Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 424 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 424
”Mener ministeren, at kræftfremkaldende kemikalier fra bildæk, herunder PAH’er, ikke skader
sundheden, jf. ministerens udtalelser til Altinget, om at årsagen til at ministeren ikke vil støtte et EU-
forbud mod det kræftfremkaldende mikroplast er, at det går ud over folkesundheden, hvis der ikke kan
bruges mikroplast på banerne?”
Svar
Der er i EU fastsat en grænseværdi for indholdet af otte PAH’er i fyldmateriale til kunstgræsbaner på
20 mg/kg for at sikre, at de ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for dem, der bruger
kunstgræsbanerne. Grænseværdierne for tjærestofferne i gummigranulat er fastsat efter, hvordan man
forventer, at spillere (herunder børn, voksne og målmænd) og arbejdere (f.eks. dem, der udfører
driftsopgaver) kan blive udsat for eventuelle stoffer i granulatet ved brug af banerne, herunder
hudkontakt, og hvis man kommer til at sluge noget granulat.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K