Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2720821_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3980
Den 6. juni 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 523 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 523 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren oplyse, hvilke omkostninger rekvirerende virksomheder har i forbindelse
med kontroller foretaget af Fødevarestyrelsen på hhv. danske slagterier og i virksomheder, som beskæf-
tiger sig med eksport af dyr via sammenbringning af dyr og ved direkte
læsninger? Omkostningerne bedes opgjort i, hvad kontrollen koster pr. time, og eventuelle andre geby-
rer og afgifter, der opkræves i tillæg til kontrolarbejdet fordelt over de
seneste 5 år. Såfremt der er forskel på omkostninger ved kontrol foretaget af Fødevarestyrelsen, kan
ministeren da redegøre for eventuelle kompetenceforskelle eller forskelle
på arbejdsopgaverne hos de forskellige dyrlæger, som udfører kontrol på hhv. danske
slagterier og virksomheder, som beskæftiger sig med eksport af dyr via sammenbringning
af dyr og ved direkte læsninger?”
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse over virksomheders omkostninger til Fødevare-
styrelsens kontroller på slagterier og ved eksport af dyr i form af gebyrer opgjort på de seneste fem år.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, hvor gebyrtaksterne er angivet
for kontrol mv. for henholdsvis slagterier og virksomheder, der beskæftiger sig med eksport af dyr for
perioden 2018-2022,
jf. vedlagte bilag 1.
Som det fremgår af bilaget, drejer det sig om i alt 8 ordninger, der har en varieret og sammensat takst-
struktur med en række forskellige gebyrtyper som f.eks. grundgebyrer, tidsbaserede takster og mænge-
afgifter. Det skyldes, at de forskellige ordninger og takster afspejler forskellige opgavetyper og omkost-
ningstyper.
Det medfører, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne taksterne på tværs af ordningerne. Fø-
devareministeriet kan derfor heller ikke umiddelbart opgøre, i hvilket omfang forskelle i taksterne skyl-
des forskelle i kompetencer og arbejdsopgaver på de pågældende ordninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 523: Spm. om, hvilke omkostninger rekvirerende virksomheder har i forbindelse med kontroller foretaget af Fødevarestyrelsen på hhv. danske slagterier og i virksomheder, som beskæftiger sig med eksport af dyr via sammenbringning af dyr og ved direkte læsninger
Jacob Jensen
/
.. . ..
... .
Erik Nielsen
2