Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2704330_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3192
Den 10. maj 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 435 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 435 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Hjorteavler efterlyser rådgivning: - Jeg vil vide, hvad Fødevare-
styrelsen forlanger”, TV MIDTVEST, den 8. april 2023, som viser, at der stadig er udfordringer for sær-
ligt de mindre dyrehold med at opnå dispensation ift. EU-reglerne om øremærkning af hjorte til op-
dræt?”
Svar
I artiklen fra TV MIDTVEST den 8. april efterspørger en hjorteejer bedre dialog med Fødevarestyrelsen.
Jeg er generelt meget optaget af, at der er en god og konstruktiv dialog mellem myndighederne og bor-
gerne. Så jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at dialogen i den pågældende sag ikke opleves på denne
måde af borgeren. Jeg er også generelt optaget af, at vi i relevant omfang tager ved lære af andre lande,
f.eks. Sverige og Tyskland, da udsyn og inspiration kan være med til at gøre den måde, vi gør tingene på,
bedre.
Når det er sagt, skal vi selvfølgelig også altid forvalte efter reglerne, herunder både danske regler og EU-
regler. Og vi skal også huske, at der kan være bl.a. geografiske forskelle, der gør, at måden man gør
tingene på i f.eks. Sverige og Tyskland, ikke kan overføres til Danmark én til én.
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om generelt at have fokus på at yde god vejledning, og jeg har samtidig
bedt styrelsen holde sig orienteret om, hvordan området reguleres i andre lande, herunder Sverige og
Tyskland.
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk