Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2702351_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-8477
Den 25. januar 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 332 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 16. december 2021. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 332 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren bedes oplyse, hvor stor en mængde af torsk, fordelt på yngel og voksne torsk, der årligt
fjernes af fiskeriet, sæler og skarver fra henholdsvis Kattegat og den Vestlige Østersø?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet et fagligt bidrag fra Danmarks Tekniske Uni-
versitet, Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), der har oplyst følgende:
”Mængden af torsk fra den vestlige Østersøbestand og torskebestanden i Kattegat bliver betragtet som
to separate bestande. Der er flere data tilgængelige for den vestlige Østersøbestand,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Mængde (i tons), der fjernes af fiskeriet, sæler og skarv i 2020 fra torskebestandene i hhv. den
vestlige Østersø (vestbestanden) og Kattegat.
Torske-
bestand
Vestlige
Østersø
Kattegat
36
61
ukendt
ukendt
ukendt
ukendt
Kilde: ICES, DTU Aqua
Vestlige bestand af Østersøtorsk
For torskebestanden i den vestlige Østersø blev der i 2020 registreret 2.899 t torsk landet over mindste
referencestørrelse (35 cm) samt estimeret, at mængden af udsmid og landet (torsk) under mindste refe-
rencestørrelse (BMS) var på 153 t. Hovedparten af udsmid af torsk er under mindste referencestørrelsen.
Desuden foregår der et rekreativt fiskeri, der i 2020 blev estimeret til at være på 1.311 t. Mængden i de
rekreative fangster inkluderer både torsk over og under 35 cm.
Det er mere usikkert, hvor meget der bliver ædt af hhv. sæler og skarv. På baggrund af en undersøgelse
af antallet af gråsæler samt deres fødeoptag er det DTU Aquas skøn, at gråsæler i den vestlige Østersø
åd lidt under 600 t torsk om året i tidsperioden 2016-2019. Der er i disse opgørelser ikke information
om torskens størrelse. Det er ikke muligt ud fra de nuværende undersøgelser at estimere mængden af
torsk ædt af spættet sæl i den veslige Østersø.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
Kommercielt
landet
2.899
Kommercielt
BMS/discard
153
Rekreativ
fangst
1311
Gråsæl
Ca. 600
Spættet
sæl
ukendt
Skarv
ukendt
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø
2702351_0002.png
Der foreligger ingen nyere undersøgelser af skarvs prædation på torsk i Danmark. Den seneste under-
søgelse er fra 1999, hvor der blev konkluderet, at skarv lokalt kunne have en effekt på mængden af torsk,
men ikke på bestandsniveau. Det kan dog ikke udelukkes, at større ændringer i fiskebestandene siden
1999, samt ændret adfærd hos skarv, kan have rykket ved denne konklusion. DTU Aqua har et pilotpro-
jekt, der starter i foråret 2022, med at mærke småtorsk i Lillebælt, hvor formålet er at undersøge skarvs
prædation på torsk.
I bestandsvurderingen af den vestlige Østersøtorsk, er der en differentiering mellem, hvad der er fiske-
ridødelighed, og hvad der er naturlig dødelighed opdelt på torskens alder. Naturlig dødelighed er ikke
specificeret i forhold til, om der er tale om sæler, skarv, sult, sygdom, prædation eller andet. I figur 1
fremgår det, hvordan forholdet er mellem den naturlige dødelighed og fiskeridødeligheden per alder i
2020. Det er især for de yngre fisk (alder 0-2), at den naturlige dødelighed anses for at være større end
fiskeridødeligheden, hvor det i alderen 3-7 er fiskeridødeligheden, der anses for at være den største.
Torsk dødelighed
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
age 0
age 1
age 2
age 3
age 4
age 5
age 6
age 7
Fiskeridødlighed
Naturlig dødlighed
Figur 1. Dødeligheden for torsk i den vestlige Østersø estimeret i bestandsmodellen.
Kattegat
Torskebestanden i Kattegat har i de seneste mange år været på et meget lavt niveau. I 2020 blev der
registreret 36 t torsk landet, og det er blevet estimeret, at discarden var på 61 t i Kattegat. Til forskel fra
den vestlige Østersø, er der ikke noget direkte torskefiskeri i Kattegat, og de torsk, der fanges, er bifangst
i jomfruhummerfiskeriet med mindre masker. Derfor er de torsk, der fanges, overvejende små.
Det er ikke muligt ud fra de nuværende undersøgelser at estimere mængden af torsk spist af gråsæler i
Kattegat. Der er ikke fundet torsk i maven på spættede sæler i Kattegat, hvor hovedføden er tobis. Der
foreligger ingen nyere undersøgelser af skarvs prædation på torsk i Danmark”.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
2