Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2720660_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3193
Den 6. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 318 (MOF alm. del) stillet 16. marts 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 318
” Der er behov for en styrket og aktivt tilsyn på miljø- og naturområdet, og det fremgår af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på MOF alm. del – spm. 76, at der ikke foretages konkrete
undersøgelser og kortlægning af miljø- og naturværdierne på havbunden i Isefjord, før der meddeles
tilladelser til muslingeskrab i fjorden, og at der heller ikke efterfølgende foretages kontrol af effekten af
den gennemførte muslingeskrabning. Vil ministeren oplyse, hvorledes en myndighed uden denne
viden kan overholde bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter, § 8. Der henvises i den forbindelse til ministerens svar på MOF alm. del -
spm. 74, første afsnit om effekten af muslingeskrabning på tilstanden for bunddyr?”
Svar
Miljøstyrelsen varetager den generelle overvågning i kystvande. Denne overvågning er, som det
fremgår af tidligere besvarelse af MOF alm. del – spm. 74, ikke målrettet mod at identificere effekter af
lokale fysiske påvirkninger fra fx muslingefiskeri.
De miljømæssige konsekvenser af konkrete planer og projekter skal først og fremmest vurderes efter
reglerne i miljøvurderingsloven. Uafhængigt heraf skal myndigheder desuden sikre, at administration
af lovgivning er forenelig med beskyttelsen og målene efter vandplanlægningen. Det følger overordnet
af § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har igangsat et arbejde med at vurdere behovet for
ændringer i reglerne for fiskeri med bundslæbende redskaber i de kystnære områder som en
konsekvens af de kommende vandområdeplaner for 2021-2027.
Magnus Heunicke
/
Katrine Rafn
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk