Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2662106_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 883
Den 9. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 45 (MOF alm. del) stillet den 17. januar 2023 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 45
” Vil ministeren venligst oplyse, hvor store mængder råstoffer der er udvundet fra havet
i de sidste fem år, og oplyse, hvor meget man forudser at den fremtidige indvinding vil
stige? Det ønskes desuden oplyst, hvordan mængderne fordeler sig i mellem
kvalitetsmaterialer og fyldsand. For kategorien kvalitetsmaterialer ønskes en opgørelse
over, hvordan brugen af disse fordeler sig imellem de forskellige anvendelser i procent
(f.eks. hvor meget der bruges til beton, andre byggematerialer, vej, anlæg mv.)”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Mængden af råstoffer indvundet på havet opgøres årligt og indrapporteres til Danmarks Statistik.
Råstofmængder indvundet på havet er derfor tilgængelige via Statistikbanken:
https://www.statistikbanken.dk/RST3
Opgørelserne i Statistikbanken inkluderer både råstoffer indvundet i indvindingsområder og
nyttiggjorte oprensningsmaterialer fra eksempelvis sejlrender og havnebassiner. Nyttiggjorte
oprensningsmaterialer medtages i opgørelsen, da materialerne dækker et behov for råstoffer, der ellers
ville være dækket gennem indvinding af samme mængder i indvindingsområder. Samtidig er
alternativet til nyttiggørelse, at materialerne i stedet klappes på klappladser, så nyttiggørelse er
hensigtsmæssigt, da man både undgår unødvendig klapning og samtidig sparer på de begrænsede
råstofressourcer. Muligheden for nyttiggørelse af oprensede materialer afhænger af materialernes
beskaffenhed, samt af samtidighed mellem behovet for oprensning og projekter, hvor materialerne kan
benyttes. Dette betyder, at mængden af nyttiggjorte oprensningsmaterialer kan variere væsentligt fra
år til år. Nyttiggørelse af oprensningsmaterialer udgjorde 15,8 – 32,4 % af den samlede
råstofindvinding på havet mellem 2017 og 2021, Figur 1 og Tabel 1.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: MFU spm. om, hvor store mængder råstoffer der er udvundet fra havet i de sidste fem år, og oplyse, hvor meget man forudser at den fremtidige indvinding vil stige
2662106_0002.png
RÅSTOFINDVINDINDING PÅ HAVET
2017 - 2022
3,352
1,837
1,762
2,858
2,048
MIO. M³
9,402
8,305
5,960
8,355
5,760
Havindvinding
Nyttiggørelse fra havet
Figur 1
– Råstofindvinding på havet fordel på indvinding fra indvindingsområder og nyttiggørelse af oprensede materialer.
2017
2018
2019
2020
2021
Havindvinding
(mio. m
3
)
5,960
8,305
8,355
5,760
9,402
Nyttiggørelse fra
havet (mio. m
3
)
2,858
1,837
3,352
2,048
1,762
Samlet mængde
(mio. m
3
)
8,818
10,142
11,707
7,808
11,164
Tabel 1
– Råstofindvinding på havet opdelt i indvinding fra indvindingsområder, nyttiggørelse af oprensede materialer og den
samlede mængde råstoffer fra havet.
Miljøstyrelsen har desuden opgjort indvinding fra indvindingsområder på havet i 2022, men
opgørelsen over nyttiggjorte oprensningsmaterialer, og dermed den samlede indvinding for 2022, er
først tilgængelig i starten af sommeren 2023. I 2022 er der indvundet 9,519 mio. m
3
fra
indvindingsområder på havet, og mængden er dermed meget sammenlignelig med indvindingen i
2021.
Miljøstyrelsen foretager ikke beregninger af prognoser for den fremtidige råstofindvinding fra havet,
men det vurderes, at indvindingen fra havet vil stige i takt med, at landbaserede råstofressourcer
udtømmes.
Mængden af råstoffer, der indvindes både på land og fra havet, er kraftigt påvirket af aktiviteten i
bygge- og anlægsbranchen. Mængden af råstoffer der indvindes på havet, påvirkes i høj grad af store
anlægsprojekter, hvor der er behov for fyldsand – eksempelvis til landvinding ved havneudvidelser og
energiøer eller til sandfodring ved kystbeskyttelse.
For så vidt angår fordelingen af mængder mellem kvalitetsmaterialer og fyldsand, inkluderer
Miljøstyrelsens indberetning til Danmarks Statistik en opdeling af indvundne mængder i råstoftyper.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: MFU spm. om, hvor store mængder råstoffer der er udvundet fra havet i de sidste fem år, og oplyse, hvor meget man forudser at den fremtidige indvinding vil stige
2662106_0003.png
Det er derfor muligt for alle at fremsøge disse data i Statistikbanken:
https://www.statistikbanken.dk/RST3
Sand
(1000 m
3
)
1807
1705
1662
401
481
Grus
(1000 m
3
)
1144
1204
1270
1313
1712
Ral
(1000 m
3
)
1146
1082
939
1506
1870
Andet
(1000 m
3
)
0
0
0
154
15
Fyldsand
(1000 m
3
)
4722
6150
7835
4434
6842
2017
2018
2019
2020
2021
Tabel 2
- Råstofindvinding på havet opdelt i råstoftyper (sand, grus, ral, andet og fyldsand). Hovedparten af fyldsandsmængden
udgøres af nyttiggjorte oprensningsmaterialer og sand benyttet til kystbeskyttelse.
Som nævnt ovenfor udgjorde mængden af oprensningsmaterialer 15,8 – 32,4 % af den samlede
råstofindvinding på havet. Over 90 % af nyttiggjorte oprensningsmaterialer anvendes som fyldsand.
En større del af råstoffer fra indvindingsområder på havet, end det samlede tal for mængden af
indvundne råstoffer antyder, udgøres derfor af kvalitetsmaterialer.
En væsentlig andel af den årlige mængde fyldsand anvendes desuden til kystbeskyttelse. I 2020
anvendte Kystdirektoratet eksempelvis 1,9 mio. m
3
fyldsand til kystbeskyttelse af Jyllands Vestkyst,
mens mængden i 2021 var 5,2 mio. m
3
. Samlet blev 3,8 mio. m
3
fyldsand i 2020 anvendt til
kystbeskyttelse, mens mængden i 2021 var 6,3 mio. m
3
- eller ca. 92 % af fyldsandsmængden, der blev
indvundet i 2021.
Indehavere af tilladelser til råstofindvinding på søterritoriet har pligt til at indberette de oplysninger,
som er nævnt i råstofbekendtgørelsens § 52, herunder bl.a. indvindingsområde, råstoftype,
indvindingsmængden samt lossested.
Miljøstyrelsen opnår således gennem indberetninger viden om, hvor en skibslast råstoffer er
indvundet, hvilken type råstoffer der er tale om, hvilken mængde der er hentet, og hvor lasten er
losset. Tilladelsesindehavere har derimod ikke pligt til at oplyse Miljøstyrelsen om råstoffernes videre
liv, efter de er losset, og Miljøstyrelsen har derfor ingen informationer om, hvor meget sand fra havet,
der bruges til beton, andre byggematerialer, vej, anlæg og andet i byggeriet.”
Magnus Heunicke
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
3