Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5113
Den 21. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 542 (MOF alm. del) stillet 11. maj 2023 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Kim Valentin (V)
Spørgsmål nr. 542
”Vil ministeren redegøre for, om EU’s kemikalieagenturs (EHCA) estimat på 16.000 tons mikroplast,
der angiveligt anvendes på kunstgræsbaner i EU hvert år, er behæftet med usikkerhed? Vil ministeren
i så fald redegøre for, hvilke usikkerheder der er? Der henvises til ”Mikoplast”, www.echa.europe.eu.?”
Svar
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har estimeret, at der samlet udledes 16.000 tons
mikroplast fra kunstgræsbaner i EU om året. Der er således ikke tale om, at der
anvendes
16.000 tons
mikroplast. Ifølge information i ECHAs baggrundsrapport til forslaget om begrænsning af bevidst
tilsat mikroplast
1
, så er vurderingen af den samlede udledning af mikroplast som fyldmateriale i
kunstgræsbaner behæftet med betydelig usikkerhed og er baseret på en række antagelser. ECHAs
estimat er baseret på information fra en række interessenter modtaget i forbindelse med en høring af
begrænsningsforslaget.
Estimatet er bl.a. baseret på antagelser om mængden af fyldmateriale, der bruges på kunstgræsbaner
om året, om hvor stor en del af dette forbrug, der skyldes komprimering af materialet i banerne, og
hvor meget der skyldes, at fyldmaterialet forsvinder fra banerne, samt om antallet af baner i hele EU.
Hver af disse estimater er forbundet med usikkerheder. F.eks. afhænger forbruget af mikroplast på
banerne af banens konstruktion,
Der er stor variation i de informationer, ECHA har modtaget fra interessenterne, hvilket medfører, at
spændet for estimatet er meget stort (2.000 – 52.000 tons/året). I ECHAs vurdering af, at der årligt
udledes 16.000 tons mikroplast fra kunstgræsbaner, har man antaget, at hver bane årligt udleder 500
kg til miljøet, og at der i EU skønnes at være 32.000 kunstgræsbaner, som udleder denne mængde.
ECHA nævner også, at denne mængde på en given bane kan reduceres betydeligt ved etablering af
tekniske foranstaltninger, som minimerer udledningen af fyldmateriale.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Annex to background document to RAC and SEAC opinions on intentionally added microplastics
(2020) (https://echa.europa.eu/documents/10162/827ab66d-8f59-9076-e000-064274ba5b5e)
1
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K