Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på MOF alm. del – spm. 73 fastslår, at »For at opnå miljømålet ”god økologisk tilstand”, skal hovedudbredelsen af ålegræs nå trinet ”god”. Det vil sige, at ålegræs som minimum er udbredt til grænsen mellem trinene ”moderat” og ”god”«. Er ministeren enig i, at ved at anvende god/moderat grænsen som grænse for tilladt muslingeskrab, da vil hele det dybdeinterval, hvori ålegræs skal kunne gro og udvikles i en god miljøtilstand, lovligt kunne skrabes eftersom god/moderat-grænsen ligger på lavere vand end god/høj-grænsen? Er ministeren enig i, at såfremt ålegræs skal have mulighed for at brede sig ud i dybdeområdet for ”god økologisk tilstand”, da skal en fremtidig grænse for skrabning/trawl være beliggende på høj/god-grænsen?
Dato: 16-03-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
vand- og havmiljø