Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. maj 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 519 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 519 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvor mange smågrise blev halekuperet i årene 2014-2022, begge år inklusive?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det antages, at der i relation til halekupering spørges til pattegrise. Bestemmelser om halekupering af
pattegrise fremgår af § 47 i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise. Fø-
devarestyrelsen foretager ikke registrering af, om besætninger har halekuperede grise. Det kan dog op-
lyses, at det primært er grise i specialproduktioner, herunder især under Det Statskontrollerede Dyre-
velfærdsmærke, der ikke halekuperes. Specialproduktionen er primært målrettet det danske marked, og
andelen udgør endnu kun en lille del af den samlede produktion. På den baggrund vurderer Fødevare-
styrelsen, at andelen af producerede grise med hele haler i de senere år har været under fem pct.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K