelsesmidlerne.

https://www.oecd.org/chemicalsafety/portal-perfluorinated-chemicals/terminology-per-and-polyfluoroalkyl-

substances.pdf

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om liste over sprøjtemidler, der anvendes i Danmark, som indeholder PFAS-stoffer

For de nævnte aktivstoffer gælder, at der kun er 1 eller 2 C-atomer ud af flere C-atomer i aktivstofferne,

hvor der sidder fluor-atomer på. Det gælder for de nævnte stoffer, pånær fludioxonil, at de indeholder

en eller to såkaldt CF3-gruppe(r). Stoffer med CF3-grupper kan

potentielt,

ud fra den kemiske

struktur, føre til dannelse og udvaskning af nedbrydningsproduktet trifluoreddikesyre (TFA). TFA

indeholder de tre fluor-molekyler fra CF3-gruppen. Fludioxonil har i stedet en såkaldt CF2-gruppe

(med to fluor-molekyler), og der kan derfor ikke potentielt dannes TFA fra fludioxonil.

For de 13 nævnte aktivstoffer med CF3-gruppe(r) kan der, som nævnt,

potentielt

dannes og udvaskes

TFA. En vurdering af dannelse og udvaskning af TFA indgår dog ikke i den risikovurdering, der er

foretaget i forbindelse med de aktuelle godkendelser af de danske produkter med disse stoffer.

Miljøstyrelsens godkendelse af plantebeskyttelsesmidler tager udgangspunkt i materiale fra EU-

vurderinger, som for hvert aktivstof sammenfattes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

(EFSA) i en såkaldt EFSA-konklusion. Her fremgår det, hvilke nedbrydningsprodukter, der kan

dannes fra aktivstofferne og om disse nedbrydningsprodukter skal inddrages i en risikovurdering ift.

udvaskning til grundvand i forbindelse med den nationale godkendelse af plantebeskyttelsesmidlerne.

For de 13 aktivstoffer fremgår det ikke af EFSA-konklusionen, at dannelse og udvaskning af TFA skal

indgå i risikovurderingen ift. udvaskning til grundvand.

Miljøstyrelsen har i 2021 offentliggjort data for en massescreening, hvor TFA indgik. Der blev i

screeningen gjort fund af TFA i prøver fordelt over hele landet. Der blev fundet TFA i 219 ud af 247

undersøgte grundvandsboringer svarende til i 89 procent af boringerne. Videnskabelige undersøgelser

fra Tyskland, Kina og USA peger på, at TFA kan dannes som et nedbrydningsprodukt fra fluorerede

kølemidler, der anvendes i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper. Disse stoffer kan nedbrydes til

TFA i atmosfæren og derefter via regnvandet blive fordelt til overfladvand og jord, hvorefter det kan

sive ned til grundvandet. Dette understøttes af, at TFA er fundet i regnvand. TFA fremgår fx som et

nedbrydningsprodukt fra pesticid-aktivstofferne flurtamon og flufenacet af EFSA-konklusionen for

disse stoffer. Der har aldrig været godkendt plantebeskyttelsesmidler med flurtamon og flufenacet i

Danmark.

TFA reguleres i drikkevandsbekendtgørelsen i Danmark som et industrikemikalie med en kravværdi

på 9 mikrogram pr. liter fastsat ud fra en sundhedsvurdering frem for efter den politisk fastsatte

kravværdi for pesticider på 0,1 mikrogram pr. liter. Dette skyldes dels, at det for pesticider godkendt i

Danmark på nuværende tidspunkt ikke fremgår af EFSA-konklusionerne, at TFA skal inddrages i

risikovurderingerne ift. udvaskning til grundvand og dels, at der er identificeret en lang række

industrielle anvendelser, der er kilder til TFA. Der er ikke konstateret overskridelser af kravværdien

for TFA på 9 mikrogram pr. liter i grundvandsovervågningen.

Miljøstyrelsen har desuden undersøgt, om de nævnte aktivstoffer og deres kendte

nedbrydningsprodukter har indgået i Miljøstyrelsens massescreeninger for pesticidstoffer i grundvand

i årene 2019-2021. Det kan i den forbindelse oplyses, at der er foretaget målinger for alle aktivstofferne

på nær gamma-cyhalothrin uden, at stofferne er fundet. Desuden er der målt for enkelte

nedbrydningsprodukter, som også kan karakteriseres som PFAS. For disse stoffer er der heller ikke

gjort fund i massescreeningerne 2019-202o.

Hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler

Miljøstyrelsen har ikke et samlet register over, hvilke hjælpestoffer der indgår i godkendte

plantebeskyttelsesmidler eller en registrering af, om nogle af disse hjælpestoffer kan karakteriseres

som PFAS. Der gælder ikke et forbud mod PFAS hjælpestoffer generelt og heller ikke i

plantebeskyttelsesmidler, så hvis anvendelsen af et pesticidprodukt vurderes at være sikker, kan et

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om liste over sprøjtemidler, der anvendes i Danmark, som indeholder PFAS-stoffer

PFAS, der er lovligt iht. reglerne under REACH eller POP-Forordningen, indgå i et godkendt

pesticidprodukt (herunder sprøjtemidler).

Selvom der ikke gælder et generelt forbud mod alle PFAS, stilles der iht. Pesticidforordningen krav til

virksomhederne, der søger om godkendelse af et produkt. Virksomhederne skal dokumentere, hvilke

hjælpestoffer der indgår i produkterne. Ud fra disse oplysninger foretager Miljøstyrelsen en samlet

vurdering og godkender kun plantebeskyttelsesmidler, hvor den konkrete anvendelse er vist at være

sikker ift. sundhed og miljø, herunder grundvand. Der foretages et tjek af, om der for de anviste

hjælpestoffer er sundhedsmæssige effekter og klassificeringer bl.a. i ECHAs database.

Miljøstyrelsen har også oplysninger om, hvilke hjælpestoffer der ikke lovligt må indgå i

plantebeskyttelsesmidler. I henhold til POP-Forordningen er det generelt i EU forbudt at fremstille,

markedsføre og anvende PFOS og PFOA, eller kemiske produkter der indeholder PFOS og PFOA (med

enkelte tidsbegrænsede undtagelser). Dette gælder også stoffer, der kan nedbrydes til PFOS eller

PFOA. Pesticider er omfattet af dette generelle forbud mod PFOS og PFOA, og det er derfor ikke lovligt

at tilsætte PFOS og PFOA til plantebeskyttelsesmidler. I februar 2023 træder der desuden et yderligere

forbud i kraft, der også vil være gældende for hjælpestofferne i pesticider. Dette er en EU

anvendelsesbegrænsning under REACH af C9-C14 PFCA, deres salte og beslægtede stoffer.

Yderligere oplister EU-Kommissionens forordning (EU) 2021/383 af 3. marts 2021 om ændring af

bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (pesticidforordningen)

uacceptable hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler (plantebeskyttelsesmidler). Iht. denne forordning

har medlemsstaterne udpeget hjælpestoffer, som de fandt uacceptable i plantebeskyttelsesmidler.

Disse hjælpestoffer er blevet meddelt af Belgien, Frankrig, Italien, Litauen, Norge, Spanien, Tyskland

og Østrig. Blandt disse hjælpestoffer bør være de stoffer, der har en harmoniseret klassificering som

kræftfremkaldende stoffer i kategori 1A eller 1B, som mutagene i kategori 1A eller 1B, eller som

reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B, de stoffer, der er identificeret som PBT eller vPvB, de

stoffer, der er identificeret som særligt problematiske på grund af hormonforstyrrende egenskaber og

de stoffer, der er identificeret som POP. Det er ikke særskilt opgjort, om nogle af disse stoffer er

karakteriseret som PFAS, men Miljøstyrelsen har gennemgået de 144 stoffer på listen i det nævnte

bilag 3, og ingen af disse 144 stoffer kan karakteriseres som PFAS. At denne liste over uacceptable

hjælpestoffer ikke omfatter PFAS-forbindelser, kan indikere, at indhold af problematiske PFAS-

forbindelser ikke er udbredt i aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler i EU, da stoffer i så fald

burde være meldt ind til listen.

Endelig har Miljøstyrelsen spurgt brancheorganisationen Dansk Planteværn, om deres kendskab til

anvendelse af PFAS som hjælpestoffer i danske plantebeskyttelsesmidler. Dansk Planteværn oplyser,

at den europæiske brancheforening, CropLife Europe (CLE), har gennemført en

rundspørgeundersøgelse blandt sine medlemmer. På baggrund af denne undersøgelse har Dansk

Planteværn ingen viden om, at PFAS anvendes som hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler på det

europæiske marked.

Bidrag fra hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler til forurening med PFAS

Da Miljøstyrelsen ikke har et samlet register over, hvilke hjælpestoffer der indgår i godkendte

plantebeskyttelsesmidler eller en registrering af, om nogle af disse hjælpestoffer kan karakteriseres

som PFAS, er det ikke muligt konkret at vurdere, om der er et bidrag fra hjælpestoffer i

plantebeskyttelsesmidler til forurening med PFAS. Jf. ovenstående er der dog ikke noget, der tyder på,

at aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler bidrager til den forurening med PFAS, som udgør en

overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand,

badevand og slam (jf. ovenstående for aktivstofferne).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om liste over sprøjtemidler, der anvendes i Danmark, som indeholder PFAS-stoffer