MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Fiskeafgiftsfonden

Att. Mads Korff

Afslutningsrapport

Afslutningsrapport på FAF-projektet omhandlende skarvers prædation på torsk,

skrubbe og ål.

2. februar 2023

Under overskriften

Fremme af videnskabeligt arbejde, forsøg, forskning og for-

midling med værdi for dansk fiskeri,

ønsker DTU Aqua i samarbejde med Fiske-

riorganisationerne at undersøge omfanget og betydningen af skarvers prædation

på bestandene af kystnære fiskearter.

I 2022 blev projektet tildelt midler (250.000

DKK) til at undersøge skarvprædationen på kystnære fisk.

Der har været mange indikationer af at dødeligheden for små torsk og skrubber er

øget kraftigt og dermed måske forhindrer genetablering af bestande af kystfisk. Det

er ikke noget nyt at skarver æder fisk fra bundgarn, se nedenfor, men nyere under-

søgelser peger også på at skarverne faktisk kan holde bestanden af torsk og flad-

fisk langs kysten på et meget lavt niveau og dermed hindre fiskeri.

CVR-nr. DK 30 06 09 46

Torsk og sej fra bundgarn med skarv-skader.

Ved at kombinere viden om antallet af skarver i den Vestlige Østersø med viden

om hvor meget hver fugl æder dagligt, hvor længe hver fugl i gennemsnit opholder

sig i området samt viden fra gylpanalyser, der viser hvor stor en del af kosten, der

består af torsk, kan det beregnes at de Danske skarver årligt æder ca. 25 millioner

små torsk i den danske del af vestlige Østersø (ved 20% torsk i føden). Dette tal er

meget højt og overstiger enddog ICES vurderinger af den samlede rekruttering og

DTU Aqua

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Vejlsøvej 39

8600 Silkeborg

Tlf. 35 88 33 00

Dir. 29285028

Fax 35 88 33 33

[email protected]

www.aqua.dtu.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø

må derfor have en stærkt bestandsbegrænsende virkning. En måde at ”trykteste”

estimatet, er at mærke et kendt antal fisk og se hvor mange af disse, der faktisk bli-

ver ædt af skarv.

Det blev derfor besluttet at forsøge at skaffe små (undermåls) torsk, skrubber og ål

fra bundgarn i Lillebælt. Disse skulle så mærkes med PIT-mærker og genudsættes

og det var så håbet at man ved senere scanninger af skarv-kolonier og skarv-nat-

rastepladser ville kunne finde nogen af PIT-mærkerne igen og dermed komme

nærmere en dokumentation af prædationen fra skarverne.

Det har ofte vist sig meget vanskeligt at skaffe et tilstrækkeligt antal fisk i rette stør-

relse og i god stand (ikke skadet af at have været i garn), så der blev søgt tilladelse

hos Fiskeristyrelsen til at ialt 7 efhvervsfiskere kunne hjemtage levende små torsk,

skrubber og ål til undersøgelsen her.

For at kunne få bedst mulig chance for at kunne genfinde mærker i skarv-yngleko-

lonier, ville vi helst mærke og udsætte fisken i skarvens yngleperiode, som er fra

april til august.

En bundgarnsfisker fra Kalvø var yderst effektiv og skaffede sig et meget stort og

fiskevenligt hyttefad, hvori han satte torsk og skrubber fra bundgarn i Genner Bugt i

sydlige Lillebælt.

11.

16.

22.

2. 10. 16. 24. 1.

28.

Dato

marts marts marts marts april april maj maj maj maj juni juni

Torsk

Skrubber

Ål

I alt

367

466

303

375

218

108

326

347

401

163

248

161

156

317

125

210 142

128

133

110 109

I alt

2244

967

176

3387

127 164 179 447 204

Alle skrubber blev mærket og udsat ved Kalvø (Genner Bugt) og langt de fleste

torsk også. Alle ål på nær tre, blev fanget af en fisker fra Skærbæk, mærket og ud-

sat ved Skærbæk Havn i Lillebælt. Her blev også mærket og udsat 19 af de 2224

torsk. Af de udsatte torsk og skrubber, blev der i løbet af undersøgelsen registreret

12 genfangster af torsk og 4 af skrubber. Det var altså fisk, der var fanget i bund-

garn, transporteret ind til hyttefad (ca. 6 km), mærket og udsat ved bådpladsen,

hvorefter de er vandret tilbage og blevet fanget i samme bundgarn. De største fisk

blev mærket med 23 mm PIT-mærker og de mindre med 14 mm PIT-mærker. Der

er forskel på rækkevidden af de to mærker og derfor er der højere scanne-effektivi-

tet for 23 end for 14mm mærker.

Side 2 af 6

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø

14, 23 og 32 mm PIT-mærker (aktuel størrelse)

Størrelsen på de mærkede fisk kan ses her:

Side 3 af 6

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø

Genfund af PIT-mærker.

Når en skarv fanger og æder en mærket fisk på kysten, vil PIT-mærket blive gylpet

op den efterfølgende dag. Skarverne gylper altid om morgenen inden de flyver ud

at fouragere, så gylpet og dermed PIT-mærket vil typisk ligge under redetræerne

(unger+den voksne, der sover i reden) eller i vandkanten (de voksne fugle, der ikke

sover i reden). Der er også mærkede fisk, der bliver ædt af skarver, der ikke er i en

ynglekoloni (ikke-kønsmodne) og hvor mærket derfor bliver opgylpet andre steder.

Der er således to vigtige faktorer, der afgør hvor stor en del af de reelt ædte mær-

ker, der kan findes. Den ene er effektiviteten af scanningen, den anden er sand-

synligheden for at et mærke bliver deponeret hvor der scannes. Fra tidligere under-

søgelser har man fundet at der kan findes ca. 40% af de reelt ædte mærker. PIT-

teknologien er baseret på passiv transponder og dermed kræver mærkerne ikke

batteri (de aktiveres af scannerens felt) og dermed kan de i princippet findes i natu-

ren i årevis efter mærkning. Skarvkolonien ved Hop Sø (560 reder), der kun ligger

få km fra udsætningsstedet ved Åbenrå Fjord, er indtil nu blevet scannet 4 gange.

Kolonien er temmelig udstrakt og terrænet er vanskeligt at scanne pga. underskov.

Desuden rækker mange af træerne ud over vandet, så der findes PIT-mærker på

ret dybt vand. Dette betyder at scannings-effektiviteten er ret lav (ca. 50%) og at vi

stadig finder nye mærker når der scannes, selv efter at skarverne ikke opholder sig

i området mere. Der er også blevet gennemført en scanning på en overnatnings-

plads ved Ag Sø syd for Åbenrå Fjord, hvor der blev fundet 18 PIT-mærker fra

denne undersøgelse. Der skal efter planen scannes adskillige steder i Lillebælts-

området inden projektet helt kan afsluttes. Herunder ses de foreløbige tal for gen-

fundne mærker og andelen, der må formodes at være ædt, hvis vi antager at vi fin-

der 40% af de reelt ædte mærker er tilgængelige ved scanningerne.

Side 4 af 6

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø

Art

Torsk

Skrubbe

Ål

I Alt

Fundne ved Hopsø og Ag

Sø

524

182

754

Totalt mær-

kede

% fundne

2243

968

176

3387

23.4

19.0

% ædte

(estimat)

58.4

47.6

Scanning i skarvkoloni efter PIT-mærker

Der er yderligere blevet gennemført et forsøg på at få konkret viden om hvor stor

chancen er for at vi finder PIT-mærket fra en ædt fisk. Her ville vi ”fodre” skarver

med PIT-mærkede småfisk og senere se hvor stor en anddel af de (100) mærkede

fisk, vi ved er ædt af skarver, der faktisk findes i kolonien. For at gøre dette, op-

satte vi i juni måned et 4x4x2m opbevaringsnet ved Jens Grandlunds bundgarn,

100 mærkede torsk og skrubber blev sat i nettet og vi satte os så ind på land i god

afstand for at observere om kun skarver og ikke f.eks. måger æder nogle af fi-

skene. Der kom en del skarver forbi og nogle sad længe på pælene og kiggede på

fiskene, men efter 6 timer, var der ikke en eneste skarv, der havde turdet at hente

fisk fra nettet. Dette mislykkede forsøg, viser at skarverne er meget forsigtige og at

man ikke bare uden videre kan få dem til at dykke ned i ukendt område.

Sammenfattende kan man sige at det igennem dette pilotforsøg blev dokumenteret

at skarvens prædation på små torsk og skrubber, kan være enddog meget høj og

dermed forklare hvorfor der er observeret voldsom nedgang i bestandene af disse

kyst-fisk.

Når vi i løbet af 2023 afslutter scanningerne af skarvkolonier og rastepladser, vil vi

udarbejde de endelige resultater, der vil blive offentliggjort i en populær-videnska-

belig artikel eller DTU-rapport. Her vil vi analysere på resultaterne i forhold til esti-

mater af prædationen på torsk, skrubbe og ål, samt teste for forskelle mellem arter,

Side 5 af 6

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø

størrelser og tid for mærkning. Med det meget store antal PIT-mærker allerede fun-

det, vil der blive gode beregninger af hvilke arter, størrelser og på hvilken årstid,

skarvprædation er højest/risikoen for den enkelte fisk er højest.

Venlig hilsen

Silkeborg 2/2 2023

Niels Jepsen

Senior Researcher

Side 6 af 6