MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Notat

Til

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kontoret for fiskeri, Departementet

Vedr.

Fra

Værktøj til miljøvurdering af muslingeopdræt

DTU Aqua v/ Flemming Thorbjørn Hansen, Daniel Taylor, Jens Kjerulf Pe-

tersen, Pernille Nielsen og DHI v/ Thomas Uhrenholdt. Kvalitetssikring:

Jørgen Dalskov (DTU Aqua), Anders Erichsen (DHI)

Resume

Med udgangspunkt i en anmodning om faglig vurdering af, hvilke ansøgninger om

nye anlæg til produktion af blåmuslinger på bunden (kulturbanker) eller i vandsøj-

len (opdrætsanlæg) i Limfjorden som vurderes at have væsentlig påvirkning af ud-

pegningsgrundlaget for udpegede Natura 2000-områder eller rev og ålegræsbede,

har DTU Aqua gennemført en modellering af spredning af fækalier fra anlæggene

ved hjælp af en spredningsmodel baseret på DHI’s hydrodynamiske model system

ABM Lab for Limfjorden.

Resultater af modelberegningerne viser, at den direkte sedimentation fra opdræts-

anlæg sker lige under anlæggene og ud til ca. 100 m fra anlæggene. Resuspen-

sion af muslingefækalier som følge af bølgenedslag og strøm under opdrætsanlæg

og fra kulturbanker kan sprede fækalierne til et større område i Kås Bredning, Sal-

lingsund og Løgstør Bredning, mens der i Skive Fjord kun sker en marginal spred-

ning ved resuspension. For områder, der ligger tæt på ansøgningerne i Kås Bred-

ning, Sallingsund og Løgstør Bredning viser beregningerne, at der formentlig en-

kelte steder og meget lokalt kan ske en vis akkumulering af organisk stof på op til

mellem 10-20 g C/m

i gennemsnit i en afstand fra 100-500 m fra ansøgningsområ-

derne meget afhængig af lokaliteten. Generelt vil det akkumulerede materiale ske i

et område fra afgrænsningen af det ansøgte produktionsområde til dybere vand,

hvor de generelle sedimentationsforhold favoriserer sedimentation eller langs dyb-

dekurven i de dominerende strømretninger langs kysten. Til sammenligning vurde-

res den naturlige gennemsnitlige akkumulering af sedimenteret materiale fra vand-

søjlen at udgøre 10 g C/m

. Iltforbrug associeret til det sedimenterende materiale

kan ud fra en ekspertvurdering antages at være meget lokalt under eller i anlæg-

gene, men kan også forekomme lokalt og kortvarigt udenfor den primære påvirk-

ningszone og vil ikke i sig selv give anledning til, at der opstår iltsvind i vandsøjlen.

Beregningerne i analysen kan antages at være generelt konservative forstået som,

at der vil være en større akkumulering af materiale på havbunden og et større ilt-

forbrug end det kan forventes i virkeligheden. Der er heller ikke medtaget positive

effekter på generel sedimentation og iltforbrug på bassinskala i beregningerne. Der

28. april 2022

Journal nr. .: : 21/1039770

JEKJP/FTOH

DTU Aqua

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Kemitorvet

Bygning 202

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 35 88 33 00

Dir. 93518949

Fax 35 88 33 33

[email protected]

www.aqua.dtu.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

har ikke kunnet gennemføres supplerende modelberegninger indenfor projektets

rammer og resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed.

Til behandling af ansøgningerne i relation til påvirkning af Natura 2000-områder

samt rev og ålegræs foreslår DTU Aqua, at følgende kriterier indgår: 1) Om ansøg-

ningen har en afstand til ålegræssets målsatte dybdegrænse jf. vandområdepla-

nerne på <100 m; 2) Om ansøgningen har en afstand til et Natura 2000-område el-

ler rev, så der ikke sker en øget gennemsnitlig akkumuleret sedimentation på 10 g

C/m

eller mere i Natura 2000-området.

DTU Aqua anbefaler mere udvidede modelberegninger for at kunne vurdere de

samlede kumulerede effekter af produktion af muslinger i kulturbanker eller op-

drætsanlæg.

Baggrund

Kontoret for Bæredygtigt fiskeri i Fødevareministeriets departement har anmodet

DTU Aqua om at udarbejde en faglig vurdering af, hvilke ansøgninger til nye

muslingeopdrætsanlæg eller anlæg med ny type produktion, som vurderes ikke at

have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget i nærliggende Natura

2000-områder eller på de nærliggende stenrev og ålegræsbede.

Endvidere anmodes DTU Aqua om at bekræfte tidligere rådgivning om, at anlæg

som udgangspunkt ikke har en væsentlig påvirkning på havbunden mere end 100

m fra anlægget. Herunder om den tidligere rådgivning også kan anvendes vedrø-

rende smartfarms, og om varierende strømforhold kan give væsentlige afvigelser i

forhold til dette.

Til gennemførelse af opgaven har DTU Aqua udarbejdet en projektbeskrivelse, der

tager udgangspunkt i modellering af sedimentspredning fra opdrætsanlæggene,

idet sedimentation og spredning af fækalier fra opdrætsanlæg er antaget at være

den mest betydende negative effekt af muslingeopdræt.

Til vurdering af spredning af fækaliemateriale er DHI’s model for Limfjorden an-

vendt. Modellen har været anvendt til beregning af indsatsbehov jf. vandområde-

planerne og anses for at være det bedst tilgængelige grundlag for vurdering af om

og i hvilken grad muslingeopdrætsanlæg kan påvirke miljøkrav i vandområderne.

På baggrund af modelresultater og udvalgte kriterier kan de ansøgte anlæg blive

kategoriseret som ”potentielt” eller ”ikke potentielt” at kunne påvirke det nærmest

liggende Natura 2000-område. For ansøgninger, der ligger udenfor den zone, hvor

der potentielt kan være en påvirkning, vil der dernæst blive foretaget en vurdering

af afstand til den i vandplanerne målsatte dybdegrænse for ålegræs. En ekspert-

vurdering vil derefter afgøre om afstanden til dybdegrænsen potentielt kan påvirke

Side 2 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

udbredelse af ålegræs ud til målfastsættelse, dvs. grænsen mellem god og mode-

rat miljøtilstand.

For ansøgninger, der vedrører kulturbanker, vurderes det som udgangspunkt, at

resuspension og spredning af fækalier fra disse områder er begrænset, bortset fra

områder med særlige strømforhold og/eller bølgeeksponering. Af de indsendte an-

søgninger udvælges 2 ansøgninger, hvor placeringerne vurderes som worst case

scenarier.

For både kulturbanker og opdrætsanlæg i vandsøjlen vil det på baggrund af model-

beregningerne blive vurderet, om der er potentiel mulighed for kumulering af effek-

ter af både nye og eksisterende anlæg, som vil ændre effekten af den samlede på-

virkning.

Iltforhold ved opdrætsanlæg og kulturbanker vil alene blive evalueret på baggrund

af beregninger af det helt lokale og direkte iltforbrug ifm. nedbrydning af muslinge-

fækalier. Det vil ikke være muligt indenfor dette projekts rammer at vurdere det ku-

mulerede iltforbrug i hele vandområder med forskellige iltdynamikker.

Metode

DTU Aqua modtog i forbindelse med projektet en opgørelse fra Fødevareministe-

riet med information om ansøgninger i Limfjorden til nye produktionsanlæg, nye

kulturbanker samt ansøgninger til omlægning af eksisterende anlæg fra lineanlæg

til Smartfarm. I alt 43 ansøgninger fordelt på:

•

15 ansøgninger om nye produktionsanlæg (5 lineanlæg, og 10 Smartfarm-

anlæg)

26 ansøgninger om nye kulturbanker

2 ansøgninger om ændring af eksisterende anlæg til SmartFarm

Angivne hjørnekoordinater i ansøgningerne (som længde-bredde grader) blev an-

vendt til at indtegne ansøgningsområderne i GIS (i UTM 32 WGS 84) som grund-

lag for videre analyser. Placering af de enkelte ansøgninger fremgår af Figur 1.

Ansøgningernes løbenumre og information om anlægstyper, dybdeforhold m.m.

fremgår af Bilag 2. Placeringen af de enkelte ansøgningsområder med angivelse af

løbenummer er vist i Bilag 1. Enkelte af ansøgningsområderne overlapper:

•

Kulturbanke K455 og opdrætsanlæg 493

Opdrætsanlæg 445 og opdrætsanlæg 458

Afstanden til beskyttet natur for hvert ansøgningsområde er beregnet som den kor-

teste afstand fra ansøgningsområdet til det nærmeste område med beskyttet natur.

Beskyttet natur omfatter:

Side 3 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

•

Natura-2000 områder, herunder:

EU Habitatområder

EU Fuglebeskyttelsesområder

Ramsar-områder

•

Rev

Områder indenfor ålegræssets målsatte dybdegrænsen jf. vandplanerne

Figur 1. Placering af 43 ansøgningsområder i det centrale Limfjorden fordelt på ansøgninger

til nye opdrætsanlæg (lineanlæg og SmartFarm), ansøgninger til nye kulturbanker, og an-

søgninger om ændring af eksisterende lineanlæg til SmartFarm. Figuren viser desuden pla-

ceringen af eksisterende opdrætsanlæg og kulturbanker, Natura-2000 områder herunder EU

habitatområder, EU Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder, samt ålegræssets dyb-

degrænse (God/Moderat) for henholdsvis vandplansperiode 2016-2021 og 2022-2027. Pile

indikerer 2 kulturbanke ansøgninger som er udvalgt til at indgå i spredningsberegningerne

(se tekst for forklaring).

GIS-lag for Natura-2000 områder og rev er hentet fra MiljøGis (https://mil-

joegis.mim.dk/spatialmap)

og vist i

Figur 1

. Afstanden til ålegræssets dybdegrænse

er beregnet som den korteste afstand fra hvert ansøgt produktionsområde til en

dybdekurve, der svarer til en dybde på 4,1 m, som er den dybde, der repræsente-

Side 4 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

rer grænsen mellem ”god” og ”moderat” økologisk tilstand i vandplanen for vand-

plansperioden 2016-2021

. Som supplement er den korteste afstand ligeledes be-

regnet mellem hver ansøgning til ålegræssets reviderede dybdegrænse, som angi-

vet i vandplanen for vandplansperioden 2022-2027, og som pt er i høring (Timmer-

man et al. 2020

Hvor den korteste afstand er angivet til ”0 m”, betyder det, at ansøgningsområdet

et sted overskrider dybdegrænsen således, at dele af ansøgningsområdet ligger in-

denfor ”god/moderat” grænsen for ålegræs. Negative værdier indikerer, at hele an-

søgningsområdet ligger inden ålegræssets dybdegrænse ”god/moderat”, og den

numerisk værdi angiver den korteste afstand fra ansøgningsområdet ud til dybde-

grænsen.

Der er anvendt interpolerede dybdedata for Limfjorden, som DTU Aqua anvender i

forbindelse med forsknings- og rådgivningsarbejde. De anvendte dybdedata er i ra-

sterformat med en opløsning på 100

100 m.

Som supplement har vi desuden udtrukket information om modelberegnede ilt-

svindsforekomster for hvert ansøgningsområde. Iltsvindsforekomster er her define-

ret som antal dage per år, hvor den modelberegnede iltkoncentration er lavere en 4

mg O

/l. Værdierne er udtrukket fra DHI’s biogeokemiske vandplansmodel, og re-

præsenterer et gennemsnit for syv år 2010-2016 (Erichsen og Birkeland 2020

Spredning af muslingefækalier

Spredningsberegninger af muslingefækalier er foretaget ved hjælp af en spred-

ningsmodel, der kan beskrive, hvordan muslingefækalier i form af partikulært orga-

nisk materiale forventes at sedimentere indenfor og i områder omkring de enkelte

ansøgte produktionsområder. Spredning og sedimentation af muslingefækalier be-

regnes dels ud fra viden om fækaliernes synkehastighed og dels ud fra de strøm-

forhold, herunder bølgepåvirkninger, der eksisterer ved og omkring hvert enkelt an-

læg. Ved særlig kraftig strøm, og i forbindelse med betydende bølgeeksponering,

vil der kunne ske en resuspension af akkumuleret sedimenteret organisk materiale

på havbunden. Resuspenderet materiale vil så kunne føres videre med strømmen

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand

og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder” - BEK nr 1001 af 29/06/2016

Timmermann K, Christensen JPA and Erichsen A 2020. Referenceværdier og grænseværdier for åle-

græsdybdegrænser til brug for vandområdeplanerne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 28 s. - Videnskabelig rapport nr. 390.

http://dce2.au.dk/pub/SR390.pdf

Erichsen A and Birkeland M 2020. Development of Mechanistic Models. Mechanistic Model for Limfjor-

den. Technical documentation on biogeochemical model. Technical Note. September 2020. Prepared

by DHI GROUP for Danish EPA

Side 5 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

og sedimentere i nærliggende områder. Ud over de fysiske processer, der styrer

spredning, sedimentation og resuspension, så er der også biologiske processer,

der har betydning for sedimentation og akkumulering på havbunden over tid. Disse

udgøres af bakteriel nedbrydning og bioturbation, som medfører delvis immobilise-

ring. Spredningsmodeller kan anvendes til at opgøre den direkte effekt af muslin-

gernes fækalieproduktion i form af en akkumuleret mængde organisk stof på hav-

bunden, og til beregning af øget iltforbrug.

De indirekte effekter af muslingeopdræt kan ikke opgøres vha. de spredningsmo-

deller, der er anvendt her. Disse omfatter bl.a. effekter af muslingernes filtration og

immobilisering af næringsstoffer. De indirekte effekter forventes at virke i et større

område end de direkte påvirkninger, som forventes at være lokaliseret umiddelbart

under og tæt på produktionsanlæggene.

Modelgrundlag:

Spredningsberegninger er foretaget vha. DHI´s model system ABM Lab, som er et

agent-baseret modelværktøj til simulering af spredning af partikler som f.eks.

muslingefækalier. Det er muligt at inkludere synkehastigheder, resuspension og

nedbrydningsrater for det organiske materiale. Til beskrivelse af de hydrauliske for-

hold i Limfjorden anvendes modelberegninger af strøm og bølger fra Limfjordsmo-

dellen udviklet af DHI til brug i forbindelse med vandplanerne (Erichsen og Birke-

land 2019

). Data fra simulerede strømforhold og bølger anvendes direkte i ABM

Lab til at beskrive spredningen, sedimentation og resuspension af muslingefæka-

lier.

Den hydrauliske model er baseret på et beregningsnet med en varierende rumlig

opløsning fra ca. 500 m i de større åbne områder ned til mindre end 100 m i de

smalleste områder i Limfjorden (

Figur 2

). Modellens beregningsnet er desuden ind-

delt i 20 vertikale lag, som kan beskrive hvordan strømforhold, temperatur og salt-

holdighed varierer med vanddybde. Modellen har åbne rande mod henholdsvis

Nordsøen og Kattegat og vandudvekslingen er beskrevet.

Specifikationer og antagelser for spredningsmodellen er opsummeret i

Tabel 1

. Der

er valgt to simuleringsperioder, der hver især repræsenterer tidspunkter, hvor mus-

lingebiomassen er på sit højeste, umiddelbart inden høst enten i efteråret eller se-

nere på foråret i det tilfælde, hvor høsten fortages her. De to perioder er fra 1. sep-

tember til 31. oktober og fra 1. april til 31. maj og er udvalgt fordi, der ikke indenfor

projektets ressourcer kan foretages beregninger for hele produktionsperioder. Be-

regningerne er foretaget for 2014, 2015 og 2016 og der er anvendt et tidsskridt på

10 minutter. Der er desuden foretaget beregninger for to scenarier, henholdsvis

Erichsen A and Birkeland M 2019. Development of Mechanistic Models. Mechanistic Model for Limfjor-

den. Hydrodynamic model documentation. Technical Note. December 2019. Prepared by DHI GROUP

for Danish EPA

Side 6 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

med og uden resuspension. I hvert ansøgningsområde frigives partikler, der repræ-

senterer muslingefækalier, hver time i henholdsvis overfladen (for opdrætsanlæg)

og ved bunden (for kulturbanker).

Modelspecifikationer og -antagelser:

Der er antaget en gennemsnitlig synkehastighed på 3,9 mm/sek og en gennem-

snitlig nedbrydningsrate på 0,055 pr dag (Carlson et al. 2010

). Der er ikke taget

hensyn til, at muslingefækalier under forskellige forudsætninger kan slås i stykker

til mindre partikler, som vil have en langsommere synkehastighed, og dermed vil

kunne spredes længere væk. Nedbrydning af muslingefækalier varierer over tid,

hvor nedbrydningsraten i starten er lav, og hvor de højeste nedbrydningsrater op-

nås indenfor de første ca. 88 timer. I modelberegninger er der valgt en konstant

gennemsnitsværdi. Der er ikke taget højde for temperaturafhængighed.

Figur 2. Beregningsnet anvendt i Limfjordsmodellen udviklet af DHI i forbindelse med de na-

tionale vandplaner. Baggrundsfarver angiver varierende dybdeforhold. Den rumlige opløs-

ning varierer mellem ca. 500 m i det åbne områder af Limfjorden og ned til mindre end 100

m i de mere smalle dele af Limfjordens forgreninger. Modellen har derudover 20 vertikale

lag.

Resuspension af sedimenterede muslingefækalier sker, når bundforskydnings-

spændingen (shear stress) overstiger en kritisk størrelse på 0,15 N/m

(McLean et

Carlsson MS, Glud RN and Petersen JK 2010. Degradation of mussel (Mytilus edulis) fecal pellets re-

leased from hanging long-lines upon sinking and after settling at the sediment. Canadian Journal of

Fisheries and Aquatic Science 67: 1376–1387. doi:10.1139/F10-067

Side 7 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

al. 2018

). Resuspension er antaget at ske øjeblikkeligt, hvilket betyder, at når den

kritiske bundforskydningsspænding er overskredet, vil der ske en resuspension, og

al akkumuleret sedimenteret organisk materiale vil blive resuspenderet indenfor 10

minutter.

Tabel 1. Opsummering af specifikationer og antagelser anvendt i opsætningen af spred-

ningsmodellen til beskrivelse af spredningen af muslingefækalier fra ansøgningsområder for

etablering (eller ændring) af opdrætsanlæg og kulturbanker.

Parameter

Simuleringsperioder:

År:

Scenarier:

Tidsskridt:

Kildespecifikation:

Specifikation /Antagelse

1. sept.-31. okt. & 1. apr.-31 maj

2014, 2015, 2016

MED og UDEN resuspension

10 minutter

20 partikler per time frigivet indenfor hvert ansøgnings-

område (i alt 29280 per område per simulering)

Opdrætsanlæg – partikler frigivet i overfladen

Kulturbanker – partikler frigivet ved bunden

3,9 mm/sek*

0,055/d*

0,15 N/m

Øjeblikkelig (indenfor ét tidsskridt på 10 minutter)

Tilfældigt fordelt mellem bund og overflade

** McLean et al 2018

Synkehastighed:

Nedbrydningsrate:

Resuspension – Kri-

tisk ”shear-stress”:

Resuspensionsrate:

Resuspensionhøjde:

* Carlson et al. 2010

Bestemmelse af massen af partikler for hvert anlæg:

Det er ikke muligt i modellen at simulere det meget store antal muslingefækalier,

som produceres i et opdrætsanlæg eller på en kulturbanke. I stedet bestemmes en

masse (i kg kulstof, C) for hver partikel, der frigives i modellen således, at massen

af det samlede antal partikler repræsenterer den mængde af muslingefækalier, der

produceres for hvert anlæg. Til det formål er det valgt at kategorisere de 19 ansøg-

ningsområder i modellen i 4 kategorier, som fremgår af Tabel 2. For hver af de 4

kategorier er der anvendt erfaringsbaserede værdier, der repræsenterer den mak-

simale muslingebiomasse (i tons vådvægt per ha). Værdierne er så omregnet til en

daglig C-produktion (i form af fækalier) ved antagelse om en C-produktionsrate per

kg musling (vådvægt) på 0,4 g C/kg vådvægt/d (Ricciardi & Bourget 1998

; Carlson

McLean K, Stone M, Droppo IG et al. 2018. Erodibility and transport behavior of dreissenid mussel de-

posits in an annular flume. Journal of Soils Sediments 18, 3448–3462.

Ricciardi A & Bourget E 1998. Weight-to-weight conversion factors for marine benthic macroinverte-

brates. Marine Ecology Progress Series. 163. 245-251. 10.3354/meps171245.

Side 8 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

et al. 2009

). Baseret på disse værdier, arealet af de enkelte ansøgningsområder,

samt antallet af partikler, der frigives indenfor hvert område (i alt 480 partikler per

dag per ansøgningsområde), er massen af hver partikel for hvert område beregnet,

som det fremgår af Tabel 3. Gennemgang af den videnskabelige litteratur på områ-

det viser stor variation i den mængde muslingefækalier, der deponeres umiddelbart

under produktionsanlæg, og den anvendte produktionsrate af fækalier på 0,4 g

C/kg vådvægt/d skal ses som det bedste bud på det foreliggende grundlag.

Tabel 2. Anvendte C-produktionsrater (kg C/ha/d) for 4 typer muslingeproduktionsanlæg ba-

seret på anslåede typiske maksimale muslingebiomasse (i ton vådvægt/ha) og en antaget

specifik C-produktionsrate per kg muslinger som vådvægt (VV) på 0,4 g C/kg VV/d.

Kode

LL-Skive

LL-øvrige

Anlægstype

SmartFarm

Lineanlæg – Skive Fjord

Lineanlæg – øvrige

Kulturbanker

Muslingebiomasse

t/ha

C-produktion

Kg-C/ha/d

Carlsson M S, Holmer M and Petersen JK 2009. Seasonal and Spatial Variations of Benthic Impacts of

Mussel Longline Farming in a Eutrophic Danish Fjord, Limfjorden. Journal of Shellfish Research 28(4),

791-801. https://doi.org/10.2983/035.028.0408

Side 9 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Tabel 3. Anvendte begyndelses-masse (i kg C) for partikler i modellen, beregnet ud fra C-

produktionsrater (kg C/ha/d) pr anlægstype (Tabel 2), områdets areal (i ha) og antallet af

partikler i model der repræsenterer produktionen muslingefækalier (opgjort som kg C). * For

ansøgning 385 er der i materialet fra Fødevareministeriet ikke angivet type af anlæg. VI har

her antaget at der er tale om en SmartFarm.

372

373

374

375

385

426

427

443

444

445

446

458

493

494

495

93-1

193

K455

K472

Anlægstype

SmartFarm

Opdrætsanlæg*

SmartFarm

Lineanlæg

Ændring til SmartFarm

Kulturbanke

Areal

(ha)

18,75

9,5

18,75

3,75

18,75

23,06

15,1

13,8

Anlægs-

kode

SM*

LL-Skive

LL-øvrige

Partikelmasse

(Kg-C)

1,17

0,6

1,17

0,46

0,06

1,17

1,44

0,38

0,35

Beregning af den kumulerede sedimentation:

For at præsentere resultater af den simulerede sedimentation af partikler omregnet

til en arealspecifik mængde af muslingefækalier på havbunden er der anvendt et

net med en opløsning på 100

100 m. De kumulerede sedimenterede muslingfæka-

lier omregnes til g C/m

ved at beregne summen af massen af alle partikler, der er

sedimenteret og akkumuleret indenfor hver net celle, til hvert tids skridt. Der er be-

regnet middel og maksimum værdier for en periode, der inkluderer de sidste 31

dage af hver simuleringsperiode, dvs. henholdsvis oktober og maj måneder. Dvs.

at der ses bort fra de første 30 dage, hvor der sker en stigning i den kumulerede

mængde organisk materiale på havbunden. Herefter ligger niveauet stabilt bestemt

af balancen mellem sedimentationsraten af nyligt produceret organisk stof og ned-

brygningsraten under forudsætning af, at der ikke sker en resuspension.

Side 10 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Beregning af iltforbrug og iltreduktion i bundvand:

Baseret på beregnede værdier

for den kumulerede mængde organisk materiale fra muslingefækalier på havbun-

den kan man beregne det forventede iltforbrug, og vurdere i hvilken grad det vil

kunne give anledning til reduktion i iltkoncentrationen i det bundnære vand. Ilt-

forbruget er beregnet under antagelse af en nedbrydningsrate af det sedimente-

rede organiske materiale på 5,5% per dag og det støkiometriske vægtforhold mel-

lem iltforbrug og nedbrydning af organiskbundet kulstof. Iltforbruget beregnes som

g O

/d.

For at estimere den resulterende iltreduktion i bundvand som resultat af det bereg-

nede iltforbrug er reduktionen i det overliggende vandvolumen svarende til 10 cm

over bundniveau og med en antagelse om en gennemsnitlig strømhastighed på 3

cm/sek beregnet. Tilstrømmende vand antages at være iltmættet, selvom dette

ikke i alle tilfælde vil være korrekt. Iltforbrug og iltreduktion i bundvand er beregnet

for både middel og max for alle år og sæsoner.

Resultater

Afstand til beskyttet natur - herunder Natura-2000-områder, rev og ålegræssets

dybdegrænse for ”god”/”moderat” status jvf. vandplanerne for vandplanperiode

2016-21 - fremgår af

Figur 3

Figur 4

for henholdsvis ansøgninger om nye kultur-

banker og ansøgninger om nye og ændrede opdrætsanlæg. Primære data fremgår

af Bilag 2, og inkluderer yderligere information om typen af anlæg, områdernes

areal, dybdeforhold, eksisterende modellerede iltforhold ved bunden, samt afstand

til ålegræssets dybdegrænse jf. vandplanerne for vandplanperiode 2022-2027.

Ud af de 26 ansøgninger om nye kulturbanker ligger 6 indenfor en afstand af 1 km

fra eksisterende Natura 2000-områder (K472 ligger tættest på med en minimums-

afstand på ca. 86 m), 5 ansøgninger ligger indenfor en afstand af 1 km af rev

(K433 ligger tættest på med en minimumsaftsand på ca. 772 m), og 7 ansøgninger

overlapper med ålegræssets målsatte dybdegrænse for planperiode 2016-2021

(yderligere 5 ligger indenfor en afstand af 100 m). Ser man på ansøgningernes pla-

cering i forhold til ålegræssets målsatte dybdegrænse for den kommende vand-

plansperiode 2022-2027 (pt i høring, se tabel Bilag 2), ligger hele arealet af 11 an-

søgte kulturbanker indenfor dybdegrænsen, og dele af arealet for yderligere 9 om-

råder ligger delvist indenfor dybdegrænsen.

Ud af de 17 ansøgninger om nye eller ændringer af eksisterende opdrætsanlæg

ligger 3 områder indenfor en afstand af 1 km til nærmeste Natura-2000-område (af

de nye opdrætsanlæg ligger nr. 494 tættest på med en minimumsafstand på ca.

418 m). Alle ansøgninger til nye anlæg ligger mere end 4 km væk fra nærmeste

rev, og 3 ansøgningsområder overlapper med ålegræssets målsatte dybdegrænse

Side 11 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

for planperiode 2016-2021 (yderligere 8 ligger indenfor en afstand af 100 m). Pla-

ceringer i forhold ålegræssets målsatte dybdegrænse for den kommende vand-

planperiode 2022-2027 (pt i høring, se tabel Bilag 2) viser, at hele arealet af 2 an-

søgte opdrætsanlæg ligger indenfor dybdegrænsen, og dele af arealet for yderli-

gere 4 områder ligger delvist indenfor dybdegrænsen (yderligere 7 områder ligger

indenfor en afstand af 100 m).

Figur 3. Korteste afstand fra ansøgninger om kulturbanker til beskyttet natur. Venstre akse

er afstanden til Natura 2000 og rev. Højre akse er afstand til ålegræssets ”god/moderat”

dybdegrænse.

Figur 4. Korteste afstand fra ansøgninger om nye samt ændrede opdrætsanlæg (linean-

læg/SmartFarm) til beskyttet natur. Venstre akse er afstanden til Natura 2000 og rev. Højre

akse er afstand til ålegræssets ”god/moderat” dybdegrænse.

Side 12 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Spredning af muslingefækalier

Resultater fra modelberegninger uden resuspension er vist i

Figur 5

Figur 6

som

gennemsnit for alle tre år. Resultaterne viser, at sedimentationen i alle ansøgnings-

områder sker direkte under eller i umiddelbar nærhed af hvert anlæg. Den umiddel-

bare nærhed er her i ca. samme størrelsesorden som den anvendte rumlige opløs-

ning på 100 m af det net, der er anvendt til resultatpræsentation. Resultatet be-

kræfter tidligere rådgivning om afstand af sedimentation fra anlæg, selvom net-

størrelsen begrænser en præcis afstandsangivelse.

Figur 7

viser et eksempel på en akkumuleringskurve for sedimenterede muslinge-

fækalier (som g C/m

) under et SmartFarm anlæg beregnet ved hjælp af modellen,

og tilsvarende kurver beregnet i regneark uden hensyntagen til drift af fækalier i

vandfasen. Begge kurver viser sammenlignelige forløb, hvor der i starten sker en

øgning i den akkumulerede mængde fækalier på havbunden, som så når et stabilt

niveau efter ca. en måned på ca. 50 g C/m

Figur 5. Modelberegnet akkumuleret organisk kulstof fra muslingefækalier i g C/m

som gen-

nemsnit af gennemsnit for maj og oktober for alle år 2014, 2015 og 2016 i Kås Bredning og

Salling Sund. Uden resuspension.

Side 13 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Figur 6. Modelberegnet akkumuleret organisk kulstof fra muslingefækalier i g C/m

som gen-

nemsnit af gennemsnit for maj og oktober for alle år 2014, 2015 og 2016 i Skive Fjord og

Løgstør Bredning. Uden resuspension.

Side 14 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Figur 7. Eksempel på kurve (øverst til højre) for akkumulering af sedimenterede muslingefæ-

kalier (angivet som g C/m

) under og omkring en ansøgning om SmartFarm i en situation,

hvor der ikke er inkluderet resuspension. Til sammenligning er vist kurver (nederst til højre)

for akkumulering af sedimenterede muslingefækalier beregnet teoretisk ud fra samme forud-

sætninger som beskrevet i modellen bortset fra, at strømforholdene ikke er medtaget. Kur-

veforløb angiver den akkumulerede sedimentation for henholdsvis SmartFarm og lineanlæg.

Resultater fra modelberegninger med resuspension er vist i

Figur 8

Figur 9

Figur 10

Figur 11

som henholdsvis gennemsnit (10 og 12), for alle tre år og for måne-

derne maj og oktober, og som gennemsnit af det beregnede maksimum (11 og 13)

for hver af de seks modelkørsler. Resultater for hvert år og hver måned er vist i Bi-

lag 3. Resultaterne viser, at der sker en spredning af muslingefækalierne som

følge af resuspension i de ansøgninger, der ligger i Kås Bredning, Sallingsund og

Løgstør Bredning. I ansøgningerne i omkring og Skive Fjord viser beregningerne

ingen eller kun marginal spredning som følge af resuspension.

Den gennemsnitlige akkumulerede sedimentation af muslingefækalier kan i bereg-

ningerne for Kås Bredning, Sallingsund og Løgstør Bredning nå niveauer på op til

ca. 5 g C/m

i områder, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af ansøgningerne. De

tilsvarende gennemsnit af maksimumværdier kan nå niveauer på op til mellem 10-

20 g C/m

. De maksimale værdier kan lokalt for et enkelt år og en enkelt måned

(Bilag 3) nå op på mellem 10-40 g C/m

. De højeste gennemsnitsværdier såvel

som maksimumværdier udenfor opdrætsområderne findes typisk på dybere vand,

hvor strømforholdene og bølgeeffekten aftager og sedimentationsforholdene af re-

suspenderet materiale er gunstige.

For ansøgninger i Kås Bredning, Sallingsund og Løgstør Bredning viser beregnin-

gerne, at der formentlig kan ske en vis akkumulering af organisk stof på op til mel-

lem 10-20 g C/m

i gennemsnit i en afstand fra 100-500 m til de ansøgte produkti-

onsområder, meget afhængig af lokaliteten. Generelt vil det akkumulerede materi-

ale ske i et område fra afgrænsningen af ansøgningen til dybere vand, hvor de ge-

nerelle sedimentationsforhold favoriserer sedimentation eller langs dybdekurven i

de dominerende strømretninger langs kysten.

Side 15 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

En øget akkumuleret sedimentation af organisk materiale fra muslingefækalier er

beregnet i et mindre begrænset område indenfor habitatområde nr. 28 vest for an-

søgningsområderne kulturbanke K455 og opdrætsanlæg nr. 493 og 427. Det be-

regnede gennemsnit for alle år og måneder viser et område på ca. 12 ha med en

akkumuleret gennemsnitlig sedimentation på mellem 2-5 g C/m

. Området ligger

umiddelbart udenfor ålegræssets målsatte dybdegrænse. De højeste beregnede

gennemsnitlige maksimumværdier på op til 10 og 20 g C/m

findes på dybere vand

udenfor ålegræssets målsatte dybdegrænse. Disse maksimumværdier af akkumu-

leret sedimenteret materiale er typisk kortvarige og kan optræde i forlængelse af

resuspensionshændelser, og vil aftage i løbet af nogle dage i takt med at materia-

let nedbrydes og immobiliseres.

Generelt sker resuspensionen under specifikke enkelthændelser med kraftig strøm

og/eller bølgepåvirkninger, som kan variere betydeligt fra gang til gang bestemt af

retning og varighed af vind- og strømforhold. Særligt vindretningen vil have betyd-

ning for, hvilke dele af fjordsystemet som vil være udsat for bølgepåvirkninger, der

kan give anledning til resuspension. Dette fremgår af Bilag 3, hvor modelberegning

med resuspension viser variationer i spredning og sedimentation mellem år og

mellem måneder.

Figur 8. Modelberegnet akkumuleret organisk kulstof fra muslingefækalier i g C/m

som gen-

nemsnit af gennemsnit for maj og oktober for all år 2014, 2015 og 2016 i Kås Bredning og

Salling Sund. Med resuspension.

Side 16 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Figur 9 Modelberegnet akkumuleret organisk kulstof fra muslingefækalier i g C/m

som gen-

nemsnit af maksimum for maj og oktober for all år 2014, 2015 og 2016 i Kås Bredning og

Salling Sund. Med resuspension.

Side 17 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Figur 10. Modelberegnet akkumuleret organisk kulstof fra muslingefækalier i g C/m

som

gennemsnit af gennemsnit for maj og oktober for all år 2014, 2015 og 2016 i Skive Fjord og

Løgstør Bredning. Med resuspension.

Side 18 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Figur 11. Modelberegnet akkumuleret organisk kulstof fra muslingefækalier i g C/m

som

gennemsnit af maksimum for maj og oktober for all år 2014, 2015 og 2016 i Skive Fjord og

Løgstør Bredning. Med resuspension.

Fækaliernes iltforbrug

Det beregnede gennemsnitlige og maksimale iltforbrug af de sedimenterede akku-

mulerede muslingefækalier for alle år og måneder fremgår af henholdsvis

Figur 12

Figur 13

. Det gennemsnitlige iltforbrug varierer mellem 1-7 g O

/d indenfor de

enkelte ansøgte produktionsområder med de højeste værdier i ansøgningerne i

Skive Fjord. I Kås Bredning, Sallingsund og Løgstør Bredning er det beregnede

gennemsnitlige iltbrug indenfor ansøgningerne generelt lavere end i Skive Fjord.

Dette skyldes, at der i de førnævnte områder sker en vis resuspension, som redu-

cerer den gennemsnitlige akkumulerede mængde organisk materiale indenfor an-

søgningsområderne, der til gengæld spredes til andre områder længere væk. I om-

råder, der ligger længere væk fra ansøgningerne og hvor resuspenderet materiale

sedimenterer, ligger de højeste gennemsnitsværdier på op til ca. 1 g O

/d.

Det beregnede maksimale iltforbrug viser, at der meget lokalt i områder længere

væk fra ansøgningsområderne kan være et iltbrug på op til ca. 10 g O

/d. Det

Side 19 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

maksimale beregnede iltforbrug vil dog typisk forekomme kortvarigt og aftage i lø-

bet af nogle dage efter, at sedimentationen af resuspenderet materiale er sket og i

takt med, at det organiske materiale nedbrydes eller evt. resuspenderes på ny.

Sidstnævnte vil særligt gøre sig gældende for den sedimentation, der sker i lavvan-

dede områder, som i højere grad kan eksponeres for kraftige strømforhold og bøl-

ger.

Figur 12. Beregnet gennemsnitligt iltforbrug (g O

/d) ved nedbrydning af akkumulerede

muslingefækalier på havbunden i henholdsvis Kås Bredning og Salling Sund (venstre) samt

Skive Fjord og Løgstør Bredning (højre).

Figur 13. Beregnet maksimale iltforbrug (g O

/d) ved nedbrydning af akkumulerede

muslingefækalier på havbunden i henholdsvis Kås Bredning og Salling Sund (venstre) samt

Skive Fjord og Løgstør Bredning (højre).

Side 20 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Iltreduktion i vandsøjlen

Den beregnede gennemsnitlige og maksimale reduktion af iltkoncentration i vand-

søjlen forårsaget af muslingefækaliernes iltforbrug for alle år og måneder i et bund-

lag på 10 cm fremgår af henholdsvis

Figur 14

Figur 15

Den gennemsnitlige reduktion i iltkoncentration i vandsøjlen varierer mellem 0,01

og 1 mg O

/l indenfor de enkelte ansøgte produktionsområder med de højeste

værdier i ansøgningerne i Skive Fjord. Enkelte ekstremværdier ligger på mellem 1-

2 mg O

/l. Udenfor de ansøgte produktionsområder ligger den beregnede gennem-

snitlige reduktion i iltkoncentration i vandsøjlen generelt på under 0,01 mg O

/l.

Den beregnede maksimale reduktion i iltkoncentration i vandsøjlen viser, at der

meget lokalt i områder indenfor nogle af ansøgningsområderne og i de mest ud-

satte sedimentationsområder længere væk og kortvarigt (få dage) kan forekomme

koncentrationsændringer i vandsøjlen på op til 1-5 mg O

/l med enkelte ekstrem-

værdier, der ligger over det. Enkelte ekstremværdier findes i enkelte net celler (på

100x100 m), og disse værdier skal tages med et forbehold, da det kan skyldes be-

grænsninger i forhold til den rumlige opløsning i modellen.

Det skal pointeres, at der i overslagsberegningerne for reduktion af ilt i vandsøjlen

ikke er taget højde for, at bundvand fra områder med reduceret iltkoncentration kan

brede sig til områder udenfor anlæggene og påvirke iltforholdene her. At belyse så-

danne interaktioner kræver, at man anvender en dynamisk iltmodel, der er koblet til

både hydrauliske og biogeokemiske processer i vandsøjlen og sedimentet sva-

rende til den modellering, som er foretaget som del af grundlaget for vandområde-

planerne 2021-2027 (Erichsen & Birkeland 2020

). Det skal endvidere pointeres, at

generel reduceret sedimentation som følge af anlæggene og dermed reduceret ilt-

forbrug udenfor anlæggene heller ikke er medtaget.

Erichsen AC and Birkeland M 2020. Development of Mechanistic Models. Mechanistic Model for Lim-

fjorden. Biogeochemical model documentation. DHI report (project no. 11822245)

Side 21 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Figur 14. Beregnet gennemsnitligt iltsvind forårsaget af iltbrug af akkumulerede muslingefæ-

kalier på havbunden (som g O

/dag). Venstre: Kås Bredning og Salling Sund. Højre:

Skive Fjord og Løgstør Bredning.

Figur 15. Beregnet makismalt iltsvind forårsaget af iltbrug af akkumulerede muslingefækalier

på havbunden (som g O

/d). Venstre: Kås Bredning og Salling Sund. Højre: Skive Fjord

og Løgstør Bredning.

Diskussion

En række antagelser ligger til grund for modelberegningerne. Det har ikke været

muligt indenfor rammerne af dette projekt at teste de enkelte antagelser ved hjælp

af supplerende modelberegninger og belyse, hvilken betydning en given usikker-

hed eller variation vil kunne have for modelresultaterne. I stedet er der nedenfor i

Side 22 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Tabel 4

angivet en vurdering af betydningen af hver antagelse for det endelige re-

sultat. Antagelsernes betydning for resultatet er vurderet separat for henholdsvis

resultater for spredningsberegninger specifikt i forhold til mængden (som g C/m

)

af akkumuleret organisk materiale på havbunden og for det beregnede resulte-

rende iltforbrug og fald i koncentrationen af ilt i bundvandet. Antagelserne vurderes

som konservative, hvis de beregnede værdier for det akkumulerede organiske ma-

teriale eller iltforbruget vurderes at være større end det kan forventes i virkelighe-

den og omvendt for optimistiske antagelser.

Tabel 4. Vurdering af betydningen at de tilgrundliggende antagelser for resultaterne fra mo-

delberegningerne. De enkelte antagelser er vurderet som værende konservativ (worst-case,

angivet med ”+”), ikke-konservativ (optimistisk – angivet med ”-”) eller neutral (angivet med

”0”).

Antagelser

Ingen immobilisering/diagenese af org. stof i sediment

Én nedbrydningsrate for al org. stof

Synkehastighed for ”hele” fækalier, ingen nedbrydning

Alle partikler frigivet i overflade for anlæg i vandsøjlen

Resuspension sker momentant ved tærskelværdi

Iltsvindsrater ved strøm på 3 cm s-1 og 10 cm dybde

Effekt af filtration på sedimentation ikke medtaget

Iltsvind ved tilstrømmende vand med iltmætning

Konservativ

ift. spredning?

Konservativ ift.

iltforbrug?

0/-

Generelt er der anvendt konstante værdier for parametre som f.eks. nedbrydnings-

raten af organisk stof, synkehastigheden af muslingefækalierne, og tærskelværdi

for resuspension af sedimenteret organisk materiale. I virkeligheden er disse vær-

dier afhængig af en række faktorer, som ændrer sig over tid og sted og ofte vil

være bedre repræsenteret af en statistisk fordeling eller en mekanistisk beskri-

velse, der beskriver en kausal sammenhæng. Derudover har vi ignoreret tempera-

turafhængighed af nedbrydningsprocessen, processer der ituslår muslingefækali-

erne inden de når havbunden, og dermed giver en langsommere synkehastighed,

muslingers og øvrige organismers filtration af organiske materiale som vil kunne

påvirke den samlede sedimentationsrate osv. Vi har heller ikke inddraget det for-

hold, at naturlige muslingebanker også genererer fækalier, der kan resuspenderes

og at disse banker kan have tætheder af samme størrelsesorden som kulturban-

ker. Det har ikke indenfor projektet været muligt at estimere effekten heraf.

Overordnet er den samlede vurderingen, at resultaterne fra modelberegningerne er

konservative, dvs. at de beregnede værdier for niveauerne for akkumuleret orga-

nisk materiale på havbunden og niveauerne for iltforbrug og iltsvind generelt ligger

højere end de faktiske niveauer. Hvor meget højere er det ikke muligt at sige noget

Side 23 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

om. Til gengæld vurderes den arealmæssige udstrækning af de berørte områder at

være relativt optimistisk, dvs. mindre end hvad de rent faktisk forventes at være.

Den anvendte produktionsrate af fækalier pr kg muslinger på 0,4 g C/kg vådvægt/d

svarer til en sedimentationsrate af fækalier på 3 g C/m

/d for et SmartFarm anlæg

med maksimal biomasse. Under et lineanlæg er sedimentationsraten ca. 0,8 g

C/m

/d, bortset fra i særligt produktive områder som Skive Fjord, hvor sedimentati-

onsraten er 1,2 g C/m

/d for et lineanlæg med maksimal biomasse (

Tabel 2

I Tabel 5 er værdier for den naturlige sedimentationsrate målt i forskellige tidligere

studier i Limfjorden samlet. Værdierne varierer mellem 0,13 og 4,18 g C/m

/d, hø-

jest i Risgårde Bredning, Kås Bredning og Løgstør Bredning, og lavest i Skive

Fjord. Data fra ældre studier, som repræsenterer gennemsnitsværdier for flere sta-

tioner, ligger på niveau med værdier for Skive Fjord i nyere studier. Det er ikke me-

ningsfuldt at sammenligne målte naturlige sedimentationsrater med de anvendte

sedimentationsrater fra muslingeproduktionen en-til-en. Dette skyldes, at mens det

organiske materiale fra muslingeproduktionen er ”nyt” materiale med en høj andel

af labilt, og dermed let-nedbrydeligt, organisk kulstof, så vil det ”naturlige” organi-

ske materiale i nogle af de målinger, der er foretaget, kunne indeholde ”gammelt”

materiale, som stammer fra organisk materiale der løbende er blevet resuspende-

ret, og som må forventes at indeholde en mindre andel af labilt kulstof. Det er ikke

muligt at vurdere forholdet mellem ”nyt” og ”gammelt” organisk kulstof repræsente-

ret i værdierne for sedimentationsrater i Tabel 5.

Et estimat af den del af den naturlige sedimentation, der kan udgøres af ”nyt” labilt

kulstof i form af sedimenteret fytoplankton, kan vurderes ud fra simulerede koncen-

trationer af fytoplankton for perioden 2010-2016. Niveauet for sommerhalvåret lig-

ger på et middel på ca. 0,05, 0,1 og 0,3 mg C/l for henholdsvis Kås Bredning, Løg-

stør Bredning og Skive Fjord. Med en antagelse om en relativ høj gennemsnitlig

synkehastighed på 1 m/d (Mao et al 2021

) svarer det til sedimentationsrater på

henholdsvis 0,05, 0,1 og 0,3 g C/m

/d.

Mao Y, Li X, Zhang G, Liao Y, Qian G and Sun J 2021. Sinking Rate and Community Structures of

Autumn Phytoplankton Responses to Mesoscale Physical Processes in the Western South China Sea.

Frontiers in Microbiology 12:777473. doi: 10.3389/fmicb.2021.777473

Side 24 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Tabel 5. Tidligere studier af den naturlige sedimentationsrate (i g C/m

/d) for for-

skellige steder i Limfjorden.

En sedimentationsrate af naturligt kulstof fra fytoplankton på 0,3 g C/m

/d, og un-

der antagelse af en nedbrydningsrate på 0,05 per dag som anvendt for muslinge-

fækalier, vil give en akkumuleret mængde organisk kulstof fra fytoplankton på 5 g

C/m

, når der er opnået balance mellem sedimentation og nedbrydning.

Ser man på de tilsvarende værdier for simuleret detritus kulstof (partikulært dødt

organisk materiale) udtrukket fra Limfjordsmodellen for de samme 3 områder, så er

billedet noget anderledes. Her er de tilsvarende sedimentationsrater på henholds-

vis 0,9, 0,5 og 0,2 g C/m

/d for Kås Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord

(gennemsnit for alle år), hvis der anvendes samme antagelse om synkehastighed

på 1 m/d. For Skive Fjord er det estimerede bidrag af kulstof til den samlede sedi-

mentation fra detritus i samme størrelsesorden som bidraget fra fytoplankton, dvs.

en akkumuleret mængde organisk kulstof fra detritus på ca. 5 C/m

, mens bidraget

af kulstof fra detritus i Kås Bredning er ca. 20 gange større end bidraget fra fy-

toplankton.

De høje simulerede detritus niveauer i Kås Bredning og Løgstør Bredning er for-

modentlig styret af resuspensionshændelser, særlige i efterårsmånederne og vin-

termånederne, og de høje niveauer ses også af de målte naturlige sedimentations-

rater i de samme områder (Tabel 5). Det er derfor sandsynligt, at de høje sedimen-

tationsrater i de områder primært repræsenterer ”gammelt” organisk kulstof, som til

Side 25 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

stadighed resuspenderes, og kun undergår en relativt langsommere nedbrydning. I

Skive Fjord er resuspensionen derimod meget begrænset pga. dens beskyttede

beliggenhed, og den simulerede gennemsnitlige årlige detrituskoncentration er her

i samme størrelsesorden, som den simulerede gennemsnitlige fytoplankton-kon-

centration i sommerhalvåret. Skive Fjord er samtidig et af de steder i Limfjorden,

der har den højeste fytoplankton-koncentration, og dermed er forholdene i Skive

Fjord et godt og konservativt bud på en beregnet naturlig baggrund af en sedimen-

tationsrate af organisk kulstof, som samlet giver en forventet akkumuleret sedimen-

tation på ca. 10 g C/m

fra fytoplankton og detritus, og som kan sammenlignes til-

nærmelsesvis en-til-en med den akkumulerede mængde organisk kulstof fra

muslingefækalier under muslingeproduktionsanlæggene.

Figur 16

er vist en teoretisk beregning af den resulterende mængde akkumuleret

sedimenteret organisk kulstof fra henholdsvis SmartFarm, lineanlæg og den natur-

lige baggrundssedimentation fra fytoplankton og detritus i Skive Fjord. Den akku-

mulerede mængde organisk kulstof under SmartFarm og under lineanlæg er hen-

holdsvis ca. 5 og 2 gange den estimerede naturlige baggrund.

Det skal understreges, at den her anvendte naturlige baggrundssedimentation er et

estimat, og forhold som f.eks. græsning fra muslinger, østers og andre organismer

ikke indgår i vurderingen, ligesom der kan være forskel i nedbrydningsrater af de

forskellige typer organiske materialer. Der er heller ikke i estimatet taget højde for

produktion af fækalier fra naturlige muslingebestande. Figur 16 skal endvidere ses

som effekter på bunden og der er ikke vurderet betydning for f.eks. lysforholdene

omkring ålegræs.

Figur 16. En teoretisk beregning af den resulterende mængde akkumuleret sedimenteret or-

ganisk kulstof fra henholdsvis SmartFarm, lineanlæg og den naturlige netto sedimentation

fra fytoplankton og detritus i Skive Fjord.

Side 26 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Iltforbrug og iltkoncentration i bundvandet

De naturlige sedimentationsrater i Limfjorden varierer over årstiden og i forskellige

områder af Limfjorden med deraf varierende iltforbrug i sedimentet. Som beskrevet

i tabel 5 er der dokumenteret naturlige sedimentationsrater på mellem 0,16-4,18 g

C/m

/d, som giver en akkumuleret mængde organisk kulstof i sedimentet på mel-

lem 2,7-69 g C/m

under antagelse af en konstant nedbrydningsrate af organisk

kulstof på 5,5% per dag. Givet denne nedbrydningsrate, og en respirationskoeffici-

ent på 1 mol O

til 1 mol CO

, vil det daglige iltforbrug udelukkende på grund af

den naturlig sedimentation være på 0,19-5,08 g O

/d. Bemærk, at de højeste

værdier for iltforbrug forudsætter, at de højest målte naturlige sedimentationsrater

(i Tabel 5) er repræsentative for en løbende tilførsel af "nyt" organisk kulstof til hav-

bunden. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet. Det er sandsynligt, at de højeste

målte sedimentationsrater i centrale dele af Limfjorden er udtryk for gentagne resu-

spensionshændelser og dermed vil de faktiske akkumulerede mængder kulstof, og

det deraf følgende iltforbrug, være lavere.

Iltforbruget ved nedbrydning af sedimenterede muslingefækalier direkte under de

enkelte anlæg i ansøgningsområderne i områder med ingen eller meget lidt resu-

spension, såsom Skive Fjord, vil ligge på maksimalt ca. 3,2-4,2 g O

/d, og ilt-

forbruget falder til <1 g O

/d indenfor 200 m fra det enkelte anlæg. Omkring an-

læg med højere grad af resuspension, f.eks. i Kås Bredning eller Dråby Vig, varie-

rer det maksimale iltforbrug fra 0,25-5,2 g O

/d direkte under anlæggene, hvor

iltforbruget falder til 0,42-1,82 i 200 m afstand og <1,1 g O

/d 500 m væk. Det

højeste iltforbrug er beregnet direkte under anlægget i ansøgningsområdet i Lysen

Bredning, hvor de gennemsnitlige maksimumværdier er beregnet til 8,22 g

/d.

Et estimat af størrelsen af iltreduktion i bundvandet som resultat af iltforbruget i se-

dimentet kræver, at der tages hensyn til vandskiftet. Ved hjælp af en meget enkel

fremgangsmåde, hvor det antages, at det påvirkede vandvolumen ved bunden er

begrænset til de nederste 10 cm af vandsøjlen, og en strømhastighed på 3 cm/sek

under konstante strømforhold, kan det daglige iltreduktionsrater beregnes pr. m

De naturlige sedimentationsrater giver således en beregnet iltreduktion på 0,1-1,0

mg/l i bundvandet. Den gennemsnitlige maksimale iltreduktion indenfor ansøg-

ningsområderne, der ligger i Skive Fjord, kan tilsvarende beregnes til 0,4-0,72

mg/l. Iltreduktionen er ubetydelig udenfor ansøgningsområderne. Iltreduktionen in-

denfor ansøgningsområder i Kås og Dråby Vig er beregnet til 0,4-0,83 mg/l, og

<0,1-0,3 mg/l i en afstand på 200 m fra ansøgningsområderne. Beregninger af de

maksimale værdier for reducerede iltkoncentrationer kan ske indenfor enkelte an-

søgninger om produktionsområder samt i kortere perioder meget lokalt i områder

Side 27 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

udenfor, hvor der kan ske en særlige høj sedimentation efter en resuspensions-

hændelse. Resuspensionshændelser er normalt forbundet med nedbrydning af

lagdelingen og dermed tilførsel af iltrigt vand.

Disse skøn indikerer, at iltreduktionen i bundvandet udenfor produktionsområderne

generelt vil være vanskelig at skelne fra den iltreduktion, der skyldes den naturlige

sedimentation af organisk kulstof. Indenfor de ansøgte produktionsområder vil gra-

den af reducerede iltforhold afhænge af de lokale forhold, og i områder med natur-

ligt høje naturlige iltreduktioner kan der i beregningerne potentielt opstå lokalt ilt-

svind under produktionsanlæggene. Det skal imidlertid bemærkes, at denne tolk-

ning baserer sig på en gennemsnitlig strømhastighed på 3 cm/sek og en kun 10

cm høj vandsøjle. Det er begge meget konservative antagelser. Det skal endvidere

understreges, at disse estimater ikke inkluderer den reducerede sedimentation af

kulstof som følge af muslingernes filtration, som opdrætsanlægget vil give anled-

ning til både udenfor og indenfor det ansøgte produktionsområde. Der er heller

ikke taget højde for kumulerede iltreduktioner som følge af iltkoncentrationen i det

tilstrømmende vand. For at kunne estimere den samlede iltdynamik kræves en

komplet økologisk model.

Reducerede iltforhold indenfor de ansøgte produktionsområder vil kun kunne have

en biologisk betydning, hvis området i forvejen er påvirket af iltsvind, dvs. i situatio-

ner hvor iltforholdene er tæt på, eller lavere end, den kritiske grænse på 4 mg O

/l.

Forslag til kriterier for vurdering af ansøgninger

DTU Aqua foreslår, at der på det nuværende vidensgrundlag herunder begræns-

ningerne i nærværende analyse kan opstilles kriterier for gruppering af ansøgnin-

ger om opdrætsanlæg (langline og SmartFarm) samt kulturbanker i relation til po-

tentiel miljøpåvirkning, der efterfølgende kan indgå i en vurdering af ansøgningen.

1. Ansøgninger der overlapper med ålegræssets målsatte dybdegrænse for

vandplanperiode 2016-21, og/eller hvor dele af det ansøgte område ligger

med en afstand på mindre end 100 m. Generelt viser modelberegningerne,

at den primære sedimentation sker indenfor en afstand af 100 m fra det

enkelte opdrætsanlæg i områder, hvor der ikke sker resuspension af be-

tydning, f.eks. i Skive Fjord. I områder med betydelig resuspension - som i

Kås Bredning, Sallingsund og Løgstør Bredning - sker sedimentationen af

resuspenderet organisk materiale primært i de dybere områder udenfor

ålegræssets dybdegrænse. I områder, der ligger indenfor dybdegrænsen,

er den gennemsnitlige akkumulerede sedimentation generelt væsentlig la-

vere end den naturlige baggrund.

Side 28 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

2. Ansøgninger, der overlapper med ålegræssets målsatte dybdegrænse for

vandplanperiode 2022-27, og/eller hvor del dele af ansøgningsområdet lig-

ger indenfor en afstand af 100 m. Begrundelse som ovenfor.

3. Ansøgninger, der ligger indenfor en afstand til et Natura 2000-område eller

et rev, hvor spredningsforholdene er af en sådan karakter, at sedimenta-

tion af resuspenderet materiale vurderes at kunne give anledning til akku-

mulering af muslingefækalier indenfor Natura 2000-området eller et udpe-

get rev, der overstiger en gennemsnitlig akkumuleret sedimentation sva-

rende til den naturlige baggrund. Det er ikke muligt at angive et generelt

kriterie for den afstand til et Natura 2000-område og/eller et udpeget rev,

hvor sedimentation af organisk stof ikke overstiger den naturlige baggrund.

Det afhænger af de lokale forhold, herunder især omfanget af den naturlige

resuspension. Det må derfor baseres på konkret vurdering i hvert tilfælde.

For at operationalisere sagsbehandling vil DTU Aqua foreslå at tage ud-

gangspunkt i, om et enkelte anlæg kan give en øget gennemsnitlig akku-

muleret sedimentation på 10 g C/m

eller mere i et Natura 2000-område.

4. Ansøgninger, hvor resuspension fra det enkelte anlæg kan give en øget

gennemsnitlig akkumuleret sedimentation på 10 g C/m

eller mere i en af-

stand på mere end 100 m fra anlægget. Kriteriet svarer til den forventede

akkumulerede naturlige sedimentation af nyligt produceret fytoplankton og

dødt organisk materiale (detritus) i vandsøjlen. Områder med høj og genta-

gen resuspension af allerede sedimenteret organisk kulstof kan give anled-

ning til øget sedimentation i de dele af områderne, hvor sedimentationsfor-

holdene er gode. Kriteriet på 10 g C/m

er et gennemsnit, og områder i

Limfjorden vil være meget forskellige mht. den naturlige mængde akkumu-

leret organisk materiale pga. vedvarende resuspensions- og sedimentati-

onsprocesser.

Da analysen ikke tager højde for kumulerede effekter med eksisterende anlæg og

da der i nogle områder er en del ansøgninger, hvor der er flere allerede eksiste-

rende anlæg, kan der inddrages en kvalitativ vurdering af potentielle kumulative ef-

fekter.

Der er ikke medtaget kriterier for beregnede iltkoncentrationer. Det vurderes at de

beregnede reduktioner i iltkoncentrationen ikke er tilstrækkelig præcise til at godt-

gøre overskridelser af et fastsat kriterie. Dertil kræves en fuldt mekanistisk model,

der både tager højde for de hydrauliske forhold og de komplekse biogeokemiske

processer i vand og sediment, og som sammen har betydning for ændringer i ilt-

koncentrationer i bundvandet.

Forslag til vurderingskriterier er samlet i Tabel 6 og Tabel 7 for henholdsvis ansøg-

ninger om opdrætsanlæg og ansøgninger om kulturbanker.

Side 29 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Tabel 6. Vurderingskriterier for ansøgninger om opdrætsanlæg – enten SmartFarm (SF) eller langline anlæg (LA). Angivne kriterier er afstand til

ålegræssets dybdegrænse mellem god og moderat økologisk tilstand som defineret i vandplanperiode 2 (2016-21) og 3 (2022-27) og afstand til

beskyttede områder. Desuden er angivet for hvilke ansøgninger mængden af akkumuleret organisk materiale som middel overstiger 10 g C/m

>100 m fra opdrætsanlægget samt i parentes hvor mange hektar, der påvirkes af overskridelsen. Maksimal akkumulering i enkeltstående hændelser

er angivet for overskridelse af 10 g C/m

. Potentielt kumulative effekter er angivet for anlæg ansøgt i områder med i forvejen stor koncentration af

opdrætsanlæg.

Løbe-

nr.

372

373

374

375

385

426

427

443

444

445

446

458

493

494

495

93-1

193

Anlæg

type

LA>SM

Afstand dyb-

degrænse

god/moderat

2016-21 (m)

162

291

194

219

141

130

Afstand dyb-

degrænse

god/moderat

2022-27 (m)

162

291

194

219

-96

-408

Afstand til

Natura

2000 (m)

1416

1940

6103

6834

5166

4358

1135

4621

5272

1534

7831

1501

569

418

1416

11579

251

Akkumuleret C >100 m fra an-

Potentielt

Afstand læg over 10 g C/m

og påvir-

kumulative

ket areal (ha)

til rev

effekter

(m)

Maks

Middel

5791

5813

10730

9828

8474

7283

9608

9839

10730

4506

8387

4609

9443

8338

6923

17513

2684

x (1)

Tabel 7. Vurderingskriterier for ansøgninger om kulturbanker. Angivne kriterier er afstand til ålegræssets dybdegrænse mellem god og moderat

økologisk tilstand som defineret i vandplanperiode 2 (2016-21) og 3 (2022-27) og afstand til beskyttede områder. Desuden er angivet for hvilke

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

ansøgninger mængden af akkumuleret organisk materiale som middel overstiger hhv. 5 og 10 g C/m

>100 m fra kulturbanken samt i parentes hvor

mange hektar, der påvirkes af overskridelsen. Maksimal akkumulering i enkeltstående hændelser er angivet for overskridelse af hhv. 10 og 40 g

C/m

. Potentielt kumulative effekter er angivet for anlæg ansøgt i områder med i forvejen stor koncentration af opdrætsanlæg. Der er kun modelleret

akkumulering af organisk materiale for to ansøgninger K455 og K472.

Løbe-nr.

Afstand til

Afstand til dyb-

Afstand til Afstand

dybdegrænse

degrænse

Natura

til rev

god/moderat

2000 (m)

(m)

2016-21 (m)

2022-27 (m)

157

207

381

862

692

540

131

150

-54

-1861

-1851

-121

-41

-176

-160

-549

8039

2021

1944

1843

2627

1943

2485

430

955

773

600

4817

3720

2691

391

1838

1763

3120

9647

3099

3023

4174

2633

4060

2490

772

1146

999

877

7746

6832

6923

9246

2943

2874

3217

Akkumuleret C >100 m fra anlæg (g

C/m

) og påvirket areal (ha)

Middel

Maks

Potentiale

for kumula-

tive effekter?

K356

K386 - banke 1

K387 - banke 2

K428 - banke 1

K429 - banke 2

K430 - banke 1

K431 - banke 2

K433 - banke 1

K434 - banke 2

K435 - banke 1

K436- banke 2

K447

K452

K453

K455

K460

K461

K465

x (3)

Side 31 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

K466

K469

K470

K471

K472

K477

K478

K481

221

583

415

358

633

100

-532

-711

-598

187

248

3067

1793

1548

242

2194

2968

6211

3069

3896

3674

2181

2353

5898

5103

12864

Side 32 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Bilag 1 – Placering af ansøgninger på kort

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Bilag 2 – Placering af ansøgninger i forhold til beskyttet natur

Nedenstående tabeller omfatter alle ansøgninger om nye kulturbanker, nye opdrætsanlæg, samt om

ændringer af eksisterende opdrætsanlæg til SmartFarm.

Nedenfor er forklaring på de enkelt kolonneoverskrifter

Kolonneoverskrift

Løbe-nr

Anlæg type

Art

Areal iht ansøgn. (ha)

Areal iht koordinater (ha)

Center- koordinat (grader N)

Center-koordinat (grader Ø)

Afstand til dybdegrænse GOD/MODERAT

2016-21 (m)

Afstand til dybdegrænse GOD/-MODE-

RAT 2022-27 (m)

Afstand til NATURA-2000 (m)

Afstand til "Rev" (m)

Dybde ansøgning (m)

Dybde middel (m)

Dybde min (m)

Dybde max (m)

Antal dage med ilt < 4 mg/l - middel

Forklaring

Løbenummer iht til ansøgning

Smartfarm (SF), Lineanlæg (LA), Kulturbanke (KB)*

Blåmusling (BM), Østers (ØS)

Areal af anlæg iht til ansægning

Areal af anlæg baseret på hjørnekoordinater angivet i

ansøgning (proj: UTM 32 WGS84)

Center-koordinat beregnet ud fra angivne hjørnekoor-

dinater i ansøgning

Center-koordinat beregnet ud fra angivne hjørnekoor-

dinater i ansøgning

Afstand til Ålegræssets dybdegrænse GOD/MODE-

RAT jvf Vandplanerne 2016-2021**

Afstand til Ålegræssets dybdegrænse GOD/MODE-

RAT jvf Vandplanerne 2022-2027 (pt i Høring)**

Afstand til nærmeste Natura2000 område (jvf

www.miljoegis.mim.dk)

Afstand til nærmeste stenrev eller biogene rev (jvf

www.miljoegis.mim.dk)

Dybde angivet i ansøgningen

Middeldybde beregnet ud fra dybdedata

Minimumsdybde beregnet ud fra dybdedata

Maximumsdybde beregnet ud fra dybdedata

Antal dage per år med iltkoncentration ved bunden

mindre end 4 mg/l. Baseret på DHI’s vandplansmodel

for Limfjorden. Gennemsnit for 7 års periode.

* En enkelt ansøgning er angivet med OA (=opdrætsanlæg jvf ansøngningen). Det fremgår ikke af an-

søgningen hvilken types

**Bemærk at afstanden til ålegræssets dybdegrænser er den mindste afstand fra ansøgningsområdet

til dybdegrænsen. Hvis værdien er ”0” betyder det at ansøgningsområdet et eller andet sted overlap-

per (=krydser ind over) dybdegrænsen. Hvis værdien er negativ, betyder det at hele ansøgningsområ-

det ligger ”inden for” dybdegrænsen, - dvs. på lavere vand, med en mindste afstand til dybdegrænsen

angivet ved den negative værdi.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Bilag 3 – Modelberegnede akkumulerede muslingefækalier

Løgstør/Skive Middel - Med resupension.

2014 Maj – middel:

2015 Maj – middel

2016 Maj – middel:

2014 Okt – middel

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

2015 Okt – middel:

2016 Okt – middel

Løgstør/Skive MAX – Med resuspension.

2014 Maj – max:

2015 Maj – max:

2016 Maj – max:

2014 Okt – max:

Side 38 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

2015 Okt – max:

2016 Okt – max:

Kås – middel – Med resuspension.

2014 Maj – middel:

2015 Maj – middel:

2016 Maj – middel:

2014 Okt – middel:

Side 39 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

2015 Okt – middel:

2016 Okt – middel:

Kås – MAX – Med resuspension.

2014 Maj – max:

2015 Maj – max:

2016 Maj – max:

2014 Okt – max:

Side 40 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

2015 Okt – max:

2016 Okt – max:

Side 41 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Bilag 4 – Beregninger af iltforbrug og iltreduktion i vandsøjlen

Iltforbrug (g O

/d) og iltsvind (mg O

/l) beregnet ud fra simulerede kumulerede

musling fækalier (Bilag 3).

Middel iltforbrug, g O

/d (alle år/sæsoner) i Kås Bredning, og Salling Sund:

Side 42 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Middel-iltforbrug, g O

/d (alle år/sæsoner) i Skive Fjord:

Maksimum-iltforbrug, g O

/d (alle år/sæsoner) i Kås Bredning, og Salling Sund:

Side 43 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Maksimum-iltforbrug, g O

/d (alle år/sæsoner) i Skive Fjord:

Middel-iltsvind, mg O

/l (alle år/sæsoner) i Kås Bredning og Salling Sund:

Side 44 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Middel-iltsvind, mg O

/l (alle år/sæsoner) i Skive Fjord:

Maksimum-iltsvind, mg O

/l (alle år/sæsoner) i Kås Bredning og Salling Sund:

Side 45 af 46

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i perioden fra 2000–2023

Maksimum-iltsvind, mg-O

/l (alle år/sæsoner) i Skive Fjord:

Side 46 af 46