Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. januar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. januar 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren lave en opgørelse over hvilke elementer i ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”
af 4. oktober 2021, som er blevet forsinket som følge af valgudskrivelsen og den langstrakte regerings-
dannelse, der har forsinket det politiske arbejde med næsten tre måneder?”
Svar
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021
(landbrugsaftalen) indeholder mere
end 50 indsatser. Der sker løbende tilpasninger af aktiviteter og projektplaner for indsatser i landbrugs-
aftalen, og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ved at udarbejde en status herfor.
For mange indsatser gælder det, at arbejdet ikke er blevet påvirket af valgudskrivelse og regeringsdan-
nelse. Der er dog enkelte indsatser, hvor valgudskrivelse og regeringsdannelse har medvirket til, at der
aktuelt er forsinkelser ift. det forudsatte i landbrugsaftalen. Det er forventningen, at de forsinkelser, der
følger af valgudskrivelse og regeringsdannelse, kan indhentes i løbet af første halvår 2023.
Der vil forventeligt inden udgangen af 1. kvartal blive fremsendt en oversigt over alle landbrugsaftalens
indsatser til udvalget.
Jacob Jensen
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K