Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 20. januar 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 54 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvilke muligheder ser ministeren for at forhøje satsen til naturarealer, som fra 2023 er sat til nul kroner
for naturarealer, der indgår i EU-lavbundsprojekter”
Svar
I henhold til EU-retten er det alene tilladt at kompensere for landmandens indkomsttab, hvis indkomst-
tabet kan dokumenteres af en uafhængig myndighed. For Danmarks vedkommende er det Københavns
Universitet (KU), der er den uafhængige myndighed.
I KUs rapport ’Indkomsttab
og ekstra omkostninger til kompensation for vådområder og udtagning
af lavbundsarealer’
fra 2019 har KU vurderet, at der ikke længere skønnes at være et indkomsttab knyt-
tet til driften af naturarealer ved deltagelse i et vådområde- eller lavbundsprojekt, idet driftspraksis ikke
vil ændre sig væsentligt.
Det er på denne baggrund, at Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse af 9. marts 2022 har udmeldt,
at det fra 2023 ikke længere er muligt at yde støtte til naturarealer, selvom de indgår i et vådområde-
eller lavbundsprojekt. Ifølge Landbrugsstyrelsen vil det imidlertid fortsat være muligt at søge tilskud til
pleje af græs- og naturarealer på arealerne.
Jacob Jensen
/
Jacob Kirk Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K