Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2720712_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3941
Den 6. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 439 (MOF alm. del) stillet den 12. april 2023 efter ønske
fra Miljø- og fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 439
” Vil ministeren kommentere henvendelsen af 24/2-23 fra Det Danske Citizen Science Netværk og
NORDECO om den nye Kunming-Montréal Globale Biodiversitet Rammeaftale og inddragelse af
borgerviden i forvaltningen af naturen, jf. MOF alm. del - bilag 176?”
Svar
Ifølge Kunming-Montréal Globale Biodiversitet Rammeaftale fra december 2022 skal aftalens parter
hver især udarbejde nationale strategier for implementering af aftalen– såkaldte National Biodiversity
Strategy and action plans (NBSAP’s). Danmark har endnu ikke påbegyndt dette arbejde.
Vi er i Miljøministeriet opmærksomme på og inddrager viden og erfaring fra borgere, organisationer
og forskere. Vi er løbende i tæt dialog med flere organisationer, der repræsenterer både borgere,
lodsejere og naturbeskyttere. På datasiden har Miljøstyrelsen i samarbejde med Statens
Naturhistoriske Museum oprettet Arter.dk, hvor det er muligt for alle at finde arter, få hjælp til
artsbestemmelse og at registrere arter. Der er ligeledes indgået en aftale med
Dansk Ornitologisk Forening om anvendelse af data fra foreningens frivillige.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk