Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2713715_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 4226
Den 24. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 456 (MOF alm. del) stillet den 18. april 2023 efter ønske
fra Marianne Bigum SF.
Spørgsmål nr. 456
” Hvis andre lande skal kompensere begrænset dansk deltagelse i at beskytte 30 pct. natur globalt,
herunder at danske ansvarsarter ikke beskyttes tilstrækkeligt, hvordan forestiller ministeren sig så
fattigere lande med større befolkningstæthed vil være indstillet på at levere?”
Svar
De globale målsætninger fra Kunming- Montreal aftalen betyder ikke, at det enkelte land skal bidrage
med 30 pct. beskyttet natur. Det er globale målsætninger, som skal opnås på globalt plan. Det fremgår
af Kunming-Montreal aftalen, at der skal tages hensyn til nationale forhold, prioriteter og
socioøkonomiske forhold. Samtidig sikrer Kunming- Montreal aftalen, at der sker en vis
teknologioverførsel og kapacitetsopbygning til udviklingslandene for at give dem et bedre grundlag for
at implementere de globale målsætninger.
Kunming- Montreal- aftalen fra december 2022 indebærer samtidig, at alle lande skal udarbejde
nationale handlingsplaner for biodiversitet. Regeringen vil bl.a. fremlægge en ny samlet lov om natur
og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark samt en ny havplan, som vil bidrage
til at opfylde målene.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk