Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. maj 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 533 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 533 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke lykkedes at få nedbragt pattegrisedødeligheden i produk-
tionsbesætninger med avlsmålet LG5 (levende grise på dag 5) trods gentagne løfter derom fra både er-
hverv og myndigheder, siden avlsmålet blev indført i 2004?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at der efter indførelse af avlsmålet LG5 i 2004 sås et fald i pattegrisdø-
deligheden hos søer i avls- og opformeringsbesætninger, men at der er en forsinkelse på forventeligt op
til ti år, før dette slår igennem i produktionsbesætningerne. Dette er foreneligt med, at der efter indfø-
relse af avlsmålet LG5 sås et gradvist fald i pattegrisdødeligheden i produktionsbesætningerne fra 23,4
pct. i 2010 til 20,9 pct. i 2016. Derefter begyndte pattegrisdødeligheden imidlertid igen at stige. Føde-
varestyrelsen har ikke tilstrækkelig genetisk indsigt til at kunne redegøre i detaljer for, hvorfor avlsmålet
LG5 over længere tid ikke havde den tilsigtede effekt.
Stigningen i pattegrisdødeligheden betød, at avlsselskabet DanBred indledte en undersøgelse af, hvorfor
LG5 ikke længere havde den ønskede effekt samt overvejelser af, hvad der kunne sættes i stedet. Det har
betydet, at branchen i sommeren 2022 indførte et nyt avlsmål. Avlsselskabet forventer, at det nye avls-
mål vil slå igennem i produktionsbesætningerne i 2023.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K