Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2689824_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3255
Den 13. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 334 (MOF alm. del) stillet den 17. marts 2023 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 334
” Der er med grundnotatet om aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, jf. MOF alm. del – bilag 199,
derudover lagt op til at Danmark kan stå overfor et forbud eller begrænsninger i anvendelse af
nedenstående aktivstoffer som følge af EFSA’s vurdering. Vil ministeren redegøre - for hvert af
stofferne oplistet nedenfor fra grundnotatet - om regeringen vil dispensere for EU-forbud og -
begrænsninger af hensyn til de erhvervsøkonomiske konsekvenser såfremt en EFSA konklusion
betyder forbud eller begrænsninger af anvendelse af pesticider med disse aktivstoffer i EU? Og vil
ministeren for hvert af aktivstofferne præcisere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, der omtales i
grundnotatet, ved at anvende alternativer til pesticider med disse aktivstoffer, herunder mekaniske
metoder og økologisk produktion?
-
Aclonifen. Anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige afgrøder.
-
Boscalid, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs.
-
Cycloxydim, anvendes til ukrudtsbekæmpelse i en lang række afgrøder.
-
Hymexazol, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme ved bejdsning i forbindelse med
pillering af sukkerroefrø i lukkede industrielle anlæg.
-
Mandipropamid, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland
samt tomater i væksthus.
-
Paclobutrazol, anvendes til vækstregulering og til forøgelse af blomster på potteplanter i
væksthuse.
-
Proquinazid, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn og frøgræs.”
Svar
For stofferne nævnt i nærværende spørgsmål er risikovurderingen i gang, og der er endnu ikke
offentliggjort en konklusion på risikovurderingen. Det vil sige, at det endnu ikke vides om stofferne
kan få fornyet godkendelse.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 332 (MOF alm. del).
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk