Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2713753_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 4226
Den 24. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 463 (MOF alm. del) stillet 18. april 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 463
”Er ministeren klar til at indføre streng beskyttelse af rødlistearter og deres levesteder, herunder krav
om konsekvensvurdering og beskyttelse af truede rødlistearter, på samme måde som det sker for bilag
IV-arter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmål Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Det er ikke nødvendigvis formålstjenesteligt at udvide beskyttelsen af truede og rødlistede arter, som
det kendes fra habitatdirektivet bilag IV-arter. Restriktive krav til bl.a. anvendelsen af arealer med
stærkt beskyttede arter kan eksempelvis resultere i, at private lodsejeres tiltag for at forbedre
levesteder bliver mødt med restriktioner og begrænsninger. En udvidet individbeskyttelse bør derfor
kun anvendes, hvis der er videnskabeligt grundlag og særlige forhold, der taler for det.
Imens rødlistede arter ikke automatisk får en juridisk beskyttelse, så kan der være et overlap mellem
bilag IV-arter og rødlistede arter, som er vurderet som værende kritisk truet (CR) eller truet (EN),
eksempelvis marsvinet, snæblen og eremit-insektet. Derudover er der i dansk lovgivning foretaget
yderligere fredninger af bl.a. arter af krybdyr, padder og sommerfugle, som ikke er anført på
habitatdirektivets bilag IV.”
I lyset af ovenstående oplysninger fra Miljøstyrelsen har regeringen ikke planer om at indføre ny
regulering.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk