Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 4179
Den 24. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 448 (MOF alm. del) stillet 18. april efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 448
”
Kan ministeren stå inde for, at Danmark indberetter et ”beskyttet naturareal” til EU og FN, som reelt
ikke har noget naturindhold, og at dette areal indgår i status for, hvor langt Danmark er ift. opfyldelsen
af 10/20-målet, som er en del af EU’s Biodiversitetsstrategi?”
Svar
I EU’s opgørelser over beskyttede arealer indgår fra Danmark de tidligere indberettede arealer, der er
beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, omfattet af fredninger til lands og til havs med natur som
formål, udpegede havstrategiområder og alle udpegede Natura 2000-arealer.
Det vil sige områder, der er udpeget af hensyn til bestemte naturtyper eller arter. For arterne gælder
det, at arealerne er udpegede af hensyn til yngle-, raste- eller fødesøgning. Arternes levesteder er ikke
afgrænset til bestemte typer af arealer.
Magnus Heunicke
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K