Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2699975_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 425 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 425
”Mener ministeren, at de negative konsekvenser for foreningsliv (som endda fint kan fortsætte blot
med alternative fyldmaterialer) og folkesundhed ved at forbyde kræftfremkaldende mikroplast
overskygger skadevirkningerne på bl.a. folkesundheden og natur fra giftigt gummigranulat fra
kasserede bildæk der ender i naturen, nedsiver til grundvandet og som børn leger på, jf. ministerens
udtalelser til Altinget, om at årsagen til at ministeren ikke vil støtte et EU-forbud mod det
kræftfremkaldende mikroplast er, at det går ud over folkesundheden, hvis der ikke kan bruges
mikroplast på banerne?”
Svar
Vi støtter fra dansk side Kommissionens forslag om at begrænse mikroplast, og Danmark har netop
stemt ja til forslaget i REACH-komitéen 26. april 2023. Når regeringen i forhandlingerne af forslaget
har foreslået, at der i stedet for et forbud indføres krav om risikohåndteringsforanstaltninger, var der
flere elementer, som har været afgørende i fastlæggelsen af regingens holdning. For det første har det
været vigtigt, at udledning af mikroplast reduceres væsentligt i forhold til situationen i dag. For det
andet har det været vigtigt at tage højde for, hvor stor en betydning kunstgræsbaner har for
foreningslivet, folkesundheden og fællesskabet rundt om i landet. Og så har det været vigtigt, at tage
højde for de økonomiske konsekvenser forslaget vil have for dem, der ejer kunstgræsbanerne, som
særligt er kommuner og frivillige foreninger.
I forhold til sundhedskonsekvenserne af gummigranulat henviser jeg til svar på MOF alm. del spm.
424 for så vidt angår indholdet af tjærestoffer (PAH’er). I forhold til om indholdet af andre stoffer i
gummigranulat udgør en risiko, har Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i 2021 konkluderet, at
der på baggrund af det tilgængelige data ikke er nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med
udsættelsen for en lang række stoffer, herunder en lang række tungmetaller. Der er ifølge ECHA heller
ikke data, der peger på at fyldmaterialet udgør en risiko i forhold til allergi. Baseret på ECHAs
indledende risikovurdering, kunne en sundhedsmæssig risiko forbundet med udsættelsen for zink og
kobolt dog ikke udelukkes, og på baggrund af det anbefalede ECHA, at der skal udføres yderligere
vurderinger af disse kemikalier. Vi følger området og holder øje med eventuelle nye konklusioner fra
ECHA.
I forhold til potentielle skadevirkninger fra mikroplast i naturen, så mener jeg naturligvis, at det er
vigtigt at mængderne af mikroplast, der udledes fra kunstgræsbaner mindskes, hvilket de også vil
blive, hvis der indføres effektive risikohåndteringsforanstaltninger på kunstgræsbanerne. Der er netop
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om ministeren mener, at de negative konsekvenser for foreningsliv og folkesundhed ved at forbyde kræftfremkaldende mikroplast overskygger skadevirkningerne på bl.a. folkesundheden og natur
2699975_0002.png
offentliggjort resultater fra et nyt mini-studie
1
, som viser, at gummigranulat kan frigive miljøskadelige
stoffer. Det er derfor vigtigt, at drænvandet fra baner med gummigranulat ikke udledes direkte til
miljøet. Der skulle komme uddybende resultater fra dette studie, og vi vil selvfølgelig se på, om disse
giver anledning til opfølgning.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
1
https://plasticchange.dk/wp-content/uploads/2023/04/QA_KU_gummigranulat-1.pdf
2