Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2720646_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3193
Den 6. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 315 (MOF alm. del) stillet 16. marts 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 315
” Vil ministeren oplyse, i forlængelse af ministerens svar på MOF alm. del – spm. 74, om han er enig i,
at fysisk påvirkning af havbunden ved sandsugning, bundtrawling og ikke mindst muslingeskrab i
fjorde og kystvande modvirker opnåelsen af miljømålet ”god økologisk tilstand” bl.a. ved at reducere
havbundens naturlige kapacitet til oplagring af organisk stof, ved at remobilisere miljøfarlige stoffer,
og ved at reducere den naturlige fjernelse af kvælstof fra havmiljøet ved denitrifikation? Vil ministeren
desuden redegøre for, om muslingeskrabs reduktion af intern naturlig fjernelse af kvælstof i f.eks.
Isefjorden har øget behovet for reduktion i kvælstofudledningerne fra land?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
Fysisk påvirkning af havbunden ved fx sandsugning, muslingeskrab og andet fiskeri med
bundslæbende redskaber kan have forskellige følgevirkninger, som kan påvirke havmiljøet negativt.
Fysiske forstyrrelser af havbunden kan føre til forhøjet nedbrydning af organisk stof og frigivelse af
CO2, næringsstoffer og evt. miljøfarlige forurenende stoffer fra havbunden til det omgivende vand.
Videnskabelige studier viser, at fiskeri med bundslæbende redskaber i et mindre omfang kan nedsætte
havbundens evne til kvælstoffjernelse ved denitrifikation. Fysisk forstyrrelse af havbunden kan
dermed medføre, at havbundens evne til at lagre kulstof mindskes, og at der sker en merbelastning af
havmiljøet med næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer, som ellers ville være blevet omsat
eller permanent begravet i havbunden.
Selvom fysiske forstyrrelser af havbunden lokalt kan medføre negative følgevirkninger, er det ikke
sikkert, at disse kan detekteres af NOVANA-overvågningsprogrammet, som er målrettet
overvågningen af den generelle tilstand for natur og vandmiljø, og ikke omfatter undersøgelser eller
kontrol af effekten af stedspecifikke aktiviteter, herunder effekten af fiskeri med bundslæbende
redskaber. I udkast til vandområdeplanerne (2021-2027) opgøres den samlede økologiske tilstand i
kystvandene på baggrund af tre indikatorer for hhv. ’rodfæstede bundplanter’, ’klorofyl’ og ’bentiske
invertebrater’.
Undersøgelser i projektet ’Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer’, der blev
gennemført som en del af det forberedende arbejde for udkast til Vandområdeplanerne (2021-2027)
viste, at stedspecifikke presfaktorer som fiskeri med bundslæbende redskaber potentielt kan have
påvirket dybdeudbredelsen af rodfæstede bundplanter i op til 10 vandområder i perioden, som ligger
til grund for den seneste tilstandsvurdering. Projektet viste også, at det på baggrund af tilgængelige
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om muslingeskrabs reduktion af intern naturlig fjernelse af kvælstof i f.eks. Isefjorden har øget behovet for reduktion i kvælstofudledningerne fra land
data er vanskeligt at detektere en direkte påvirkning af fiskeri med bundslæbende redskaber på
indikatorerne ’klorofyl’ og ’bentiske invertebrater’.
Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at der er vurderinger af, hvordan muslingeskrab påvirker
kvælstofreduktionsbehovet i specifikke vandområder.
Magnus Heunicke
/
Katrine Rafn
2