Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2722401_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5167
Den 9. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 557 (MOF alm. del) stillet 12. maj 2023 efter ønske fra
Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 557
”Vil ministeren arbejde for, at EU’s kommende forordning om emballage og emballageaffald bliver så
ambitiøs som muligt, herunder konkretisere og indsnævre de meget brede og uhensigtsmæssige
undtagelser fra forordningens ellers gode initiativer i forslagets artikel 22, om afskaffelse af
unødvendig emballage? Der tænkes her på undtagelser vedrørende multipakemballage,
engangsemballage til friske frugter og grøntsager under 1,5 kg, samt engangsemballage, når der spises
og drikkes på cafe eller restaurant, som er beskrevet i Annex 5. Der henvises til ”Forslag til
FORORDNING om emballage og emballageaffald”, www.eu.dk.”
Svar
Jeg hilser forslaget til ny emballageforordning velkommen. Forslaget sætter det rette fokus på at
nedbringe de stigende mængder af emballageaffald og fremme genbrug, genanvendelse og brug af
genanvendt plastik i nye plastemballager. Samtidig understøtter det også investeringer i sektoren og et
mere velfungerende indre marked med harmoniserede krav til emballage.
Miljøministeriet er i gang med at gennemgå og effektvurdere de enkelte dele af Kommissionens
forslag, herunder de undtagelsesmuligheder, der fremgår af forslagets artikel 22.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk