Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3482
Den 20. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 365 (MOF alm. del) stillet 24. marts efter ønske fra
Franciska Rosenkilde (ALT).
Spørgsmål nr. 365
”
Kan ministeren oplyse, om Det Nationale Partnerskab For Ren Luft indtil nu har været i stand til at
afgøre, hvorvidt der hos kommunerne er ønsker om yderligere skærpede indsatser over for
forureningen fra brændeovne?”
Svar
Det Nationale Partnerskab For Ren Luft igangsatte i efteråret 2022 en spørgeskemaundersøgelse i
kommunerne med henblik på at afdække eventuelle kommunale ønsker om yderligere skærpede
indsatser mod luftforurening fra brændeovne. 59 kommuner svarede på undersøgelsen på
forvaltningsniveau.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at i 21 af de 59 kommuner havde forvaltningen
ønsker om flere muligheder for at skærpe indsatsen over for brændeovne og andre anlæg til
brændefyring. Det var samtidigt forvaltningernes opfattelse, at der på politisk niveau er samme
efterspørgsel i 10 ud af de 59 responderende kommuner.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K