Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2696456_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. april 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 394 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 29. marts 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Abildgaard (K).
Spørgsmål nr. 394 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at de nye forhøjede gebyrtakster på avls- og omsætnings-
kontrollen af planter vil have på plantningen af skov? Eksempelvis stiger årsregistreringsgebyret med
knap 5.000 kr. Der henvises til nyheden ”Nye gebyrtakster for avls- og omsætningskontrollen”, Land-
brugsstyrelsen, den 22. december 2022.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Landbrugsstyrelsen varetager opgaver inden for avls- og omsætningskontrollen, som har til formål at
sikre, at danske planter og planteprodukter, der afsættes i EU, overholder de fælles regler på området.
Opgaverne vedrører dels en række tværgående opgaver centralt i styrelsen inden for bl.a. IT-understøt-
telse og udarbejdelse af kontrolinstrukser og dels opgaver med gennemførelse af kontrol ved besøg hos
virksomheder.
Opgaverne finansieres af i alt fire forskellige gebyrer, som opkræves hos virksomheder som f.eks. gart-
nerier, planteskoler, havecentre m.v.
Landbrugsstyrelsen har med virkning fra den 1. januar 2023 hævet to af de fire gebyrer, som finansierer
opgavevaretagelsen. Det drejer sig om det såkaldte registreringsgebyr, som betales én gang årligt af alle
tilmeldte virksomheder på ordningen, samt om et tillægsgebyr pr. time, der betales i forbindelse med
udførelse af kontrollen, såfremt besøget strækker sig ud over den inkluderede tid i basisgebyret.
Forhøjelsen af de omtalte gebyrer skal ses i sammenhæng med, at der over de senere år er oparbejdet
underskud på de to gebyrer. Dette kan bl.a. henføres til, at der er færre, men større virksomheder på
ordningen til at finansiere udgifterne, og at styrelsens opgaver og udgifter ikke falder proportionalt med
reduktionen i tilmeldte virksomheder. Det samlede antal registrerede virksomheder er således faldet
med knap 40 pct. over de seneste 10 år.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om, hvordan ministeren mener, at de forhøjede gebyrtakster på avls- og omsætningskontrollen af planter hænger sammen med ambitionen om mere skov i Danmark
Det fremgår af Budgetvejledningens § 2.3.1-2 om gebyrer, at:
…Væsentlige ubalancer mellem indtægter
og omkostninger på det enkelte gebyrbelagte område skal tilstræbes udlignet over en periode på mak-
simalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning,
der bidrager til at udligne tidligere års ubalance.”
Det betyder, at de to gebyrer skal forhøjes, så der sikres samlet balance på ordningen. Gebyrforhøjel-
serne har til hensigt dels at udligne det bagudrettede underskud på ordningerne og dels sikre fremad-
rettet årlig balance, og Landbrugsstyrelsen vil følge økonomien på de to gebyrer tæt.
Budgetvejledningens balancekrav medfører løbende regulering af gebyrer i Landbrugsstyrelsen. Det kan
eksempelvis nævnes, at balancekravet har givet anledning til en reduktion af flere af gebyrerne inden for
importkontrollen pr. 1. januar 2023, da denne ordning har haft et overskud. Disse gebyrer betales af
importører af bl.a. planter og planteprodukter.
I forhold til gebyrstigningernes konsekvenser for plantningen af ny skov vurderes det, at påvirkningen
vil være minimal. Meromkostningerne, der i gennemsnit beregnes til 5.051,00 kr. pr. virksomhed, må
formodes at blive spredt ud over planteskolernes eller omsætternes pris ved salget af planterne eller
frøene. Omkostningsstigningerne forventes på den baggrund ikke at give store prisstigninger på skovfrø
og -planter, og det forventes derfor ikke at have konsekvenser for plantning af ny skov.”
Jacob Jensen
/
.... . . ..
.. . . ..
Peter Henneberg
2