Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2692182_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. april 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 350 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 23. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 350 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvilke perspektiver ser ministeren i en 3-års forsøgsperiode, hvor afgrødevalget bliver frit mod at land-
mændene til gengæld sår efterafgrøder, hvor der ikke er vintersæd, græs og rækkeafgrøder, som kartofler
eller roer?”
Svar
Efterafgrøder indgår i den nuværende kvælstofregulering som et virkemiddel til at begrænse kvælstof-
tabet fra markerne. I reguleringen er det endvidere muligt at anvende en række alternativer, hvor blandt
andet tidlig såning af en række vinterafgrøder kan erstatte efterafgrøder. Effekterne af virkemidlerne er
fastlagt med et fagligt grundlag fra Aarhus Universitet.
Af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (landbrugsaftalen) fremgår det, at der i forbindelse med
genbesøget af aftalen skal træffes endelig beslutning om gennemførelsen af kvælstofindsatserne, herun-
der en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel, som skal indfases fra 2026. I den nye regule-
ringsmodel er det hensigten, at landbrugeren skal kunne anvende afgrødevalg som et virkemiddel til at
begrænse kvælstofudvaskningen fra markerne. Det vil give landbrugeren fleksibilitet til at vælge de af-
grøder og sædskifter, der passer mest hensigtsmæssigt ind i produktionen. Det vil i den nye regulering
stadig være muligt at anvende efterafgrøder og eksisterende alternativer som virkemidler til at ned-
bringe kvælstoftabet.
I udviklingen af den nye reguleringsmodel vil der indgå erfaringer fra et pilotprojekt i Landbrugsstyrel-
sen om biomasse, hvor udvalgte landbrugere fik mulighed for at opfylde kravene om pligtige efterafgrø-
der og husdyrefterafgrøder i den nuværende regulering ved i stedet at opnå en fastsat biomasseværdi
med udvalgte afgrøder.
Jacob Jensen
/
Morten Ejrnæs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk