Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2702349_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.
Lene Jensen Scheel-Bech
Besvarelse af spørgsmål til Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jvf:
Spørgsmål 443: Vil ministeren, med henblik på at sikre Folketinget et fagligt funderet
overblik, indhente en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation
af småtorsk i den vestlige Østersø?
25. april 2023
Journal nr. 23/1005836
tika
DTU Aqua er i gang med at undersøge skarvs prædation på torsk, men disse resultater
er endnu ikke færdig bearbejdede, men forventes offentliggjort, når yderligere resultater
er indsamlet. Der findes en tidligere undersøgelse, som blev publiceret i 1999 (DFU-rap-
port, 68-99) med titlen ”Betydningen af skarvens prædation på torsk vurderet ved hjælp af
flerartsmodellen (MSVPA)”, af Else Nielsen, Stefan Neuenfeldt og Morten Vinther.
Heri konkluderes: ”
Fiskeridødelighed, dødelighed på grund af prædation fra fisk (kanni-
balisme) samt dødelighed forårsaget af skarvprædation er beregnet for torsken. Ud fra
disse beregninger fremgår det, at skarvens prædation ikke synes at have nogen signifi-
kant betydning for torskebestanden”.
Dog fremgår det af rapporten, at andelen af torsk
ædt af skarv i flere år var beregnet til ligeså stor eller større end kannibalismen.
Man kan ved hjælp af diæt-undersøgelser (gylp-analyser) fra skarv, sammenholdt med
antallet af skarv over et helt år, beregne antallet og vægten af torsk, der årligt ædes af
skarv i et givet område. Det er DTU Aquas vurdering, at med viden om antallet af fugle
(som vi i nogen grad har i DK, pga. Aarhus Universitets optællinger), kan disse beregnin-
ger, med de forbundne usikkerheder, vise, hvor mange individer (torsk), der årligt ædes.
Dette tal er afhængigt af, hvilken andel torsk udgør af føden for skarv. I Danmark har vi
flere (ældre) gylp-undersøgelser, der sætter tal på dette, og her fremgår det, at torskenes
andel af skarvføden i det Sydfynske øhav udgjorde ca. 60% (Hald Mortensen, 1995).
Torskebestanden i den vestlige Østersø er gået drastisk tilbage siden midten af 90erne,
men i en ny undersøgelse fra Tyskland (Analyse
von Speiballen zur Ermittlung der
Nahrungszusammensetzung von Kormoranen in den Gebieten Plöner Seen, Untertrave
und Schlei, 2021),
er der indsamlet gylp fra tre kolonier og her udgjorde torsk over 80% af
føden i den kystnære koloni, men i de to andre (indlandskolonier) var der betydelig min-
dre andele (<1% og 7%), så billedet er ikke entydigt.
CVR-nr. DK 30 06 09 46
DTU Aqua
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Vejlsøvej 39
8600 Silkeborg
Tlf. 35 88 33 00
Dir. 35 88 31 34
Fax 35 88 33 33
[email protected]
www.aqua.dtu.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om en faglig udtalelse fra DTU Aqua om omfanget af skarvens prædation af småtorsk i den vestlige Østersø
2702349_0002.png
DTU Aqua vurderer, at man kan foretage relevante beregninger af skarv prædation på
torsk, især hvis der kan indsamles et bredt udsnit af skarvgylp fra det relevante område
(Vestlige Østersø) over hele sæsonen. Det estimat, der beregnes, kan sammenholdes
med rekrutteringsgrundlaget for den relevante bestand (her torsk). Derved kan skarver-
nes prædationsandel af rekrutteringen beregnes, og effekten af skarvprædationen samt
hvor stor påvirkningen er på bestanden og fiskeriet, vurderes.
Der er i 2022 gennemført et pilotprojekt, støttet af Fiskeriets AfgiftsFond (FAF), hvor små
torsk og skrubber blev mærkede med såkaldte PIT-mærker, der hvis de efterfølgende bli-
ver ædt af skarv, kan genfindes i skarvkolonier og -rastepladser. Hvis resultaterne fra
dette projekt (se vedlagte notat), kombineres med indsamling og analyse af skarvgylp fra
de lokale kolonier og rastepladser, er det DTU Aquas vurdering, at der vil være grundlag
for en overordnet analyse/vurdering af skarvs prædation på torsk. Lige nu arbejdes der
på at skaffe finansiering til at udføre gylpanalyserne og udvide beregningerne.
DTU Aquas undersøgelser har tidligere dokumenteret, at skarv kan have stor negativ ind-
flydelse på vilde fiskebestande i ferskvand, selv i vandløb med gode habitater og gode fy-
siske forhold. DTU’s undersøgelser i Ringkøbing Fjord i perioden 2002-2005 viste, at
skarvprædation var begrænsende for bestandene af ål og skrubber, og at skarv kan forår-
sage stor overdødelighed på de små fisk, så kun et lille antal når at blive kønsmodne.
Venlig hilsen
Niels Jepsen
Seniorforsker
Sektion for Ferskvandsfiskeri- og økologi
Side 2 af 2