Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-727
Den 8. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. januar 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 52 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Har den midlertidige lukning af den danske minkproduktion reduceret det danske forbrug af antibio-
tika og i så fald hvor meget?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Den midlertidige lukning af minkproduktionen bidrog til en reduktion af det samlede antibiotikafor-
brug til dyr, men var ikke den eneste årsag til det lavere forbrug i 2021. Fra 2020 til 2021 faldt det
samlede antibiotikaforbrug til dyr med ca. 7 ton, hvoraf faldet i forbruget til mink bidrog med ca. 2,5
tons svarende til 36 pct. af det samlede fald. Til sammenligning bidrog faldet i brugen af antibiotika til
grise fra 2020 til 2021 med ca. 29 pct. til det totale fald i antibiotikaforbrug.
Tabel 1: Forbrug af antibiotika til mink og alle dyr fra 2016 til 2021. Værdierne er i kg aktivt stof. Kilde: VetStat.
Mink
Totalt (alle dyr)
2016
5.557
100.412
2017
6.413
97.310
2018
3.827
96.724
2019
4.036
93.653
2020*
2.507
95.012
2021
-
88.045
* Midlertidig lukning af den danske minkproduktion i november 2020.
Som det fremgår af tabel 1, var der et varierende antibiotikaforbrug til mink i årene inden COVID-19-
pandemien (perioden 2016 til 2019). Det bemærkes, at forbruget til mink i 2020 var væsentligt lavere
end de foregående år, hvilket kan skyldes den generelle situation, der var omkring mink i relation til
COVID-19. På grund af det midlertidige forbud mod hold af mink i 2021 var der intet forbrug af antibi-
otika til mink i 2021.”
Jacob Jensen
/
Signe Skibstrup Blach
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K