Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2713874_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
24. maj 2023
Svar på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål S497 (Alm. del)
af 28. april 2023 stillet af Hans Kristian Skibby (DD)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med regeringens
strategi for grønne offentlige indkøb, at der indkøbes og serveres vand i kartoner i
forbindelse med møder i ministerier og styrelser samt ved arrangementer på
Christiansborg, når det tages i betragtning, at en undersøgelse fra DTU
konkluderer, at plastflasker med pant har et lavere klimaaftryk end kartoner til
vand, jf. MOF alm. del
bilag 625 (2020-21), og det fremgår af miljøministerens
besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål nr. 1444 (2020-21),
at ”Miljøstyrelsen
vurderer, at DTU's analyse med tilhørende følsomhedsanalyser giver en retvisende
vurdering af klimapåvirkningerne ved brug af drikkeflasker i plastik (PET) og
drikkekartoner”?
Svar
Regeringen vil, som det fremgår af regeringsgrundlaget, nedbringe klimaaftrykket
af de offentlige indkøb.
Der er de seneste år gennemført fællesstatslige initiativer, herunder krav om
mindst 60 pct. økologi, minimering af madspild og mulighed for klimavenlige mål-
tider, hvis det efterspørges lokalt, i de statslige kantiner. Der er ikke indført speci-
fikke krav til indkøb og servering af vand.
Bygningsstyrelsen, som er ansvarlig for serviceindkøb af mødeforplejningen i en
væsentlig del af de statslige institutioner dog ikke i Folketinget, oplyser, at de vil gå
i dialog med deres leverandør om at overgå til drikkeemballage med pant. De op-
lyser desuden, at det allerede nu er muligt at bestille vand i karafler.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K