Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3160
Den 11. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 303 (MOF alm. del) stillet 15. marts 2023 efter ønske fra
Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 303
”Vil ministeren anmode Dansk Affaldsforening om at føre tilsyn og statistik med samtlige medlemmers
videresalg og håndtering af samtlige fraktioners størrelse især på mængder, men også på akkumuleret
værdi for de enkelte fraktioner nationalt?”
Svar
For det første fører hhv. kommuner og Miljøstyrelsen allerede tilsyn med og statistik over
affaldshåndteringen Danmark. For det andet blev det i
opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi (2022)
(S, V, SF, RV, KF, LA og ALT) besluttet at styrke
affaldstilsynet med virksomheder, der producerer og håndterer affald, herunder medlemmer af Dansk
Affaldsforening, og flytte dele af tilsynsopgaverne fra kommunerne til Miljøstyrelsen fra 2025. På den
måde forbedres konkurrencevilkårene, og vi sikrer høj genanvendelse af vores affald.
./.
Vedr. værdien af de enkelte affaldsfraktioner vil jeg henvise til svar på MOF alm. del nr. 301 stillet 15.
marts 2023.
Magnus Heunicke
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K