Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2711151_0001.png
Claus Lind Christensen
Formand Danmarks Jægerforbund
[email protected]
Torben Kaas
Formand Danmarks Sportsfiskerforbund
[email protected]
J.nr. 2023 - 2616
Den 31. marts 2023
Kære Claus Christensen og Torben Kaas
Tak for jeres henvendelse af den 3. marts om PFAS i fisk og vildt. Efter aftale med
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil jeg besvare jeres henvendelse.
I jeres brev udtrykker I en række overvejelser og synspunkter om udbredelsen af
PFAS i miljøet, herunder særligt i fisk og vildt, samt om formidlingen af risici i
forbindelse med indtag af fisk og vildt med forekomster af PFAS.
Jeg er helt enig i, at benyttelse af naturen har betydelige positive effekter, og at det
er vigtigt at værne om, at naturbrugerne føler sig godt klædt på til at forstå og
håndtere de risici, som forurening i miljøet kan afstedkomme.
Det gælder ikke mindst for PFAS forureninger. Som I sikkert ved, er vi i regeringen
i fuld gang med at udarbejde en national handlingsplan for PFAS, som skal
iværksætte initiativer til afværge, inddæmme og oprense PFAS i miljøet. Det er en
kompliceret sag, og jeg er optaget af, at vi kommer hele vejen rundt og sikrer, at vi
kan sætte ind, hvor det er mest nødvendigt for miljø og sundhed.
Afslutningsvist vil jeg takke jer for jeres opbakning til vores bestræbelser med at
indføre et forbud mod brugen af PFAS. Her kan jeg nævne, at Danmark og fire
andre lande i januar 2023 indsendte et forslag til et EU-forbud mod PFAS. Vi ser
samtidig på de miljømæssige, tekniske, økonomiske og juridiske aspekter i forhold
til muligheden for evt. at indføre midlertidige nationale forbud mod anvendelse af
PFAS, indtil EU-forbuddet træder i kraft. Det har vist sig muligt i forhold til
brandslukningsskum på øvelsespladser, og et andet område, hvor der måske er
muligheder for at handle hurtigt, er på tekstilområdet. Det undersøges nu.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk