Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2717668_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-4343
Den 31. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 482 (MOF alm. del) stillet 21.april 2023 efter ønske fra
Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 482
”Det fremgår af forslag til Vandområdeplaner 2021-2027, at der i oplandet til ID200 Kattegat skal
reduceres 32 tons N/ha om året gennem målrettet regulering. Vil ministeren oplyse, hvilket
efterafgrødekrav dette svarer til såfremt kravet gennemføres ved målrettet regulering på det
nuværende efterafgrødegrundareal?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Angående spørgsmålet om målrettet regulering i oplandet til ID200 Kattegat forstår Miljøstyrelsen
det sådan, at der spørges til, hvor mange hektar efterafgrøder en indsats på 32 ton N/år vil medføre i
regi af VP3. I forslag til VP3 er således forudsat en indsats for den målrettede regulering på 32 ton
kvælstof pr. år. Indsatsen igennem målrettet regulering kan løftes med en række forskellige
virkemidler, f.eks. efterafgrøder, præcisionsjordbrug og tidlig såning af visse vinterafgrøder.
Det er derfor ikke givet, at hele indsatsen på 32 ton kvælstof/år alene vil blive løftet ved etablering af
efterafgrøder. Hvis der alligevel tages udgangspunkt i, at hele indsatsen på 32 ton kvælstof/år i
oplandet til ID200 Kattegat skal løftes udelukkende af efterafgrøder, vil det svare til, at der skal
udlægges ca. 3.250 ha efterafgrøder i oplandet. Der tages forbehold for, at de konkrete ansøgninger til
ordningen for målrettet regulering har betydning for hvor mange efterafgrøder, der præcist skal lægges
ud, da omsætningen af kvælstof fra mark til fjord (retentionen) i de områder, hvor de ansøgte
markerne er placeret, påvirker effekten af de udlagte efterafgrøder ift. kystvandende.
I den seneste udmelding af målrettet regulering i regi af VP2, var der ikke krav om udlægning af
efterafgrøder i oplandet til ID200 Kattegat.”
Magnus Heunicke
/
Katrine Rafn
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk