Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Jr. nr. 2023-3681
Den 26. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 392 (MOF alm. del) stillet 29. marts 2023 efter ønske fra
Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 392
”Tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) tilkendegav ved brev af 9. maj 2022 til spørger, at
Miljøministeriet efter en gennemgang af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse efter
husdyrbrugslovens § 16 c havde konstateret, at det er forholdsvist enkelt at skabe en situation, hvor to
husdyrbrug, der ligger tæt på hindanden, ikke skal godkendes samlet. Ministeren oplyste, at
ministeren havde ”bedt ministeriet fremlægge en løsning på dette problem, så hensigten med
lovgivningen sikres ved næstkommende revision af de gældende regler, hvilket forventes at være i
indeværende år. Ministeriet arbejder derfor i øjeblikket på forskellige løsningsforslag, og
overvejelserne går i retning af at sikre, at der i højere grad lægges vægt på, hvorvidt
husdyrproduktionerne på de to ejendommene er forureningsmæssigt forbundet, og at der dermed sker
en opstramning i forhold til at sikre den hensigt, som det oprindelig var tiltænkt i loven.” Vil
ministeren give en status for arbejdet og tilkendegive ministerens og den nye regerings holdning til at
løse problemet?”
Svar
Det er naturligvis ikke i orden at omgå reglerne, så man som husdyrproducent kan forurene mere og
omgå den miljøbeskyttelse, der er hensigten med loven. Jeg kan oplyse, at regeringen pt. overvejer,
hvad der er den bedste løsning på denne potentielle problemstilling.
Magnus Heunicke
/
Nina Porst
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K