Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. april 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 348 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 22. marts 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 348 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere materialet fra Kim Lykke Pedersen, Bønnerup Strand, om nye regler om-
kring et Seltra-panel, der skal være i trawlet, jf. MOF alm. del - bilag 131 og 226?”
Svar
Jeg har forståelse for, at reglerne for Seltra-paneler rammer fiskere med små fartøjer og begrænset mo-
torkraft i Kattegat.
De regler for trawlredskaber, der gælder for Kattegat, er fastsat i EU-lovgivning og nationale regler. EU-
lovgivningen gælder både for de svenske, tyske og danske fiskere, der fisker i Kattegat. Danmark har
ikke mulighed for at dispensere fra reglerne.
Kravet om at anvende særligt selektive redskaber i Kattegat er indført for at beskytte torskebestanden,
der har det meget dårligt. Fartøjer, der deltager i kameraprojektet i Kattegat, er undtaget fra de krav om
særligt selektive redskaber, der i 2020 blev indført for at undgå uønskede bifangster af torsk, da kame-
raerne dokumenterer fiskernes fangster. Kamerafartøjerne kan således anvende de redskaber, som var
lovlige før indførelsen af de skærpede redskabskrav.
Herudover er det for fartøjer under 10 meter generelt tilladt at placere selektionspanelet i den spidse del
af trawlredskabet, således at bagposen kan være kortere.
EU-lovgivningen giver mulighed for at gennemføre videnskabeligt forsøgsfiskeri med andre redskaber
end de tilladte i en tidsbegrænset periode og for et begrænset antal fartøjer. På den baggrund arbejder
DTU Aqua, bl.a. med muligheden for at fiske tunger med mere effektive redskaber i et videnskabeligt
forsøgsfiskeri.
Jeg vil gå videre med at undersøge, om reglerne for de små fiskere kan indrettes bedre på EU-niveau,
samtidig med at vi passer på torsken. Som et første skridt er ministeriets embedsfolk i en proces med at
afklare med Sverige og Tyskland, om de oplever lignende problemer. Når der foreligger en afklaring med
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K