Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 428 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 428
”Vil miljøministeren oplyse, hvor store mængder PFAS naturen forurenes med fra hhv.
kunstgræsbaner og fra granulat fra kunstgræsbaner, jf. ”Widespread Occurrence of Non-Extractable
Fluorine in Artificial Turfs from Stockholm, Sweden” fra Environmental Science & Technology Letters
(2022, 9, 666-672)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Studiet af kunstgræs ”Widespread Occurrence of Non-Extractable Fluorine in Artificial Turfs from
Stockholm, Sweden
1
” undersøger ikke udvaskning af PFAS fra kunstgræsbaner til miljøet, men kigger
udelukkende på indholdet i materialet i kunstgræsbaner. Resultaterne indikerer, at mængden af total
fluor i kunstgræsbaner primært stammer fra polymerisk PFAS, og disse PFAS
2
vil i høj grad blive i
granulatet og ikke i betydelig grad udledes til miljøet. Studiet belyser ikke udledning af PFAS til
naturen i forbindelse med produktion eller bortskaffelse af kunstgræsbaner.
Det svenske studie viser også, at en mindre mængde PFAS kan udtrækkes (ekstraheres) fra kunstgræs.
Det var under 42 % af analyserne, hvor PFAS blev ekstraheret. I disse tilfælde var det i mængder under
0,2 µg F/g kunstgræs-materiale. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ekstrahering foregår ved
laboratorietest, fremfor en ”weathering test” eller udvaskningstest, og vil derfor ikke direkte angive
den præcise mængde PFAS, som frigives fra kunstgræsbaner. Miljøstyrelsen vurderer umiddelbart, at
udledningen til miljøet vil være mindre end mængden af PFAS, som ekstraheres i dette forsøg, da
testen er udviklet til at ekstrahere PFAS fra materiale under andre forhold, end der vil ses i miljøet. Det
bemærkes, at studiet anvender total fluor, som indikator for indhold af PFAS.
1
2
https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/acs.estlett.2c00260
PFAS er opdelt i undergrupper, som består af ikke polymerisk PFAS og polymerisk PFAS. En polymer er et stort
molekyle (makromolekyle) som består af gentagende mindre molekyler (monomerer). Et eksempel kan være
PTFE, som er en gentagelse af molekylet TFE, altså kan PTFE (Polytetrafluorethylene) bestå af fx 20 gentagende
molekyler af TFE.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk