Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-868
Den 9. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 39 (MOF alm. del) stillet 17. januar 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 39
”Miljøstyrelsen har i en årrække givet tilladelse til eksport af restprodukter fra danske
forbrændingsanlæg til Norge og klassificeret dette som nyttiggørelse. Kan ministeren bekræfte at
’nyttiggørelsen’ af det danske restaffald fra forbrænding består af blanding/neutralisering med anden
syreholdigt affald fra Kronos Titan i Frederiksstad, hvorefter det blandede affald efterfølgende
deponeres på øen Langøya i Oslofjorden? Kan ministeren bekræfte, at det syreholdige affald fra
Kronos Titan som alternativ til deponering på Langøya ville kunne genanvendes med en teknologi som
Kronos Titan igennem årtier har brugt på deres andre virksomheder i bl.a. Tyskland, og at den danske
tilladelse til eksport og nyttiggørelse i Norge dermed forhindrer genanvendelse af affaldet i strid med
affaldshierarkiet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Begreberne nyttiggørelse og bortskaffelse af affald er defineret i EU’s affaldsrammedirektiv
(2008/98), der er implementeret i dansk lovgivning via affaldsbekendtgørelsen
1
.
Nyttiggørelse defineres i direktivet som:
”enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte
anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt
funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i
samfundet generelt. […]”
Bortskaffelse defineres i direktivet som:
”enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører
til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. […]”
På Langøya anvendes bl.a. restprodukter fra danske forbrændingsanlæg, herunder
røggasrensningsaffald, til at neutralisere syre fra andet affald, fordi det alkaliske affald har en høj pH-
værdi. Herved undgår man på anlægget i Langøya at bruge dyrebare naturressourcer, som kalksten og
læsket kalk, som ellers ville være blevet brugt til at bl.a. neutralisere syren i anlægget.
På den baggrund har Miljøstyrelsen og de norske miljømyndigheder primært klassificeret
behandlingen af det danske røggasrensningsaffald som nyttiggørelse. Det er ikke afgørende for denne
klassificering, om der muligvis findes andre behandlingsmetoder for den norske affaldssyren uden for
1
BEK nr. 2512 af 10/12/2021
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K