Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3059
Den 22. maj 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 400 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 400 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oversende en skematisk oversigt over tilskudsmidler, der er givet i perioden 2000-2023
til forsøg med muslinge- og østersopdræt som kvælstofvirkemiddel eller med andre begrundelser
(eksempelvis udstyrsafprøvning), og oplyse, hvilke aktører der er givet midler til?”
Svar
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fiskeristyrelsen, som har oplyst
følgende:
”I perioden 2000-2023 har der været tre programmer med tilskudsmidler:
2000-2006: EU’s finansielle instrument for Udvikling af Fiskeriet (FIUF)
2007-2013: Den Europæiske Fiskerifond (EFF)
2014-2020: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)
For perioden 2000-2013 har det ikke været muligt at søge oplysninger frem inden for tidsrammen, da
der ikke er digitale data på dette detaljeringsniveau. Oplysninger for denne periode skal findes manuelt
i 213 projektrapporter fra perioden.
I perioden 2014-2021 er projekter om muslinge- og østersopdræt finansieret under følgende tre EHFF
ordninger:
Ordning
Fiskeri, natur og miljø
Fællesindsatser Akvakultur
Investeringer Akvakultur
./.
Medfinansierings beløb
6,2 mio. kr.
9,5 mio. kr.
11,4 mio. kr.
Under de tre ordninger har der samlet været 16 projekter, som omhandler muslinge- og østersopdræt.
Projekterne er oplistet i vedlagte oversigt (bilag 9). Aktørerne er noteret som ”støttemodtager” i bilag 9,
kolonne H og består bl.a. af universiteter og virksomheder.”
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K