Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2719896_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 5009
Den 2. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 515 (MOF alm. del) stillet 9. maj 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 515
”Vil ministeren redegøre for, hvad det har kostet at etablere og vedligeholde vildtsvinehegn? Ville
pengene være bedre givet ud til ulvehegn?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der er indtil videre anvendt knap 58,5 mio. kr. ud af den samlede bevilling på 80 mio. kr. til at
etablere og vedligeholde hegnet. Heri indgår udgifter til lodsejererstatninger, anlæg, drift og
vedligehold af hegnet i perioden 2018 til 1. kvartal 2023.”
Der er stor forskel på formålet med opsætning af henholdsvis vildsvinehegn og ulvesikrede hegn.
Vildsvinehegnet skal hindre vildsvin i at vandre fra Nordtyskland ind i Danmark og er dermed et af de
initiativer, der skal medvirke til, at den afrikanske svinepest ikke når danske svinebesætninger. Hegnet
har ikke til formål at holde ulve ude af landet. Jeg mener derfor ikke, det giver mening at holde
udgifter til de to typer hegn op mod hinanden, som der efterspørges.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk