Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2702684_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3775
Den 4. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 319 (MOF alm. del) stillet 16. marts efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 319
” I forlængelse af ministerens svar på MOF alm. del – spm. 77, vil ministeren besvare følgende
spørgsmål: - Er ministeren enig i, at ålegræs er den marine rodfæstede bundplante, som forventeligt
naturligt vil have den største dybdeudbredelse sammenlignet med de øvrige havgræsser og de
blomsterplanter (især vandaks), som kan findes i danske kystområder? Og at ålegræsset uden
sammenligning er den mest betydningsfulde rodfæstede marine bundplante både i udbredelse,
potentiel udbredelse og i økologisk betydning for det marine kystmiljø? - Kan ministeren bekræfte, at
ved at inddrage andre blomsterplanter under samlebetegnelsen ”rodfæstede bundplanter”, da
indskrænker man markant den dybde, hvortil ”rodfæstede bundplanter” målsættes sammenlignet med
den hidtidige situation, hvor ålegræs alene var omfattet af vurderingen? Eksempelvis i indre Isefjord,
hvor dybdemålet i Vandområdeplanerne 3 nu er foreslået til 3,8 meter mod 5,1 meter i
Vandområdeplanerne 2. - Er ministeren bekendt med, at en indskrænkning af dybdemålsætningen for
rodfæstede bundplanter fra 5,1 meter til 3,8 meter betyder, at der efter Fiskeristyrelsens hidtidige
praksis vil kunne skrabes muslinger ind til 3,8 meters dybde? - Er det ministerens opfattelse, at brugen
af samlebetegnelsen (rodfæstede bundplanter) giver økologisk mening i forhold til at tilstandsvurdere
de danske kystvande, når de historiske data alene vedrører ålegræssets dybdeudbredelse? - Vil
ministeren sikre, at man i Vandområdeplanerne 3 anvender den største potentielle dybdegrænse for de
enkelte rodfæstede bundplanter som miljømål og ikke en samlet dybdegrænse, hvor alle rodfæstede
bundplanter kan være med?”
Svar
Det er ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen pga. af svarets faglige kompleksitet. Det
forventes, at der kan oversendes et endeligt svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget medio
maj.
Magnus Heunicke
/
[Styrelse/DEP]
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk