Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2689826_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3255
Den 13. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 335 (MOF alm. del) stillet den 17. marts 2023 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 335
” Hvad har regeringen foretaget sig, og hvad agter regeringen at foretage sig, for at sikre, at dansk
landbrug har adgang til alternativer til pesticider med aktivstofferne nævnt i MOF alm. del –
spørgsmål 332 og 334, og hvad kan ministeren oplyse om alternativerne til hver enkelt af disse
aktivstoffer, og de anvendelser de pt. er godkendte til?”
Svar
Udvikling af alternativer til pesticidaktivstoffer er en opgave for producenterne af sprøjtemidler, men
der findes også en tilskudsordning til fremme af godkendelse alternative sprøjtemidler. Denne
tilskudsordning er et af initiativerne i Sprøjtemiddelstrategi 2022 – 2026 og den administreres af
Miljøstyrelsen. Formålet er at øge udbuddet af alternative sprøjtemidler, der har en bedre sundheds-
eller miljøprofil end de traditionelle syntetiske midler.
Der er ikke lavet en vurdering af alternativer til stofferne nævnt i de to spørgsmål. En sådan vurdering
vil blive udført, hvis der stilles forslag om ikke-fornyelse af stofferne, eller begrænsning i
anvendelsesområderne. En sådan vurdering af alternativer vil indgå i rammenotatet om dansk
holdning til et sådant forslag.
./.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 332 og 334 (MOF alm. del).
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk