Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2688173_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3160
Den 11. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 306 (MOF alm. del) stillet 15. marts 2023 efter ønske fra
Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 306
”Kan ministeren garantere, at offentligt ejede affaldsselskabers videresalg af affaldsfraktioner, der ikke
forbrændes i Danmark, heller ikke ender med forbrænding i andre lande?”
Svar
Alle eksportører af affald er forpligtede til at indberette affaldsdata til Miljøstyrelsen. Alle
indberetninger skal indeholde oplysninger om, hvor affaldet stammer fra, og hvem modtageren af
affaldet er.
Samtidigt skal EU-reglerne om overførsel af affald sikre, at affaldet behandles miljømæssigt forsvarligt
i modtagerlandet, når det eksporteres ud af Danmark eller andre medlemsstater i EU. Det er således
muligt at afvise en overførsel fra en medlemsstat til en anden, hvis der f.eks. er lagt op til i
modtagerlandet at forbrænde genanvendeligt affald.
Det er dog ikke ensbetydende med, at vi med sikkerhed kan garantere for den endelige
affaldshåndtering, når affaldet forlader Danmark. Med den politiske aftale om styrket affaldstilsyn,
som var en del af den opfølgende aftale om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og Cirkulær Økonomi
(2022), blev det aftalt at styrke tilsynet med eksport af affald, hvilket bl.a. kan være med til at
understøtte, at affald eksporteres efter gældende regler og håndteres korrekt.
Magnus Heunicke
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk