Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2730149_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5166
Den 28. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 536 (MOF alm. del) stillet 11. maj 2023 efter ønske fra
Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 536
”Vil ministeren indkalde til forhandlinger om at udvide ulvezonerne med henblik på at sikre, at flere
kan få tilskud til at ulvesikre deres ejendomme?”
Svar
Tilskudsordningen omfatter pt. husdyrholdere i to områder i hhv. Vest- og Midtjylland.
Finansieringen af de eksisterende tiltag i ulveforvaltningen, herunder tilskudsordningen til
ulvesikring af hegn, udgør pt. ca. 2,6 mio. kr. årligt. Ulven er dog i fremgang, og vi er nu i en situation,
hvor størstedelen af de danske ulve vurderes at opholde sig uden for de områder, hvor der kan søges
om tilskud til ulvesikrede hegn. En udvidelse af tilskudsordningen, der giver flere husdyrholdere
mulighed for at få tilskud til at ulvesikre deres hegn, forudsætter, at der afsættes flere midler til
ulveforvaltningen, end hvad der er tilfældet i dag.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk