Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2694668_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-2877
Den 22. april 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 377 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. marts 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 377 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren forholde sig til, om Fødevarestyrelsens kontrol af vin importeret fra israelskbesatte om-
råder er tilstrækkelig, da indskærpelser fra Fødevarestyrelsen overfor branchen i henholdsvis 2019 og
2020 ikke ser ud til at have forhindret forkert mærkning af vin importeret fra israelskbesatte områder,
hvis der søges på flere danske vinimportørers webshops?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Kontrol med oprindelsesmærkning, herunder oprindelsesangivelse for fødevarer fra Israel og israelsk
besatte områder, indgår i Fødevarestyrelsens risikobaserede kontrol. Kontrol af området foretages såle-
des ud fra en risikovurdering og på baggrund af anmeldelser. Fødevarestyrelsen har de seneste år mod-
taget to anmeldelser vedrørende oprindelsesangivelse for fødevarer fra Israel og israelsk besatte områ-
der, der vedrørte henholdsvis vin og dadler. Fødestyrelsen har på baggrund af disse anmeldelser foreta-
get kontrol i en række virksomheder. Kontrollerne gav ikke anledning til sanktioner.”
Jeg er naturligvis optaget af, at reglerne om oprindelsesmærkning overholdes. Da overholdelsen af reg-
lerne om oprindelsesmærkning indgår i Fødevarestyrelsens risikobaserede kontrol samt kontrol ved an-
meldelse, og da Fødevarestyrelsen ikke har konstateret særlige udfordringer med regelefterlevelsen på
området, mener jeg, at kontrolindsatsen aktuelt er tilstrækkelig.
Fødevarestyrelsen er blevet bedt om endnu en gang at tage problemstillingen med oprindelsesangivel-
sen for fødevarer fra Israel og israelsk besatte områder op med erhvervet i de relevante fora.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk