Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2712133_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3059
Den 22. maj 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 401 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvor meget N der hidtil reelt er fjernet fra danske muslinge- og østersopdræt i
perioden fra 2000–2023, og hvor meget lokal forurening der er skabt under anlæggene i form af
muslingefækalier?”
Svar
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra DTU Aqua, som har oplyst
følgende:
”DTU Aqua har indsamlet data fra Fiskeristyrelsens akvakulturstatistik for perioden 2005-2021. Det er
kun for denne periode, der er data til rådighed på Fiskeristyrelsens hjemmeside og DTU Aqua henviser
til
hjemmesiden
vedrørende
kvaliteten
af
akvakultur
dataindsamlingen
www.fiskeristyrelsen.dk/fiskeristatistik/akvakulturstatistik#c82856.
Ved at summere fra statistikken
kan det beregnes, at der er fraført i alt 42.751 tons muslinger i perioden 2005-2021. I henhold til en nylig
artikel med data fra Østersøområdet varierer indholdet af N i hele muslinger mellem 0,8- 1,6% af den
totale vådvægt af kød og skaller. Ved at anvende et gennemsnit på 1,2% kan det beregnes, at der i
perioden er fjernet i størrelsesordenen 513 tons N gennem muslingeopdræt. Der har i perioden ikke
været østersopdræt af et omfang, der vil bidrage betydende til N-fjernelsen.
Da der ikke fodres i muslingeopdræt, kan der ikke være tale om forurening under anlæggene. Den
organiske berigelse under anlæggene sammenlignet med udenfor kan ikke beregnes i eksakte termer og
på en måde, der med de nuværende modelværktøjer, DTU Aqua har til rådighed, vil give retvisende
resultater. Ligeledes vil det være svært at beregne den reducerede sedimentation af organisk berigelse
uden for anlæggene som følge af muslingeopdræt. Det er endvidere særdeles tvivlsomt, om der kan
tilvejebringes et materiale, der kan kvantificere mængden af sedimenteret materiale i perioden 2000-
2023 og dets spredning givet bl.a. den store variation mellem år og anlæg. For sedimentering og
./.
spredning af fækalier fra opdrætsanlæg vil DTU Aqua henvise til et nyligt notat af 28. april 2022 om
spredning af fækalier under muslingeopdræt udarbejdet af DTU Aqua (bilag 11). ”
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk