Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2700017_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 430 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 430
”Vil ministeren oplyse, hvor meget salt der hvert år anvendes på kunstgræsbaner med gummigranulat,
for at holde baner frostfri, i hvilken grad det skader omgivende natur, og om samme praksis vil kunne
holde baner med alternative fyldmaterialer til gummigranulat frostfri?”
Svar
I Danmark bruger vi tømidler i vidt omfang især på vores veje men også på kunstgræsbaner. Med
hensyn til kunstgræsbaner har jeg forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Der er i miljøprojekt 1935
1
fra 2016 foretaget en spørgeskemaundersøgelse af anvendelsen af salt og
tømidler på kunstgræsbaner. På daværende tidspunkt blev det estimeret, at 25% af baner udelukkende
anvendte mekanisk snerydning, 50% anvendte salt og 25% anvendte alternative tømidler, hvoraf
hovedparten var baseret på formiater
2
.
I rapporten fremgår det, at der er modtaget data fra 106 baner om forbrug af tømidler i 2015. Vinteren
i 2015 har været en mildere vinter med ca. 34 døgn med frost i Danmark i forhold til perioden 2011-
2013, hvor der var mellem 64 og 93 døgn med frost, jf. Tabel 1. Forbruget af tømidler i 2015 må derfor
forventes at være lavere i forhold til vinterperioder med flere frost-døgn.
Tabel 1. Forbrug af tømiddel på kunstgræsbaner i 2015
3
Tømiddel
NaCl
MgCl
CMA
Natriumformiat
Ingen
Antal baner
61
4
8
2
30
Forbrug i 2015 (kg/l pr. m2)
Middel
Median
Minimum
0,29
0,23
0,00
0,42
0,42
0,083
0,11
0,11
0,071
0,064
0,064
0,060
0
0
0
Maksimum
1,2
0,61
0,63
0,067
0
1
2
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/05/978-87-93529-92-2.pdf
Formiater kan være kaliumformiat og natriumformiat er salte af myresyre. Anvendes på blandt andet
Storebæltsforbindelsen og Københavns Lufthavn. Effektivt tømiddel, der laver revner i isen og smelter
både oppefra og nedefra. CMA er forkortelse for kalciummagnesiumacetat.
3
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/05/978-87-93529-92-2.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om, hvor meget salt der hvert år anvendes på kunstgræsbaner med gummigranulat, for at holde baner frostfri
2700017_0002.png
Mekanisk snerydning anvendes typisk i kombination med kemiske tømidler med henblik på at holde
kunstgræsbanerne spilbare i perioder med sne. Mekanisk snerydning foregår fx ved hjælp af en
sneslynge eller sneplov. Brugen af mekanisk snerydning reducerer behovet for anvendelse af kemiske
tømidler. Jo mere effektiv den mekaniske snerydning er, des mindre tømiddel skal der anvendes. Ifølge
COWI og Miljøstyrelsen (2018)
4
viser erfaring, at periodevis snelukning samt mekanisk og manuel
fjernelse af sne og is er tilstrækkeligt i mange situationer.
Nordical
5
, leverandør af salt og tømidler, skønner, at forbruget af salt er faldet med ca. 30% fra 2015 til
2020, men forbruget er steget lidt igen 2022/2023 med ca. 10% grundet pressede budgetter hos
baneejerne. Flere baner bruger i dag udelukkende mekanisk snerydning, så nedgang i saltforbrug har
ikke tilsvarende ført til øget forbrug af alternative tømidler.
Nordical og Københavns Kommune
6
oplyser, at kunstgræsbaner med andre fyldmaterialer end
gummigranulat kræver en anden praksis for banepleje. Doseringen af salt og tømiddel er direkte
afhængig af vandindholdet og vandindholdet på overfladen. Københavns Kommune har en bane med
kork i Tingbjerg. Deres erfaring er, at der skal benyttes væsentlig mere tømiddel end ved baner med
gummigranulat som fyld. Kork suger vand, og det betyder at frostbekæmpelsen kræver mere effektivt
tømiddel. Nordical oplyser, at de anbefaler, at koncentration er 100% højere på korkbaner end for
almindelige gummigranulat baner. Kork kan dog varmbehandles, som nedsætter vandabsorption af
korkmaterialet, men i hvor stort omfang, det afhjælper problemet helt, er dog uvist. Viden om
kunstgræsbaner med alternativ fyld er fortsat under udvikling.
Det har ikke været muligt at indhente oplysning om øvrige alternative fyldmaterialer som kokos, oliven
sten eller kakaoskaller.
DHI udgav i 2013 en rapport om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner
7
.
DHI konkluderede blandt andet heri, at grænseværdien for klorid, som indgår i NaCl, ved afledning til
kloak sandsynligvis ikke vil kunne overholdes i tilfælde af, at banerne saltes intensivt i vinterhalvåret.
Desuden bemærkes i rapporten, at klorid fra tømidler kan have en negativ effekt på ferskvandsmiljøet,
herunder at det i nedsivende drænvand kan føre til øget mobilitet af metaller, som derved kan blive
udledt til miljøet.
Tømidler baseret på acetat og formiat vurderes i rapporten ikke at udgøre et problem ved afledning af
drænvand til renseanlæg, eftersom disse typer tømidler er letnedbrydelige. Dog påpeges det, at disse
letnedbrydelige tømidler ved udledning til marine og ferske vandområder kan give risiko for forhøjet
iltforbrug i vandområderne, da ilt i vandområder vil forbruges ved nedbrydning af tømidlerne.
I miljøprojekt 1935 vurderes det, at risikoen for forurening af grundvandet primært udgøres af den
klorid, som indgår i NaCl. Der blev i projektet foretaget beregninger for at vurdere, hvor stor en risiko
klorid udgør for grundvandet både lige under banerne og nedstrøms, hvor grundvandet indvindes til
drikkevand. Resultaterne viser, at indholdet af klorid lige under banerne er væsentligt over
grænseværdien for drikkevand. På vej mod nedstrøms kildepladser vil opblanding med grundvand fra
andre områder medføre en fortynding. Kun i tilfælde med stor tilførsel af salt på kunstgræsbaner, der er
4
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/05/978-87-93710-25-2.pdf
5
Telefonsamtale 18.04.2023 med Nordical, Jonny Abrahamsen
6
Telefonsamtale 19.04.2023 med Københavns kommune, Mikkela Hultberg
7
https://regnvandskvalitet-abc.teknologisk.dk/media/1037/miljoe-og-sundhedsskadelige-stoffer-i-draenvand-
fra-kunstgraesbaner.pdf
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om, hvor meget salt der hvert år anvendes på kunstgræsbaner med gummigranulat, for at holde baner frostfri
placeret i små oplande, identificerer rapporten en risiko for, at grænseværdien for drikkevand
overskrides.
Rapporten for miljøprojekt 1935 påpeger desuden, på niveau med DHIs rapport fra 2013, at brugen af
acetater eller formiater som tømidler kan forårsage forhøjet iltforbrug i vandområder ved direkte
udledning af drænvand til overfladevandet. I forhold til grundvand og drikkevand vurderes det i
rapporten, at disse stoffer dog ikke udgør nogen risiko, da studier har vist, at effekten er meget lokal. I
rapporten vurderes det desuden, at effekten af tømidler på mobilitet af metaller og organiske
forbindelser i jorden forventes at være relativt begrænset og lokal.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
3